---
title: 'Viaplays westerndrama Billy the Kid vender tilbage i 2024 med ny sæson'
url: 'https://press.viaplaygroup.dk/post/viaplays-westerndrama-billy-the-kid-vender-tilbage-i-2024-med-ny'
author: 'Viaplay Group Danmark'
published: '2023-06-27T07:00:00+00:00'
updated: '2023-06-27T07:00:00+00:00'
description: 'Viaplay kan nu bekræfte, at den anden sæson af hit-serien Billy the Kid, får premiere på streamingtjenesten i 2024. Seerne vil igen kunne se Tom Blyth i hovedrollen som det vilde vestens legendariske bandit Billy the Kid. Sæson to er lige som sin forgænger skrevet af Michael Hirst.'
image: 'https://frontend-assets.clipsource.com/5901e61c6a240/mtg-590c33877057b/2023/06/26/64993d9693ba6_thumbnail.jpg'
category: Programrelateret
language: da
---

# Viaplays westerndrama Billy the Kid vender tilbage i 2024 med ny sæson

![](https://frontend-assets.clipsource.com/5901e61c6a240/mtg-590c33877057b/2023/06/26/64993d9693ba6_thumbnail.jpg)

***Viaplay kan nu bekræfte, at den anden sæson af hit-serien Billy the Kid, får premiere på streamingtjenesten i 2024. Seerne vil igen kunne se Tom Blyth i hovedrollen som det vilde vestens legendariske bandit Billy the Kid. Sæson to er lige som sin forgænger skrevet af Michael Hirst.***

Den episke og romantiske eventyrserie, baseret på den sande historie om den berygtede bandit Billy the Kid, fortsætter med sin anden sæson, når den får premiere på Viaplay i 2024.

I den anden sæson af hit-serien skal Billy (**Tom Blyth**) og hans allierede op imod hans ældste ven, Jesse Evans (**Daniel Webber**) og den berygtede Santa Fe Ring. Mens skuddene hagler omkring dem, eskalerer konflikten til den blodige Lincoln County-krig. Midt i kampen vil Billy kæmpe for at bevare sin sjæl – og sin elskede Dulcinea (**Nuria Vega**).

Skaberen, forfatteren og executive producer **Michael Hirst** (*Vikings, The Tudors, Elizabeth*) står bag anden sæson sammen med executive producers **Donald De Line** (*De Line Pictures*), **Darryl Frank** og **Justin Falvey** (*Amblin Television*).

\- Jeg er meget begejstret for at kunne fortsætte historien om den legendariske bandit Billy the Kid i denne anden sæson. Jeg er især spændt på, at den nye sæson vil fokusere på de berygtede og blodige begivenheder under Lincoln County-krigen. Billys bedrifter og hans ekstraordinære frækhed under krigen gjorde ham berømt – først i Amerika og siden i hele den vestlige verden. Det er en historie, der er værd at fortælle: Dramatisk, uforglemmelig, gribende og ikonisk. Og det vil bestemt være værd at se, siger Michael Hirst.

Anden sæson kommer til at bestå af otte afsnit, og serien får premiere på Viaplay i 2024.

\- Vi ser meget frem til at give Viaplay-seerne en anden sæson af dette episke westerndrama. Det er en utrolig historie, der virkelig fanger dig, og ingen fortæller den bedre end Michael Hirst, siger **Camilla Rydbacken**, SVP Scripted Content Viaplay Group.

Serien er produceret af MGM+ Studios og Amazon Studios: Pan-English Scripted TV i samarbejde med Viaplay Group og MBC. Billy the Kid distribueres internationalt af Amazon &amp; MGM Studios Distribution. Executive producers hos Viaplay Group er **Isabelle Hultén** og **Tomas Axelsson**.
