Skip to main content

'Drenge' – ny stærk danskproduceret ungdomsserie fra Viaplay

10 december 2021

'Drenge' – ny stærk danskproduceret ungdomsserie fra Viaplay

Et intenst og – næsten – ubrydeligt bånd mellem en gruppe drenge er omdrejningspunktet i Viaplays nye dramatiske Originalserie ’Drenge’, som netop er færdigindspillet i Silkeborg. Drengenes sammenhold er skabt i det lokale drengekor, men broderskabet får for alvor liv i dyrkelsen af de spirende drifter uden for kirken, indtil et mystisk dødsfald sætter alt på spidsen. ’Drenge’ handler om at gå fra barn til voksen og om at finde sin identitet i en tid, hvor man ikke længere har en entydig manderolle at læne sig op ad. Originalserien, som instrueres af Jonas Risvig og produceres af REInvent Studios, får premiere på Viaplay i 2022.

Viaplays nye Originalserie ’Drenge’ udspiller sig i det naturskønne Silkeborg, hvor der hver søndag morgen lyder en klar røst fra det lokale drengekor. Ti unge mænd har i snart ti år mødtes her for at oplade deres engleblide stemmer, mens de uden for kirken har skabt et tæt og ubrydeligt venskab. Når kirkeklokkerne ikke ringer, mødes de sammen at udleve deres forbudte drifter og prøve sig selv og hinandens grænser af med sex, alkohol og vildskab. Deres vej mod voksenlivet balancerer på en knivsæg mellem lys og mørke, skyld og uskyld, tro og nihilisme, men da en af drengene omkommer i en drukneulykke under mystiske omstændigheder, og en ny dreng træder ind i gruppen, bliver deres sammenhold og loyalitet sat på prøve. De tvinges nu til enten at gå til som evige drengerøve eller at udvikle sig til mænd.

- ’Drenge’ er en serie, der er helt i tråd med vores satsning på vedkommende og samtidsrelevant indhold til de unge. Serien er en stærk og ægte fortælling om venskab, kærlighed, far/søn-forhold og at modnes og finde sin plads i livet. Instruktør Jonas Risvig er kendt for at skabe involverende indhold, der henvender sig til unge på deres egne præmisser, og vi har store forventninger til denne spændende serie, han nu skaber til Viaplay, siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer hos NENT Group.

Instruktør og ophavsmand til ‘Drenge’, Jonas Risvig, er kendt for at skabe autentiske indie-serier, der henvender sig til unge, blandt andet serierne ’CENTRUM’ og ’GRÆNSER’. ’Drenge' er baseret på Risvigs egen opvækst i Silkeborg, hvor han selv oplevede kontrasten mellem at skeje ud hver weekend med vennerne, for at stå op søndag morgen og møde dem i kirkekorets uskyldsrene rum. Optagelserne har fundet sted i Silkeborg med brug af lokale statister for at skabe så autentisk et miljø som muligt.

- Det har været spændende at vende tilbage til min hjemegn og udfolde en vedkommende og dramatisk ungdomsserie her, hvor jeg selv voksede op. Der ligger en stor fortællemæssig drivkraft i den voldsomme kontrast mellem kirkens rolige, lyse, uskyldsrene rum over for drengenes skjulte, mere mørke fællesskab defineret af druk, sex og grænseoverskridende handlinger. Samtidig tror jeg, de fleste vil kunne identificere sig med fortællingen om at være i et fællesskab, hvor man kan prøve sig selv af, og som på godt og ondt er med til at definere den person, man vokser op og ender med at blive, siger Jonas Risvig.

Rollelisten til ’Drenge’ byder både på etablerede navne og en række debutanter. I de centrale roller ses debutanten Viktor Hjelmsø, Sylvester Byder (Fred til lands, De forbandede år, Erna i krig), Karoline Hamm (Equinox), Dar Salim (Forhøret, Fred til lands, Kriger) og Julie Christiansen (Lykke-Per, Kollision). Desuden medvirker blandt andre Tarek Zayat (Shorta) og Oliver Michelsen (Dating for Letøvede).

'Drenge' er en Viaplay Original instrueret af Jonas Risvig, der blandt andet også har skabt ungdomsserierne ’CENTRUM’ og ’GRÆNSER’. Serien er skrevet af Mikkel Sørensen og Lars Bang. ’Drenge’ produceres af REInvent Studios med Executive Producer Rikke Ennis og producer Sofie Siboni. Executive Producer fra NENT er Anne Borggaard Sørensen. ‘Drenge’ er skabt med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje.

'Drenge' bliver på otte afsnit af 24 minutter og får premiere på Viaplay i 2022. 

REinvent International Sales sælger serien internationalt.

