---
title: 'Nordic Entertainment Group sikrer sig EM 2020 rettigheder i Danmark'
url: 'https://press.viaplaygroup.dk/post/nordic-entertainment-group-sikrer-sig-em-2020-rettigheder-i-danm'
author: 'Viaplay Group Danmark'
published: '2019-03-19T15:05:44+00:00'
updated: '2020-05-07T12:22:09+00:00'
category: 'Viaplay Group'
language: da
---

# Nordic Entertainment Group sikrer sig EM 2020 rettigheder i Danmark

| \| ![](https://meltwater-apps-production.s3.amazonaws.com/uploads/images/56d02006127425691eac4faa/blobid0_1528656807045.jpg) \| \|---\| \|  \| \| **Nordic Entertainment Group sikrer sig EM 2020 rettigheder i Danmark** \| \| Nordic Entertainment Group har sikret sig rettighederne til EM 2020 i Danmark. Turneringen spilles blandt andet i Parken i København. Dele af rettighederne sublicenseres til Danmarks Radio \| \| ![](https://meltwater-apps-production.s3.amazonaws.com/uploads/images/56d02006127425691eac4faa/blobid1_1537191840827.jpg)   Foto: TV3 Sport \| \| Nordic Entertainment Group (NENT Group) har sikret sig de eksklusive rettigheder til EM 2020, som spilles i 12 forskellige byer i 12 forskellige europæiske lande. Heriblandt fire kampe i Parken i København, tre gruppespilskampe den 13. juni, 18. juni, 22. juni samt en ottendedelsfinale den 29. juni. Åbningskampen spilles i Rom den 12. juni og finalen spilles i London den 12. juli.  Alle 51 kampe fra EM-turneringen vises på Viaplay, og såfremt Danmark kvalificerer sig har NENT Group de eksklusive rettigheder til en af Danmarks kampe i Parken. DR vil vise de to øvrige og eventuelle slutspilskampe med dansk deltagelse.  Den øvrige fordeling af kampene samt detaljer omkring dækningen vil blive meldt ud på et senere tidspunkt, men det ligger fast, at alle EM-kampe fra 2020-turneringen bliver tilgængelige på streamingtjenesten Viaplay  ”Det her er en fantastisk nyhed for Nordic Entertainment Group. At få muligheden for at dække et EM, der delvist afvikles i Danmark er virkelig noget, vi glæder os til, og det er noget, som danskerne kan glæde sig til. Det bliver absolut en af de største sportsbegivenheder, der nogensinde har fundet sted i Danmark. EM-turneringen bliver større og mere omfangsrigt end nogensinde. Der bliver 20 kampe mere, end ved seneste EM, og med kampe i 12 forskellige lande og byer bliver turneringen bredt endnu mere ud, end hvad vi har set før. Vi kommer til at sætte alle sejl til for at give danskerne den bedste dækning af EM. Vi er vant til at sætte barren højt fra vores dækning af Champions League, Premier League m.m., og vores mange dedikerede folk kan næsten ikke vente med at komme i gang i juni 2020”, siger Nordic Entertainment Groups Head of Sports, Kim Mikkelsen.  Det er første gang i historien, at Nordic Entertainment Group (det tidligere MTG) har sig rettigheder til en EM-slutrunde i Skandinavien, og det markerer samtidig en milepæl for selskabet, som står til at blive børsnoteret på den svenske børs i foråret 2019.   ”Vi har i sommers forlænget centrale sportsrettigheder som Premier League, Formel 1, Bundesliga og en masse andet. Og at vi nu kan fortælle, at vi også har sikret os rettighederne til EM i 2020 er en milepæl for selskabet. Vi er Nordens førende indholdsleverandør inden for sport, og vi har Nordens førende streamingtjeneste i Viaplay, hvor vi kommer til at tilbyde alle kampene fra EM. At vi har sikret os EM-rettighederne åbner en masse spændende døre for Nordic Entertainment Group i Danmark. Vi kommer til at få en massiv tilstedeværelse henover hele sommeren 2020, og rettighederne til det udvidede EM gør vores sportsdækning komplet. Vi har set øget sening i forbindelse med EM- og VM-slutrunder de senere år, og at vi kan tilbyde den komplette EM-pakke på Viaplay – med 51 kampe, som kunderne kan se, hvor, hvordan og hvornår de ønsker det, er selvsagt noget, der er meget spændende for os. Det åbner helt nye og spændende kommercielle muligheder, som vi nu vil gå i gang med at drøfte med vores forskellige partnere, siger CEO i NENT Danmark, Kim Poder. \| \| \|  \| For yderligere information kontakt   **Head of Communications, Mette Barnes:**   **[mette.barnes@nentgroup.com](mailto:mette.barnes@mtg.dk) / +45 41 78 25 00** \| \| \|---\| \| Nordic Entertainment Group leverer underholdning til hele Norden. Hver eneste dag bruger millioner af mennesker vores tv-kanaler og streaming-tjenester, og vores produktionsselskaber producerer indhold til medievirksomheder i hele verden. Vores ambition er at gøre livet mere underholdende. Derfor stræber vi efter at levere oplevelser i sin egen liga  - fra livesport til film, serier og vores egne Originals. Vi har hovedkvarter i Stockholm og er en del af Modern Times Group MTG AB (publ), som er en international digital underholdningsgruppe, der er noteret på Nasdaq Stockholm (”MTGA” og ”MTGB”). Nordic Entertainment Group forventes at blive noteret særskilt på Nasdaq Stockholm. \| \| Se mere på [nentgroup.com](http://www.nentgroup.com/) \| |
|---|
