Skip to main content

Viaplay Group sikrer sig de eksklusive rettigheder til UEFA Champions League

29 maj 2024

Viaplay Group har med en ny flerårig aftale sikret sig de eksklusive rettigheder til UEFA Champions League i Danmark og Sverige. Dermed er Viaplay fortsat er den eneste tv-station i verden, der har vist alle kampe fra hver UEFA Champions League-sæson siden starten i 1992. Forlængelsen af aftalen begynder med den kommende sæson og løber derefter til og med 2026/2027-sæsonen. I de øvrige Nordiske lande har Viaplay Group derudover sikret sig eksklusive rettigheder til UEFA Europa League og UEFA Conference League i Norge og Finland, samt delte rettigheder til UEFA Champions League, UEFA Europa League og UEFA Conference League i Island i samme periode. Den nye flerårige aftale begynder i efteråret og betyder, at fans vil have mulighed for at følge verdens bedste hold og spillere på Viaplay Groups platforme.

Flere kampe med verdens bedste klubber

Med en opdateret turneringsstruktur for alle tre UEFA klubturneringer, forventes Europæisk fodbold at nå helt nye højder i de kommende år. Gennem ugentlige kampe med førende klubber såsom Real Madrid, Barcelona, Manchester City, Arsenal, Liverpool, Bayern München, Inter og PSG, rangerer UEFA Champions League som en af verdens mest sete sportsrettigheder. Den seneste finale i Istanbul 2023 blev vist i mere end 200 lande og havde en estimeret global unik rækkevidde på 450 millioner seere.

Fra den kommende 2024/2025 sæson vil flere klubber deltage, og formatet og kampprogrammet vil ændres. Hver klub kommer til at spille minimum otte kampe mod otte forskellige modstandere, med fire hjemmekampe og fire udebaneopgør, i stedet for de tidligere seks kampe mod tre modstandere i en gruppe. Ændringerne skal højne antallet af storkampe i turneringen og højne konkurrenceniveauet, så endnu flere opgør vil være spændende og afgørende for klubbernes videre færd i turneringen.

UEFA Champions League vil således nu byde på 203 live kampe i sæsonen, spredt over 19 kampuger, sammenlignet med de tidligere 137 kampe og 17 kampuger. I 2024/2025 sæsonen spilles UEFA Super Cup i begyndelsen af sæsonen, inden selve play-off runderne begynder. Kampene vil også fremover blive fordelt på to kick-off tidspunkter indtil kvartfinalerne, så seere kan følge med i så meget af den hæsblæsende spænding som muligt.

Et unikt samarbejde

Viaplay Groups samarbejde med UEFA Champions League strækker sig langt tilbage i tiden og forlængelsen skaber naturligvis glæde hos ledelsen.

Jørgen Madsen Lindemann, Viaplay Group President and CEO:

- UEFAs klubturneringer viser europæisk fodbold fra sit allerhøjeste niveau. Denne nye aftale viser vores laserfokus på at sikre indhold, der er relevant og attraktivt for mange seere, og som derudover giver dokumenterede kommercielle muligheder. Vi er især stolte af at forny UEFA Champions League i Danmark, hvilket betyder, at vi fortsat er den eneste tv-station i verden, der har vist alle kampe fra hver UEFA Champions League-sæson siden starten i 1992.

Peter Nørrelund, Viaplay Group EVP and Chief Sports & Business Development Officer:

- Fodboldfans i hele Norden ved, at europæiske aftener på Viaplay bare er noget helt særligt. Som altid leverer vi en dækning i absolut verdensklasse, med fantastiske optaktsstudier og de skarpeste eksperter der findes. Vi har altid fremragende lokal kommentering, dokumentarer og massevis af eksklusivt indhold. Med det nye UEFA-klubkonkurrenceformat vil vi have endnu mere fodbold i topkvalitet at tilbyde vores seere, hvilket vi sammen med resten af Danmarks passionerede fodboldpublikum får glæde af de kommende år.

