---
title: 'Ulrich Thomsen, Trine Dyrholm, Lars Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i  stjernespækket krimiserie – se den første teaser'
url: 'https://press.viaplaygroup.dk/post/ulrich-thomsen-trine-dyrholm-lars-mikkelsen-og-nikolaj-lie-kaas-'
author: 'Viaplay Group Danmark'
published: '2019-09-27T11:20:46+00:00'
updated: '2020-05-07T12:23:53+00:00'
image: 'https://frontend-assets.clipsource.com/5901e61c6a240/mtg-590c33877057b/2019/11/12/5dca7018bcb07_thumbnail.jpg'
category: Programrelateret
language: da
---

# Ulrich Thomsen, Trine Dyrholm, Lars Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i stjernespækket krimiserie – se den første teaser

![](https://frontend-assets.clipsource.com/5901e61c6a240/mtg-590c33877057b/2019/11/12/5dca7018bcb07_thumbnail.jpg)

| ![](https://meltwater-apps-production.s3.amazonaws.com/uploads/images/56d02006127425691eac4faa/blobid0_1568374877278.jpg)   **Ulrich Thomsen, Trine Dyrholm, Lars Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i  stjernespækket krimiserie   – se den første teaser** |
|---|
| ![](https://meltwater-apps-production.s3.amazonaws.com/uploads/images/56d02006127425691eac4faa/blobid0_1569516451566.jpg) |
| *Foto: Nordic Entertainment Group* |
| **Christoffer Boe (Journal 64, Kriger) er på vej med sin nye psykologiske krimiserie FORHØRET. De danske seere kan se frem til at se et stjernespækket cast, med hovedrolleindehaver Ulrich Thomsen og en perlerække af medskuespillere, der inkluderer Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas, Lars Mikkelsen, David Dencik, Søren Malling, Lars Ranthe, Clara Rosager, Katrine Greis-Rosenthal og Alma Ekehed Thomsen på rollelisten.**  **Serien får premiere på Viaplay fredag d. 15. november. Med frigivelsen af den første teaser i dag kan seerne få et lille sneak peek ind i det univers, som FORHØRET udspiller sig i.**  Serien følger efterforskeren Bjørn (Ulrich Thomsen), der dykker dybere og dybere ned i Københavns underverden i jagten på sin datters morder. Forslået, rasende og sorgfuld begynder Bjørn at kortlægge det sidste døgn i datterens liv. Det sender ham på en vanvittig rejse gennem natten, hvor han møder de mennesker, der hver især betød noget afgørende for hans datter, og som afslører et net af sandheder, løgne og kriminelle handlinger, som er vævet ind i hendes og Bjørns eget liv.  I dag løfter Viaplay sløret for den første teaser og giver seerne et lille indblik i det helt specielle univers, som FORHØRET er bygget op om omkring. Serien er helt unik, da hvert afsnit udspiller sig i dialogen mellem to mennesker - det er den dramatiske kamp mellem to sind, vi er vidner til, og det giver en fortættet og anderledes stemning.  På den visuelle side er Christoffer Boe kendt for sin stærke stil, og i FORHØRET tager han skridtet videre, hvor alt er fint-slebent ned til mindste detalje. FORHØRET er en æstetisk rejse igennem seriens otte episoder, otte forhør, i jagten på at finde morderen.  FORHØRET får premiere på Viaplay i hele Norden **fredag d. 15. november**. Alle otte episoder frigives på samme tid. Serien er skabt og instrueret af Christoffer Boe og skrevet i samarbejde med Jakob Weis.  FORHØRET er produceret af Jonas Allen og Peter Bose fra Miso Film og distribueres internationalt af Fremantle.      Se den første teaser [her](https://youtu.be/uF9OX_oF0sw) |
| For yderligere information kontakt:   **Emilie Selin**   **<Emilie.Selin@nentgroup.com> / +45 26 11 41 04** |
| Nordic Entertainment Group leverer underholdning til hele Norden. Hver eneste dag bruger millioner af mennesker vores tv-kanaler og streaming-tjenester, og vores produktionsselskaber producerer indhold til medievirksomheder i hele verden. Vores ambition er at gøre livet mere underholdende. Derfor stræber vi efter at levere oplevelser i sin egen liga  - fra livesport til film, serier og vores egne Originals. Nordic Entertainment Group har hovedkvarter i Stockholm og er noteret på Nasdaq Stockholm. |
| Se mere på [nentgroup.com](http://www.nentgroup.com/) |
