Skip to main content

Viaplay-serien 'En af drengene' vinder international Emmy

26 november 2024

Loading the player...

Viaplay-serien 'En af drengene' har sat Danmark på det globale TV-landkort ved at vinde en prestigefyldt International Emmy Award i kategorien Bedste Børne-liveaction ved nattens prisuddeling i New York.  

Den anmelderroste Viaplay-serie, der har rørt både seere og kritikere, fortæller en stærk og rørende historie om den socialt akavede Lau, der skal bevise, at han er ’en rigtig mand’, mens han kæmper med sin tiltrækning til en anden dreng. Med sin modige og nuancerede tilgang til emner, der berører unge mennesker verden over, har serien formået at skabe genklang langt ud over Danmarks grænser. Serien kan findes på Viaplay HER

'En af drengene' udspiller sig uden for en lille dansk provinsby, hvor en gruppe 9. klasse-drenge er på vej mod byens traditionsrige manddomstur, som ifølge de entusiastiske voksne på turen skal "gøre drengene til mænd,” inden deres videre færd mod voksenlivet. Selvom turen er forbundet med ære og prestige, er det ikke alle, der glæder sig. 16-årige Lau kan ikke spejle sig i de populære drenge, der taler om bryster og sniger sig ud for at drikke øl om aftenen. Han er kejtet og kender knap nok reglerne til fodbold, og han kæmper for at leve op til de maskuline idealer og forventninger, han møder fra de andre drenge og fra de voksne, som er med på turen.

Da Lau falder i snak med den charmerende Aksel, som netop er flyttet til byen fra København, ser han for første gang, at man kan være dreng og mand på mange måder. Aksel er fordomsfri, tro mod sig selv og er ikke bange for at skille sig ud eller sige fra over for de andre, og dét fascinerer Lau. Mødet med Aksel tvinger Lau til at håndtere sine følelser, for snart er det ikke længere muligt for Lau at lade som om, han er noget, han ikke er.

'En af drengene' er en coming-of-age miniserie på fire afsnit a ca. 17 minutter. Serien behandler kærligt temaer som seksualitet, maskulinitet, mobning og ikke mindst at føle sig anderledes. Det er et følsomt, sjovt, hjerteskærende og poetisk glimt af en kultur i en lille provinsby i Danmark. Selvom Laus fortælling er helt sin egen, beskriver 'En af drengene' en almengyldig følelse af at ville finde sig selv, selvom man måske føler, at man skiller sig ud.  

Viaplay-serien er instrueret af Teys Schucany og skrevet i fællesskab med forfatter Frederik Rye Nielsen. Serien er produceret af Apple Tree Productions af producere Mathias Bruunshøj Jakobsen og Rikke Rolver Elk og executive producer Piv Bernth. Executive producer ved Viaplay Group er Anne Borggaard Sørensen. 

Find serien på Viaplay HER

Seneste nyheder

24/4/2025

Hjertesorg, fertilitet og livskrise: Carla Bygger Rede på Viaplay og TV3

Carla Mickelborg nærmer sig 36 år og er netop blevet single. Men hvad gør man, når ens biologiske ur tikker og den allerstørste drøm er at stifte familie og få børn – inden det er for sent?

21/4/2025

Dansk fodboldfest på Viaplay til sommer

Danske roligans kan se frem til en fantastisk sommer i rød-hvide farver, når både U21-herrelandsholdet og kvindelandsholdets UEFA EURO-slutrunder vises på Viaplays kanaler og i den nye fodboldpakke ’Viaplay Dansk Fodbold, Film & Serier’. Der er således lagt op til to festlige, dramatiske og medrivende slutrunder hen over juni og juli, når de danske stjerner tørner sammen med resten af Europas stærkeste nationer. Samtlige kampe fra begge slutrunder kan ses på Viaplay, så alle fans af landsholdsfodbold, fest og national fællessang kan godt begynde at finde klaphatten og landskampsstemningen frem. 

16/4/2025

Premiere 21. april: Viaplay lancerer nyt krimimagasin

Viaplay løfter sløret for et nyt krimiformat kaldet ‘Søgelys’ - et ugentligt magasinprogram, der skærer ind til benet af de kriminalsager, som optager danskerne lige nu. 'Søgelys' har premiere på Viaplay mandag d. 21. april kl. 15:00. 

15/4/2025 - Sidst opdateret 30 april 2025

Få et eksklusivt indblik i den spirituelle verden i ny Viaplay-serie ‘Spirituelle stjerner’

Bliv klogere på alt fra afdødekontakt, healing og husrensning, når otte spirituelle vejledere tager os med som fluen på væggen i deres arbejde i spritnyt program på Viaplay og TV3 fra i dag, 15. april.

14/4/2025

Seerrekorder og stor Masters-succes hos Viaplay

Årets Masters-turnering blev ikke kun en sportslig begivenhed i verdensklasse – den blev også en massiv seersucces for Viaplay. Med et nyt kommentatorhold og rekordhøj interesse fra danske seere slog dækningen alle tidligere rekorder på både seertal, streaming og salg. Sportschef Benjamin Munk glæder sig over de rekordhøje tal og kalder ugen en stor sportslig og formidlingsmæssig succes.