Lars Bo Jeppesen, EVP Viaplay Group & CEO Viaplay Denmark:

- At Viaplay Group igen har sikret sig rettighederne til UEFA Champions League er endnu et bevis på at vi går kompromisløst og målrettet efter de rettigheder, der er de allermest værdifulde for vores seere, streamingkunder og distributionspartnere. UEFA Champions League rettighederne er kronen på værket ved siden af vores andre toprettigheder såsom 3F Superligaen, Premier League, Formel 1 og de største golfturneringer, hvilket understreger Viaplays førerposition på sportsområdet. Og så er det er en ekstra glædelig nyhed for alle Champions League fans, at det nye spændende turneringsformat byder på langt flere kampe end tidligere! 

Viaplay Groups aftale med UEFA Champions League begynder i efteråret med den kommende sæson og løber altså således derefter til og med 2026/2027-sæsonen.

Udover UEFA Champions League inkluderer Viaplays premium sportsportefølje bl.a. Premier League- og Bundesliga-fodbold, 3F Superligaen, NordicBET Ligaen og Oddset Pokalen, Formel 1 og masser af anden motorsport, Dart, NHL, UFC, Golf og meget, meget mere. I alle lande er Viaplays streamingtjeneste tilgængelig både direkte til forbrugere og gennem distributionspartnerskaber med større telekommunikations- og tv-operatører. Viaplay Groups betalings-tv-kanaler i Danmark, Sverige, Norge og Finland er bredt tilgængelige via distributører.

Kontakter

Mads Jørgensen

Communications Manager, Viaplay


Seneste nyheder

24/4/2025

Hjertesorg, fertilitet og livskrise: Carla Bygger Rede på Viaplay og TV3

Carla Mickelborg nærmer sig 36 år og er netop blevet single. Men hvad gør man, når ens biologiske ur tikker og den allerstørste drøm er at stifte familie og få børn – inden det er for sent?

21/4/2025

Dansk fodboldfest på Viaplay til sommer

Danske roligans kan se frem til en fantastisk sommer i rød-hvide farver, når både U21-herrelandsholdet og kvindelandsholdets UEFA EURO-slutrunder vises på Viaplays kanaler og i den nye fodboldpakke ’Viaplay Dansk Fodbold, Film & Serier’. Der er således lagt op til to festlige, dramatiske og medrivende slutrunder hen over juni og juli, når de danske stjerner tørner sammen med resten af Europas stærkeste nationer. Samtlige kampe fra begge slutrunder kan ses på Viaplay, så alle fans af landsholdsfodbold, fest og national fællessang kan godt begynde at finde klaphatten og landskampsstemningen frem. 

16/4/2025

Premiere 21. april: Viaplay lancerer nyt krimimagasin

Viaplay løfter sløret for et nyt krimiformat kaldet ‘Søgelys’ - et ugentligt magasinprogram, der skærer ind til benet af de kriminalsager, som optager danskerne lige nu. 'Søgelys' har premiere på Viaplay mandag d. 21. april kl. 15:00. 

15/4/2025 - Sidst opdateret 30 april 2025

Få et eksklusivt indblik i den spirituelle verden i ny Viaplay-serie ‘Spirituelle stjerner’

Bliv klogere på alt fra afdødekontakt, healing og husrensning, når otte spirituelle vejledere tager os med som fluen på væggen i deres arbejde i spritnyt program på Viaplay og TV3 fra i dag, 15. april.

14/4/2025

Seerrekorder og stor Masters-succes hos Viaplay

Årets Masters-turnering blev ikke kun en sportslig begivenhed i verdensklasse – den blev også en massiv seersucces for Viaplay. Med et nyt kommentatorhold og rekordhøj interesse fra danske seere slog dækningen alle tidligere rekorder på både seertal, streaming og salg. Sportschef Benjamin Munk glæder sig over de rekordhøje tal og kalder ugen en stor sportslig og formidlingsmæssig succes.

25/3/2025

Nu lanceres Viaplays nye fodboldpakker

I dag introducerer Viaplay to nye pakker, skræddersyet til danske sportsfans som gerne vil se enten dansk fodbold eller UEFA Champions League. Begge pakker inkluderer derudover Viaplays store udvalg af film og serier, timevis af børneindhold, samt populære danske tv-programmer som Robinson, Masterchef, og Paradise Hotel. Begge pakker indeholder desuden både Viaplay Sport News og Viaplay highlights.

