---
title: 'Se UFC-stævnet live på Viaplay: Lørdag går det løs i Royal Arena'
url: 'https://press.viaplaygroup.dk/post/se-ufc-staevnet-live-pa-viaplay-lordag-gar-det-los-i-royal-arena'
author: 'Viaplay Group Danmark'
published: '2019-09-27T11:21:25+00:00'
updated: '2020-05-07T12:23:53+00:00'
category: Sport
language: da
---

# Se UFC-stævnet live på Viaplay: Lørdag går det løs i Royal Arena

| ![](https://meltwater-apps-production.s3.amazonaws.com/uploads/images/56d02006127425691eac4faa/blobid0_1568374877278.jpg)   **Lørdag går det løs i Royal Arena** |
|---|
| ![](https://meltwater-apps-production.s3.amazonaws.com/uploads%2Fimages%2F56d02006127425691eac4faa%2Fblobid0_1569487645219.jpg) |
| *Foto: Viaplay* |
| **På lørdag venter en historisk begivehed, når verdens største MMA-organisation UFC ligger vejen forbi Danmark – nærmere bestemt i Royal Arena. Blandt de danske kæmpere er Mark O. Madsen og Nicolas Dalby, som kan ses LIVE på Viaplay.**  Der bliver uden tvivl knald på, når UFC-stævnet løber af stablen på lørdag i Royal Arena. Det officielle pressemøde er netop overstået, og kæmperne er klar. Ud af de i alt 13 kampe er der to danskere på plakaten. Det drejer sig naturligvis om de to største navne i dansk MMA; Mark O. Madsen og Nicolas Dalby.  *”Jeg er super glad og stolt over at skulle kæmpe i UFC på lørdag og så endda som en del af main-card’et. Det havde jeg på ingen måde forventet. Men jeg er i topform og er klar til at møde min modstander Danilo Belluardo”,* fortæller Mark O. Madsen.  Mark O. Madsen er hidtil ubesejret i otte MMA-kampe og debuterer i UFC på lørdag. Han har hidtil kæmpet i weltervægt (77 kg), men skal denne gang ned i letvægterklassen (70 kg). Om han når det vil vise sig til indvejningen fredag.  **Comeback kid** Den anden danske kæmper er Nicolas Dalby, der tidligere har kæmpet i UFC, indtil en depression smittede af på hans sportslige præstationer og endte med at koste ham UFC-kontrakten i 2017. Men nu gør Nicolas Dalby comeback mod det store brasilianske navn ’Cowboy’ Alex Oliveira.  *”Jeg har kæmpet mig tilbage på den hårde måde gennem fire spektakulære sejre hos den europæiske MMA-organisation Cage Warriors. Og jeg er fysisk og mentalt mere klar end nogensinde. Så når jeg på lørdag går i buret mod en fighter i verdenseliten, tør jeg godt garantere mine fans en fantastisk kamp”* fortæller Nicolas Dalby.  Ud over de to danskere kæmpere kan de mange tusinde fight-fans glæde sig til at se stævnets hovedkamp mellem den svenske stjerne Jack 'the Joker' Hermansson og amerikaneren Jared Cannonier.  Kan man ikke vente med at se de to danske kæmpere til på lørdag, kan man varme op med den nye dokumentar *Fighting Nicolas Dalby*, der fortæller hele historien om Dalbys rejse eller *The Olympian*, der følger det første halvandet år af Mark O. Madsens MMA-karriere. Begge kan ses på Viaplay.dk  **Hele UFC-stævnet kan ses live på Viaplay.**  **For mere information kontakt:** Emilie Selin, presseansvarlig, Viaplay, emilie.selin@nentgroup.com, mob: 26 11 41 04   Vicky Coghlan, Communications Director, UFC, vcoghlan@ufc.com, mob: 0044 79 17 46 80 08  **-------------**  **SÅDAN SER DU UFC KØBENHAVN**  **Fredag 27/9, kl. 17.45 – 19.30**: Indvejning live fra Royal Arena sendes på TV3 Sporten og Viaplay  **Lørdag 28/9, kl. 19.15-20.00:** Optakt live fra Royal Arena med Camilla Martin, Joachim Boldsen, Christian Colombo, Damir Hadzovic m.fl vises på TV3 Sport. **Studiet er derfra åbent hele aftenen på Viaplay – helt frem til stævnet slutter**  **Lørdag 28/9, kl. 17.00:** Hele stævnet kan ses på Viaplay. |
|  |
| Nordic Entertainment Group leverer underholdning til hele Norden. Hver eneste dag bruger millioner af mennesker vores tv-kanaler og streaming-tjenester, og vores produktionsselskaber producerer indhold til medievirksomheder i hele verden. Vores ambition er at gøre livet mere underholdende. Derfor stræber vi efter at levere oplevelser i sin egen liga  - fra livesport til film, serier og vores egne Originals. Nordic Entertainment Group har hovedkvarter i Stockholm og er noteret på Nasdaq Stockholm. |
| Se mere på [nentgroup.com](http://www.nentgroup.com/) |