Nordic Entertainment Group AB (publ) (NENT Group)'s Viaplay streamingtjeneste er tilgængelig i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Lithauen og Polen. Viaplay lanceres i USA i 2021 og Holland og Storbritannien i 2022, efterfulgt af Canada, Tyskland, Østrig og Schweiz inden udgangen af 2023. NENT Group driver streamingtjenester, TV-kanaler, radiostationer og produktionsselskaber og har til formål at fortælle historier, røre liv og udvide verdener. NENT Group har hovedkontor i Stockholm, men et globalt perspektiv og er noteret på Nasdaq Stockholm (`NENT B').

Kontakter

Kristine Holm

Head of PR, Denmark & Norway, Viaplay Group (på barsel)

Seneste nyheder

30/9/2026

Syv opsigtsvækkende særafsnit af South Park får premiere på Viaplay i dag

I dag, den 30. september, udvides South Park-universet på Viaplay med syv særafsnit, som kommer ind på alt fra pandemien og streamingkrigen til AI og vægttabsmidler. På Viaplay er der i forvejen 28 sæsoner af den flerfoldigt Emmy-vindende serie, som for nylig vandt sin første Emmy i 13 år.

28/9/2026

Viaplay tilbyder al NHL i ny sportspakke

En ny NHL-pakke med samtlige kampe, udvidede højdepunkter og daglige magasinprogrammer fra verdens bedste ishockeyliga er nu tilgængelig på Viaplay.

25/9/2026

MasterChef Jul på Viaplay: Dak Wichangoen og Thomas Castberg er tilbage

Det kimer snart til jul i MasterChef-køkkenet – og når det gør dét, er det med to velkendte ansigter i front: Dak Wichangoen og Thomas Castberg står nemlig klar til at smage, bedømme og guide de kendte deltagere gennem sæsonens hyggeligste madkonkurrence, der igen i år samarbejder med Børnecancerfonden for at samle ind og støtte det store og vigtige arbejde for børn med en kræftsygdom

23/9/2026

Hyldes stort i udlandet: 7. november får dramady-serien ’KAOS’ endelig premiere på Viaplay

Katrine Greis-Rosenthal spiller TV-vært i Viaplays store dramady-serie ’KAOS’ instrueret af Lars Kaalund. Serien har høstet fine anmeldelser i udlandet, og snart kan de danske Viaplay-seere også se med, når karrieren og kærligheden for alvor er på spil og fører til et større trekantsdrama mellem Lise (Katrine Greis-Rosenthal), hendes mand Martin (Hadi Ka-Koush) og den spændende enspænder Johannes (Jacob Lohmann). Serien har premiere på Viaplay lørdag den 7. november. 

22/9/2026

Jesper Koch og Jakob Mielcke vender tilbage i nyt mad-eventyr på Viaplay

Fra den 20. oktober kan seerne komme helt tæt på de to velkendte kokke i 'Bali på Menuen', når de sammen tager på en gastronomisk rejse til Bali, hvor både venskabet og smagsløgene sættes på prøve.

18/9/2026

Gastronomiske giganter: Her er de nye MasterChef-dommere

Når MasterChef er tilbage på Viaplay og TV3 i 2027 bliver det med både et nyt format og nye kokke ved dommerbordet. Det bliver nemlig Eric Kragh Vildgaard og Bo Bech, der skal guide, udfordre og bedømme årets håbefulde madaspiranter. 

11/9/2026

Allente lancerer ny TV-boks: samler TV og streaming ét sted

Allentes nye TV-box Streamer, er en moderne TV-boks, der samler TV-kanaler og streaming på ét og samme sted. Med lanceringen får danske kunder nu mulighed for selv at vælge startvisning, samt en ny fjernbetjening med programmerbare genvejsknapper der øger fleksibiliteten og gør det markant enklere end nogensinde at tilpasse TV-oplevelsen.

10/9/2026

Danskerne greb bolden på rekordtid: Alle bolde afsat efter blot tre uger

Årets Grib Bolden-kampagne har overgået alle forventninger. På blot tre uger blev samtlige fodbolde afsat mod normalt op til syv uger. Den rekordstore opbakning sikrer vigtig støtte til børn med kræft og deres familier.

09/9/2026

Viaplay Group indgår partnerskab med Apple

Viaplay Group, Nordens førende underholdningsudbyder, offentliggør i dag et nyt partnerskab med Apple, som fra den 9. september 2026 gør Apple TV tilgængelig gennem Viaplays streamingtjeneste på de nordiske markeder. Partnerskabet kombinerer Viaplays premium-livesport, lokalt relevante fortællinger og indkøbte film og serier med Apple TV’s originalserier og film. Dermed tilfører partnerskabet øget værdi til Viaplays streamingtjeneste, og kunderne får adgang til et endnu større udvalg af premiumunderholdning.

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.