06/2/2025

Jason Watt bliver ny Formel 1-kommentator på Viaplay

Når Viaplay snart byder velkommen til en ny sæson i Formel 1, forstærkes holdet, der dækker løbsweekenderne med Jason Watt, som træder ind i rollen som fast kommentator og ekspert på Viaplays dækning af motorsportens mest prestigefyldte klasse. Med dette nye set up vil seerne opleve en øget ekspertise i studiet, hvor Peter Palshøj og Nicolas Kiesa fremover får selskab af den vellidte og respekterede profil.

06/2/2025

Elkjær til Masters - Viaplay med helt nyt kommentator-setup til årets første Golf-Major

Når verdens største og mest prestigefyldte golfturnering, US Masters, spilles på den legendariske Augusta bane i april, bliver det med et helt nyt kommentator-setup på Viaplay. For første gang i Viaplays mangeårige golfdækning vil der være hele tre stemmer i kommentatorboksen ved US Masters.  Hovedkommentator Peter Grønborg får selskab af sin faste makker fra Champions League-studiet Preben Elkjær, der sammen med DP World Tour-spilleren Lucas Bjerregaard skal guide seerne igennem den 90. udgave af den legendariske golf-major.  

30/1/2025

Kom helt tæt på mæglerparret Lars og Farnaz Elbæk i spritnyt program på Viaplay og TV3

I 'ELBÆKS – Mæglere for millioner' inviterer Lars og Farnaz Elbæk seerne indenfor i deres eksklusive liv – både når de sælger nogle af Danmarks absolut dyreste ejendomme, men også bag lukkede døre i deres private hjem på Strandvejen i Klampenborg.

08/1/2025

Viaplay opruster: Champions League-håndbold, Ligue 1 og meget mere

Viaplay har sat barren højt og sikret sig rettighederne til en række eftertragtede sportsrettigheder, der garanterer masser af drama og verdensklasseoplevelser til seerne. Og det går løs med det samme, når Viaplay allerede fra denne weekend sender fra verdens største klubturnering i håndbold, EHF Champions League, samt den stjernespækkede bedste franske fodboldrække Ligue 1. Hertil kommer, at en forlængelse af FIS World Cup i ski sikrer det bedste vintersport helt frem til 2030. 

07/1/2025

Nye navne til golfdækningen på Viaplay

Viaplay sætter nyt stærkt hold til dækningen af de bedste og største golfturneringer på Viaplay og V Sport Golf. Søren Kjeldsen, der har haft en mangeårig og glorværdig karriere som professionel golfspiller, bliver ny ekspertkommentator, mens Viaplay-profilen Peter Grønborg tilknyttes golfredaktionen som kommentator.

02/12/2024

Paradise Hotel er tilbage på Viaplay og TV3 d. 1. januar: Her er hele startcast

Vi ved godt, at vi har sagt det et par gange, men nu er det altså alvor: Paradise Hotel er tilbage i sin oprindelige form på Viaplay og TV3, når kalenderen siger 1. januar – og dér er for alvor lagt op til en sæson helt uden hæmninger, når tårerne, taktikken og trekanterne får frit løb på hotellet. 

26/11/2024

Viaplay-serien 'En af drengene' vinder international Emmy

Viaplay-serien 'En af drengene' har sat Danmark på det globale TV-landkort ved at vinde en prestigefyldt International Emmy Award i kategorien Bedste Børne-liveaction ved nattens prisuddeling i New York.  

25/11/2024

Splinterny julekalenderunderholdning: Se Vininvestorens Julekalender på Viaplay og TV3+

Julehyggen står for alvor for døren, og på Viaplay bliver den fyldt med sjov, spas og dejlig vin, når drengene fra Vininvestoren inviterer indenfor på Viaplay og TV3+ den 1. december

30/10/2024

Fik du ikke billet? Se D-A-D’s udsolgte 40-års jubilæumskoncert LIVE helt eksklusivt på Viaplay

Når D-A-D den 1. november fejrer 40-års jubilæum med en stor og unik koncert i Royal Arena under titlen Celebrating 40 Years, kan koncerten følges LIVE helt eksklusivt på Viaplay fra kl. 20:00. Nyd koncerten LIVE fra din sofa ved at klikke HER!