’Fixi i Playland’ er tilbage: Ny sæson ude på Viaplay den 3. oktober
Børne-favoritten ’Fixi i Playland’ er tilbage! Seriens første sæson var en stor succes, som slog seerrekord i premiereweekenden – og nu skal Fixi, som også er maskot for børneindholdet på Viaplay, ud på nye eventyr i en ny sæson, som har premiere på Viaplay den 3. oktober.
’Fixi i Playland’ foregår i Playland, som er landet bag Viaplay, hvor egernet Fixi sammen med den dronen Elis står for afspilning af alle film og serier på Viaplay. De to venners arbejde forstyrres dog engang imellem af trusler fra slemme filmfejl, som de med smarte løsninger heldigvis altid formår at afværge. I de interaktive afsnit er der skjulte figurer, som de yngste seere skal finde, og så kan de sammen med Fixi forsøge at løse vanskelige gåder. I den nye sæson flytter en hvid tiger ind i Playland, og mens Fixi er nysgerrig og positiv, er dronen Elis anderledes skeptisk – og Elis synes ikke, at tigeren skal have lov til at blive i Playland.
”’Fixi i Playland’ er en lærerig serie, som er indspillet ved hjælp af avanceret VR-teknologi i vores eget studie. Med tanke på den positive modtagelse af første sæson hos vores yngre seere, er jeg glad for at kunne præsentere en ny sæson af ’Fixi i Playland’, siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer hos Nent Group
Det var i forbindelse med lanceringen af første sæson af ’Fixi i Playland’, at egernet Fixi blev præsenteret som Viaplays nye maskot for børneindhold. Fixis mission er at underholde, men samtidig at tilskynde de yngre seeres interesse for teknologi samt inspirere til bevægelse og fysisk aktivitet. Og Viaplays investering i edutainment – kombinationen af underholdning og undervisning – fremhæves endnu mere i den nye sæson af ’Fixi i Playland’, som nu har premiere.
Den populære vært og skuespillerinde Sara Edwarsson har endnu engang være involveret i at skabe serien; skrive manuskriptet og med sin stemme og bevægelser bragt Fixi til live.
”I denne sæson har jeg skrevet en actionfyldt historie om venskab - og om at være imødekommende og give alle en chance uanset, hvem man er, og hvor man kommer fra. For mig personligt var ’Fixi i Playland’ virkelig sjov at indspille, og det tekniske team i NENT Studios, ledet af Alex Gustafsson, er helt fantastisk, siger Sara Edwardsson.
Sæson 2 af ’Fixi i Playland’ har premiere den 3. oktober. Serien består af 10 episoder på hver fem minutter. Alle afsnit frigives på samme tid. Serien er primært rettet mod børn i alderen 5-8 år. Serien er skabt og produceret af Splay One og optaget i Virtual Reality i NENT Groups StudioV.