---
title: 'Robinson Ekspeditionen er tilbage på Viaplay og TV3 d. 2. september: Her er de 24 deltagere'
url: 'https://press.viaplaygroup.dk/post/robinson-ekspeditionen-er-tilbage-pa-viaplay-og-tv3-d-2-septembe'
author: 'Viaplay Group Danmark'
published: '2024-08-21T07:00:00+00:00'
updated: '2024-08-26T12:35:06+00:00'
description: 'Efter 25 år med Robinson Ekspeditionen på skærmen tror deltagerne, at de har set alt. Men i år præsenterer Jakob Kjeldbjerg noget, han aldrig har gjort før; fire hold fremfor to.'
image: 'https://frontend-assets.clipsource.com/5901e61c6a240/mtg-590c33877057b/2024/08/20/66c45a333efbe_thumbnail.jpeg'
category: 'Viaplay Group'
language: da
---

# Robinson Ekspeditionen er tilbage på Viaplay og TV3 d. 2. september: Her er de 24 deltagere

![](https://frontend-assets.clipsource.com/5901e61c6a240/mtg-590c33877057b/2024/08/20/66c45a333efbe_thumbnail.jpeg)

**Efter 25 år med Robinson Ekspeditionen på skærmen tror deltagerne, at de har set alt. Men i år præsenterer Jakob Kjeldbjerg noget, han aldrig har gjort før; fire hold fremfor to.**

I 2024 starter Ekspeditionen med fire hold, der kæmper med og mod hinanden. Hele 24 deltagere skal mestre det sociale spil, holde sine venner tætte og sine fjender endnu tættere. For hvem kan du i sidste ende stole på, når du lever side om side med dine rivaler på en øde ø?

For 20. år i træk står Jakob Kjeldbjerg i spidsen for en gruppe modige danskere, der skal overleve i det sydlige Malaysia. I den nådesløse, malaysiske natur kan seerne glæde sig til at følge Danmarks hårdeste realityprogram hele 14 mandage. Der vil være storslåede konkurrencer, intense magtkampe samt masser af dilemmaer, hvor de får indsigt i menneskets psyke under ekstremt pres. Deltagerne bliver nemlig isoleret fra alt, hvad de kender og elsker: Familie, mad og den trygge hverdag. De bliver desuden udsat for en helt ekstrem varme og fugtighed, som ikke er set før i programmets historie. Endnu en stor udfordring, som deltagerne skal klare sig igennem.

I løbet af 42 dage skal 24 deltagere udfordret på alle fronter. De kæmper mod savn, sult, den barske natur og deres indre dæmoner. Hver og én har de en idé om, hvordan de skal nå til tops, men i sidste ende er der kun én vinder.

Kun én, der står tilbage med trofæet, den halve million og titlen som ’Årets Robinson 2024’. Her er de 24 deltagere:

 **Adam, 26 år, København K.**  
 **Ali, 29 år, København N.**  
**Anne, 34 år, Odense**  
**Camilla, 27 år, Valby  
Carsten, 50 år, Odense  
Dana, 28 år, Brøndby Strand  
Francesca, 37 år, Herlev  
Frederik, 46 år, Solrød Strand  
 Ginna, 35 år, Greve  
Hadi, 32 år, Brøndby  
Helle, 57 år, Esbjerg  
Jesper, 40 år, Brøndby Junior, 40 år, Rødovre  
Luna, 29 år, Odense  
Marc Ciano, 38 år, Hellerup,  
Monique, 31 år, Vejle  
Morten, 44 år, Aalborg** **Nicolaj, 25 år, Valby**  
**Sebastian, 29 år, København NV.**  
 **Sheema, 25 år, Vanløse**  
**Stefanie, 32 år, Klarup**  
**Susanne, 49 år, Kolding**  
**Thor, 35 år, Rødekro**  
**Vibeke, 42 år, Strandby**

Robinson Ekspeditionen er tilbage d. 2. september på Viaplay og TV3.
