Skip to main content

Allente lancerer ny TV-boks: samler TV og streaming ét sted

11 september 2026

Allente lancerer ny TV-boks: samler TV og streaming ét sted

Allentes nye TV-box Streamer, er en moderne TV-boks, der samler TV-kanaler og streaming på ét og samme sted. Med lanceringen får danske kunder nu mulighed for selv at vælge startvisning, samt en ny fjernbetjening med programmerbare genvejsknapper der øger fleksibiliteten og gør det markant enklere end nogensinde at tilpasse TV-oplevelsen.

TV-box Streamer er Allentes tredje generation af TV-bokse baseret på Android TV-platformen. Løsningen er målrettet kunder der ønsker at se TV via bredbånd, hvor det eneste, der kræves, er en stabil internetforbindelse og et TV-abonnement fra Allente.

Boksen er udviklet til at være hurtig, kraftfuld og brugervenlig med en moderne og intuitiv brugerflade. Da danskernes TV-vaner spænder fra klassisk flow-TV til streaming kan brugeren selv vælge, hvilken visning boksen skal starte i.

“Vores ambition er altid at tilbyde den bedste samlede TV-oplevelse for kunder i Norden. Med TV-box Streamer har vi opgraderet markant, og den nye boks er både mere fleksibel og mere brugervenlig, samtidig med at den leverer høj ydelse og en enkel og let tilgængelig brugeroplevelse. Vi er meget begejstrede for det produkt det er lykkedes at skabe, og har glædet os til at dele oplevelsen med resten af Danmark,” siger Michael Skovgaard Jensen, Head of Allente D2C/B2C.

Ny fjernbetjening med genveje til favoritindhold

En central funktion i TV-box Streamer er den nye fjernbetjening, der ud over de klassiske tal- og funktionsknapper også har fire programmerbare genvejsknapper, som giver direkte adgang til udvalgte streamingtjenester. Ved levering er knapperne forudindstillet til Forudindstillet til TV2 play, Viaplay, DR & YouTube, men genvejsknapperne kan efterfølgende let tilpasses husstandens helt egne præferencer.

Fjernbetjeningen er desuden designet med fokus på optimal brugbarhed. Den har bevægelsesaktiveret baggrundsbelysning, som automatisk tænder, når den løftes, så knapperne er nemme at finde, også i mørke. Fjernbetjeningen oplades hurtigt og effektivt via USB-C.

Bygget på nyeste version af Android TV

TV-box Streamer er baseret på den nyeste version af Googles Android TV-platform, hvilket giver adgang til apps via Google Play samt stemmestyring med Google Assistant. Kunden kan dermed nemt søge efter indhold og navigere ved hjælp af stemmen direkte via fjernbetjeningen. TV-box Streamer har ligeledes indbygget Chromecast, så indhold problemfrit kan streames fra mobil eller tablet til TV.

Allentes nye tv-boks understøtter 4K Ultra HD og HDR10, hvilket sikrer høj billedkvalitet med skarpe detaljer og naturtro farver, når både TV og indhold understøtter teknologien.

TV-box Streamer er netop lanceret i Allentes sortiment. Allerede i slutningen af juni lanceredes TV-box Basic, som er målrettet kunder med parabol-TV og tilbyder en enkel TV-oplevelse uden behov for internetforbindelse. Senere i 2026 forventes også lancering af en ny premiumboks til samme målgruppe.

Fakta om Allente Tv-box Streamer

  • SDMC DV9865 TV-boks inkl. software
  • Brugerinterface fra 3 Screen Solutions (UX/UI)
  • Android TV (version 14) med Amlogic S905X5-J chipset
  • 4 GB RAM og 32 GB lagring
  • Understøtter 4K Ultra HD og HDR10
  • Indbygget Chromecast (iOS og Android)
  • Google Assistant
  • Tech4Home Notus L12 fjernbetjening med programmerbare knapper og baggrundsbelysning
  • Wifi 6 for hurtig og stabil trådløs forbindelse
  • Kompakt og stilrent design

Om Allente

Allente er en nordisk TV-distributør, der leverer TV- og streamingløsninger via satellit og bredbånd til næsten en million kunder i Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Selskabet blev etableret i maj 2020 som resultat af en sammenlægning af Canal Digital og Viasat Consumer og er ejet af Viaplay Group.