25/3/2025

Nu lanceres Viaplays nye fodboldpakker

I dag introducerer Viaplay to nye pakker, skræddersyet til danske sportsfans som gerne vil se enten dansk fodbold eller UEFA Champions League. Begge pakker inkluderer derudover Viaplays store udvalg af film og serier, timevis af børneindhold, samt populære danske tv-programmer som Robinson, Masterchef, og Paradise Hotel. Begge pakker indeholder desuden både Viaplay Sport News og Viaplay highlights.

06/2/2025

Jason Watt bliver ny Formel 1-kommentator på Viaplay

Når Viaplay snart byder velkommen til en ny sæson i Formel 1, forstærkes holdet, der dækker løbsweekenderne med Jason Watt, som træder ind i rollen som fast kommentator og ekspert på Viaplays dækning af motorsportens mest prestigefyldte klasse. Med dette nye set up vil seerne opleve en øget ekspertise i studiet, hvor Peter Palshøj og Nicolas Kiesa fremover får selskab af den vellidte og respekterede profil.

06/2/2025

Elkjær til Masters - Viaplay med helt nyt kommentator-setup til årets første Golf-Major

Når verdens største og mest prestigefyldte golfturnering, US Masters, spilles på den legendariske Augusta bane i april, bliver det med et helt nyt kommentator-setup på Viaplay. For første gang i Viaplays mangeårige golfdækning vil der være hele tre stemmer i kommentatorboksen ved US Masters.  Hovedkommentator Peter Grønborg får selskab af sin faste makker fra Champions League-studiet Preben Elkjær, der sammen med DP World Tour-spilleren Lucas Bjerregaard skal guide seerne igennem den 90. udgave af den legendariske golf-major.  

30/1/2025

Kom helt tæt på mæglerparret Lars og Farnaz Elbæk i spritnyt program på Viaplay og TV3

I 'ELBÆKS – Mæglere for millioner' inviterer Lars og Farnaz Elbæk seerne indenfor i deres eksklusive liv – både når de sælger nogle af Danmarks absolut dyreste ejendomme, men også bag lukkede døre i deres private hjem på Strandvejen i Klampenborg.

08/1/2025

Viaplay opruster: Champions League-håndbold, Ligue 1 og meget mere

Viaplay har sat barren højt og sikret sig rettighederne til en række eftertragtede sportsrettigheder, der garanterer masser af drama og verdensklasseoplevelser til seerne. Og det går løs med det samme, når Viaplay allerede fra denne weekend sender fra verdens største klubturnering i håndbold, EHF Champions League, samt den stjernespækkede bedste franske fodboldrække Ligue 1. Hertil kommer, at en forlængelse af FIS World Cup i ski sikrer det bedste vintersport helt frem til 2030. 

07/1/2025

Nye navne til golfdækningen på Viaplay

Viaplay sætter nyt stærkt hold til dækningen af de bedste og største golfturneringer på Viaplay og V Sport Golf. Søren Kjeldsen, der har haft en mangeårig og glorværdig karriere som professionel golfspiller, bliver ny ekspertkommentator, mens Viaplay-profilen Peter Grønborg tilknyttes golfredaktionen som kommentator.

02/12/2024

Paradise Hotel er tilbage på Viaplay og TV3 d. 1. januar: Her er hele startcast

Vi ved godt, at vi har sagt det et par gange, men nu er det altså alvor: Paradise Hotel er tilbage i sin oprindelige form på Viaplay og TV3, når kalenderen siger 1. januar – og dér er for alvor lagt op til en sæson helt uden hæmninger, når tårerne, taktikken og trekanterne får frit løb på hotellet. 

25/11/2024

Splinterny julekalenderunderholdning: Se Vininvestorens Julekalender på Viaplay og TV3+

Julehyggen står for alvor for døren, og på Viaplay bliver den fyldt med sjov, spas og dejlig vin, når drengene fra Vininvestoren inviterer indenfor på Viaplay og TV3+ den 1. december

30/10/2024

Fik du ikke billet? Se D-A-D’s udsolgte 40-års jubilæumskoncert LIVE helt eksklusivt på Viaplay

Når D-A-D den 1. november fejrer 40-års jubilæum med en stor og unik koncert i Royal Arena under titlen Celebrating 40 Years, kan koncerten følges LIVE helt eksklusivt på Viaplay fra kl. 20:00. Nyd koncerten LIVE fra din sofa ved at klikke HER!

23/10/2024

Carla Mickelborg er ny vært på 'Love Island'

Carla Mickelborg skal hjælpe håbefulde unge mennesker, der har dét tilfælles, at de søger kærligheden, når hun skal stå i spidsen for anden sæson af kærlighedsprogrammet 'Love Island'.