---
title: "NENT styrker video-produktet med 'Viaplay Live Sport'"
url: 'https://press.viaplaygroup.dk/post/nent-styrker-video-produktet-med-viaplay-live-sport'
author: 'Viaplay Group Danmark'
published: '2019-05-14T14:18:32+00:00'
updated: '2020-05-07T12:22:56+00:00'
category: 'Viaplay Group'
language: da
---

# NENT styrker video-produktet med 'Viaplay Live Sport'

| ![](https://meltwater-apps-production.s3.amazonaws.com/uploads/images/56d02006127425691eac4faa/blobid0_1550491629294.jpg) **NENT styrker video-produktet markant med ’Viaplay Live Sport’** |
|---|
| **![](https://meltwater-apps-production.s3.amazonaws.com/uploads/images/56d02006127425691eac4faa/blobid1_1557835124552.jpg)** |
| *Foto: Nordic Entertainment Group* |
| **Nordic Entertainment Group forstærker nu yderligere tilbuddet til annoncørerne inden for premium digital video. Det sker fordi NENT nu tilføjer muligheden for at indkøbe annonceplads foran al live sport på Viaplay.**  Viaplay er den største sportsdistributør på det danske marked, såvel som på det nordiske marked og tilbyder sine  seere og annoncører de største sportsrettigheder – der tæller alt fra fodbold, Formel 1, Golf, Tennis, NFL og vintersport. Sportsindhold vokser i forbrug på tværs af platforme – alene på Viaplay har der været hele 63 procents dokumenteret vækst de sidste tre år.      Det nye produkt, *Viaplay Live Sport*, giver annoncører unikke muligheder for at fange de sportsbrugere, som udgør et meget attraktivt publikum målt i forhold til husstandsindkomst og forbrug. 63 procent af sportsbrugerne på Viaplay er mænd i alderen 21-50 år. Samtidig kan annoncørerne med fordel bruge platformen til at give den ekstra unikke dækning på kampagner og fange opmærksomheden hos dem, vi kalder cable-cutters, som ikke er tilgængelige på flow-TV.       ”Med tilføjelsen af dette produkt til annoncørerne understreger NENT nu, at vi har markedets mest attraktive premium video-produkt. For det første rammer vi en af de mest interessante målgrupper, nemlig de 21-50 årige mænd, som kendestegnes ved at have det højeste forbrug og samtidig de sværeste at fange på tværs af platforme. Derfor er produktet særdeles velegnet til TV-annoncører, der ønsker at skabe merdækning på toppen af deres TV-kampagne samt annoncører, som benytter en mere ren online video-strategi. Vi kan allerede nu konstatere, at der er meget volumen i dette produkt, og de kampagner, der har kørt i løbet af de seneste to måneder har vist en særdeles tilfredsstillende view through rate\* på hele 98 procent”, siger Lars Mossing, VP Channels, Nordic Entertainment Group Danmark.      I sidste uge, hvor 2. runde af Champions League semifinalerne ramte skærmene, blev der alene på de to kampe afviklet over 1,2 mio. visninger via *Viaplay Live Sport* produktet.      \*Hvor mange, der ser reklamen til ende |
| \| For yderligere information kontakt:   **Head of Press &amp; Communications, Mette Christiansen Barnes**   **[mette.barnes@nentgroup.com](mailto:mette.barnes@mtg.dk) / +45 77 30 55 00** \| \| Nordic Entertainment Group leverer underholdning til hele Norden. Hver eneste dag bruger millioner af mennesker vores tv-kanaler og streaming-tjenester, og vores produktionsselskaber producerer indhold til medievirksomheder i hele verden. Vores ambition er at gøre livet mere underholdende. Derfor stræber vi efter at levere oplevelser i sin egen liga  - fra livesport til film, serier og vores egne Originals. Nordic Entertainment Group har hovedkvarter i Stockholm og er noteret på Nasdaq Stockholm. \| \| Se mere på [nentgroup.com](http://www.nentgroup.com/) \| |
|---|
