---
title: 'Optagelser i gang til TV3 og Viaplays nye komedieserie'
url: 'https://press.viaplaygroup.dk/post/optagelser-i-gang-til-tv3-og-viaplays-nye-komedieserie'
author: 'Viaplay Group Danmark'
published: '2019-04-03T14:38:17+00:00'
updated: '2020-05-07T12:22:19+00:00'
description: "\_\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\nOptagelser i gang til TV3 og Viaplays nye komedieserie\r\n\r\n\r\n\r\n\r\nOptagelserne til TV3 og Viaplays nye store romantiske komedie med Lars Hjortshøj er netop startet\r\n\r\n\r\n\r\n\r\nFoto: Krestine Havemann/TV3\r\n\r\n\r\n\r\n\r\nDer er masser af store højdepunkter, når man kigger Lars Hjortshøjs efterhånden lange CV igennem. Stor karriere som standup-komiker. Stor succes som radio- og TV-vært og ikke mindst stort folkeligt gennembrud, som skuespiller i både film og sitcom-genren, der omfatter alt fra nørden Robert i ’Langt Fra Las Vegas’ til legendariske Broder Salsa og Bøllemis i ’Mandril Aftalen’.\r\n\_\r\nTil efteråret bliver det om muligt endnu større, når Lars Hjortshøj vender tilbage på TV med sin egen romantiske komedie, ’Store Lars’. En serie der ligger i grænselandet i mellem fiktion og virkelighed, og optagelserne er netop startet. På rollelisten ses udover Lars Hjortshøj\_også\_Ellen Hillingsø, Martin Brygman, Julie Agnete Vang, samt en stor skare af kendte danske personligheder.\r\n\_\r\n’Store Lars’ er historien om den folkelige danske komiker, Lars Hjortshøj, der i sin jagt på det store gennembrud søger efter respekt fra de finere kulturelle kredse. Lars har etableret sig som standup-komiker, ham der spillede julemanden på TV og var god til at underholde børn. Men nu skal det være slut. Lars Hjortshøj vil anderkendes. Han vil lave Shakespeare, mænge sig med de kongelige og have kulturelitens accept. Han vil være ’Store Lars’. \_Intentionerne er gode og ambitionerne er store. Men Lars Hjortshøj oplever gang på gang at lave benspænd for sig selv i sin søgen efter anerkendelse.\r\n\_\r\nGlæd dig til et virvar af pinligheder, store akavede øjeblikke, latter og romantik.\r\n\_\r\nSøren Frellesen, Maj Bovin og Lars Hjortshøj er hovedforfattere til ’Store Lars’ og Morten BH er instruktør. Optagelserne er netop gået i gang og sendes på TV3 og Viaplay i efteråret 2019.\r\n\r\n\r\n\r\n\_For yderligere information kontakt:Presseansvarlig, Camilla Ravncamilla.ravn@nentgroup.com\_/ +45 41 44 57 41\r\n\r\n\r\n\r\nNordic Entertainment Group leverer underholdning til hele Norden. Hver eneste dag bruger millioner af mennesker vores tv-kanaler og streaming-tjenester, og vores produktionsselskaber producerer indhold til medievirksomheder i hele verden. Vores ambition er at gøre livet mere underholdende. Derfor stræber vi efter at levere oplevelser i sin egen liga\_ - fra livesport til film, serier og vores egne Originals. Vi har hovedkvarter i Stockholm og er en del af Modern Times Group MTG AB (publ), som er en international digital underholdningsgruppe, der er noteret på Nasdaq Stockholm (”MTGA” og ”MTGB”). Nordic Entertainmant Group forventes at blive noteret særskilt på Nasdaq Stockholm.\r\n\r\n\r\n\r\n\r\nSe mere på\_nentgroup.com"
category: Programrelateret
language: da
---

# Optagelser i gang til TV3 og Viaplays nye komedieserie

| \| ![](https://meltwater-apps-production.s3.amazonaws.com/uploads/images/56d02006127425691eac4faa/blobid0_1550491629294.jpg)**Optagelser i gang til TV3 og Viaplays nye komedieserie** \| \|---\| \| **Optagelserne til TV3 og Viaplays nye store romantiske komedie med Lars Hjortshøj er netop startet** \| \| ![](https://meltwater-apps-production.s3.amazonaws.com/uploads/images/56d02006127425691eac4faa/blobid1_1554111781305.jpg)   *Foto: Krestine Havemann/TV3* \| \| Der er masser af store højdepunkter, når man kigger Lars Hjortshøjs efterhånden lange CV igennem. Stor karriere som standup-komiker. Stor succes som radio- og TV-vært og ikke mindst stort folkeligt gennembrud, som skuespiller i både film og sitcom-genren, der omfatter alt fra nørden Robert i ’Langt Fra Las Vegas’ til legendariske Broder Salsa og Bøllemis i ’Mandril Aftalen’.  Til efteråret bliver det om muligt endnu større, når Lars Hjortshøj vender tilbage på TV med sin egen romantiske komedie, ’Store Lars’. En serie der ligger i grænselandet i mellem fiktion og virkelighed, og optagelserne er netop startet. På rollelisten ses udover Lars Hjortshøj også Ellen Hillingsø, Martin Brygman, Julie Agnete Vang, samt en stor skare af kendte danske personligheder.  ’Store Lars’ er historien om den folkelige danske komiker, Lars Hjortshøj, der i sin jagt på det store gennembrud søger efter respekt fra de finere kulturelle kredse. Lars har etableret sig som standup-komiker, ham der spillede julemanden på TV og var god til at underholde børn. Men nu skal det være slut. Lars Hjortshøj vil anderkendes. Han vil lave Shakespeare, mænge sig med de kongelige og have kulturelitens accept. Han vil være ’Store Lars’.  Intentionerne er gode og ambitionerne er store. Men Lars Hjortshøj oplever gang på gang at lave benspænd for sig selv i sin søgen efter anerkendelse.  Glæd dig til et virvar af pinligheder, store akavede øjeblikke, latter og romantik.  Søren Frellesen, Maj Bovin og Lars Hjortshøj er hovedforfattere til ’Store Lars’ og Morten BH er instruktør. Optagelserne er netop gået i gang og sendes på TV3 og Viaplay i efteråret 2019. \| \| For yderligere information kontakt:   **Presseansvarlig, Camilla Ravn**   **[camilla.ravn@nentgroup.com](mailto:mette.barnes@mtg.dk) / +45 41 44 57 41** \| \| Nordic Entertainment Group leverer underholdning til hele Norden. Hver eneste dag bruger millioner af mennesker vores tv-kanaler og streaming-tjenester, og vores produktionsselskaber producerer indhold til medievirksomheder i hele verden. Vores ambition er at gøre livet mere underholdende. Derfor stræber vi efter at levere oplevelser i sin egen liga  - fra livesport til film, serier og vores egne Originals. Vi har hovedkvarter i Stockholm og er en del af Modern Times Group MTG AB (publ), som er en international digital underholdningsgruppe, der er noteret på Nasdaq Stockholm (”MTGA” og ”MTGB”). Nordic Entertainmant Group forventes at blive noteret særskilt på Nasdaq Stockholm. \| \| Se mere på [nentgroup.com](http://www.nentgroup.com/) \| |
|---|