Seneste nyheder

30/9/2026

Syv opsigtsvækkende særafsnit af South Park får premiere på Viaplay i dag

I dag, den 30. september, udvides South Park-universet på Viaplay med syv særafsnit, som kommer ind på alt fra pandemien og streamingkrigen til AI og vægttabsmidler. På Viaplay er der i forvejen 28 sæsoner af den flerfoldigt Emmy-vindende serie, som for nylig vandt sin første Emmy i 13 år.

28/9/2026

Viaplay tilbyder al NHL i ny sportspakke

En ny NHL-pakke med samtlige kampe, udvidede højdepunkter og daglige magasinprogrammer fra verdens bedste ishockeyliga er nu tilgængelig på Viaplay.

25/9/2026

MasterChef Jul på Viaplay: Dak Wichangoen og Thomas Castberg er tilbage

Det kimer snart til jul i MasterChef-køkkenet – og når det gør dét, er det med to velkendte ansigter i front: Dak Wichangoen og Thomas Castberg står nemlig klar til at smage, bedømme og guide de kendte deltagere gennem sæsonens hyggeligste madkonkurrence, der igen i år samarbejder med Børnecancerfonden for at samle ind og støtte det store og vigtige arbejde for børn med en kræftsygdom

23/9/2026

Hyldes stort i udlandet: 7. november får dramady-serien ’KAOS’ endelig premiere på Viaplay

Katrine Greis-Rosenthal spiller TV-vært i Viaplays store dramady-serie ’KAOS’ instrueret af Lars Kaalund. Serien har høstet fine anmeldelser i udlandet, og snart kan de danske Viaplay-seere også se med, når karrieren og kærligheden for alvor er på spil og fører til et større trekantsdrama mellem Lise (Katrine Greis-Rosenthal), hendes mand Martin (Hadi Ka-Koush) og den spændende enspænder Johannes (Jacob Lohmann). Serien har premiere på Viaplay lørdag den 7. november. 

22/9/2026

Jesper Koch og Jakob Mielcke vender tilbage i nyt mad-eventyr på Viaplay

Fra den 20. oktober kan seerne komme helt tæt på de to velkendte kokke i 'Bali på Menuen', når de sammen tager på en gastronomisk rejse til Bali, hvor både venskabet og smagsløgene sættes på prøve.

18/9/2026

Gastronomiske giganter: Her er de nye MasterChef-dommere

Når MasterChef er tilbage på Viaplay og TV3 i 2027 bliver det med både et nyt format og nye kokke ved dommerbordet. Det bliver nemlig Eric Kragh Vildgaard og Bo Bech, der skal guide, udfordre og bedømme årets håbefulde madaspiranter. 

10/9/2026

Danskerne greb bolden på rekordtid: Alle bolde afsat efter blot tre uger

Årets Grib Bolden-kampagne har overgået alle forventninger. På blot tre uger blev samtlige fodbolde afsat mod normalt op til syv uger. Den rekordstore opbakning sikrer vigtig støtte til børn med kræft og deres familier.

09/9/2026

Viaplay Group indgår partnerskab med Apple

Viaplay Group, Nordens førende underholdningsudbyder, offentliggør i dag et nyt partnerskab med Apple, som fra den 9. september 2026 gør Apple TV tilgængelig gennem Viaplays streamingtjeneste på de nordiske markeder. Partnerskabet kombinerer Viaplays premium-livesport, lokalt relevante fortællinger og indkøbte film og serier med Apple TV’s originalserier og film. Dermed tilfører partnerskabet øget værdi til Viaplays streamingtjeneste, og kunderne får adgang til et endnu større udvalg af premiumunderholdning.

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.

18/8/2026

Topper Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen: Temptation Island stormer frem på Viaplay

Viaplay-seerne har kastet sig over den ultimative parforholdsprøve, og Temptation Island er i premiereugen strøget direkte ind blandt de allerstørste reality-premierer på Viaplay nogensinde.