Skip to main content

Forhøret kulminerer med den afsluttende tredje sæson på Viaplay i 2023. Nu afsløres det stjernespækkede cast og de første billeder

13 december 2022

Forhøret kulminerer med den afsluttende tredje sæson på Viaplay i 2023. Nu afsløres det stjernespækkede cast og de første billeder

Glæd dig til at se Lars Mikkelsen, Pilou Asbæk og mange flere danske og internationale stjerner i den tredje og afsluttende sæson af Viaplays anmelderroste krimi Forhøret. Serien produceres af Miso Film til Viaplay og forventes at få premiere på Viaplay i første halvdel af 2023.

Siden Forhørets første sæson har den unge kvinde Christinas død været et mysterium. I de foregående sæsoner har vi fulgt Bjørn (Ulrich Thomsen) og Susanne (Trine Dyrholm), der i desperation og sorg har forsøgt at finde en mening i, hvorfor de som forældre har måtte lægge deres datter i graven. I tredje sæson møder vi Holger Lang (Lars Mikkelsen), leder af milliardkoncernen Lang Enterprises, der modtager en video, som ændrer hans verden radikalt; Optagelser af mordet på Christina – hans protegé og udtænkte arvtager. For at opklare hvem der står bag, indleder Holger Lang nu en følelsesladet og desperat jagt. I otte intense konfrontationer står han ansigt til ansigt med sine nærmeste medarbejdere, venner, fjender og familie for at finde svarene én gang for alle. Den ultimative sandhed om Christinas død afsløres, når instruktør Christoffer Boe sætter det endegyldige punktum i sin trilogi med afsløringen af gerningsmanden bag det hele.

Viaplay kan nu præsentere sæsonens stjernespækkede cast. International Emmy-vinder Lars Mikkelsen (Viaplays RIGET EXODUS og Drømmeren – Karen Blixen bliver til, Herrens veje) spiller seriens gennemgående hovedrolle, Holger Lang. Han får selskab af Pilou Asbæk (Game of Thrones, Samaritan, Borgen), Nicolas Bro (Viaplays RIGET EXODUS, Smagen af sult, Retfærdighedens ryttere), Josephine Park (Skruk, Doggystyle, Venuseffekten), Lene Maria Christensen (Undtagelsen, Fred til Lands, Friheden), Solbjørg Højfeldt (Viaplays Drømmeren – Karen Blixen bliver til, Darkness: Den som Dræber sæson 2), Søren Malling (Forhøret sæson 1 og 2, Lykkelige omstændigheder, Borgen) og Lars Brygmann (Fædre & Mødre, Retfærdighedens ryttere, Krudttønden).

-     Jeg holder meget af at arbejde sammen med Christopher Boe. Jeg kan godt lide formatet på Forhøret, så det har været en kæmpe ære at få lov at blive en del af holdet. Det er min første danske serie som streaming content – og det er enormt velskrevet, et godt drama og en god historie. Man kan godt glæde sig, siger Pilou Asbæk.

Tredje sæson af Forhøret præsenterer også et stærkt nordisk ensemble af den svenske skuespillerinde Evin Ahmad (Viaplays Max Anger – With One Eye Open, The Rain, Snabba Cash), International Emmy-nominerede Sverrir Gudnason (Viaplays Elsk mig, Diorama, Kongens hemmelige elsker) og norske Jakob Oftebro (Viaplays Made in Oslo, Krudttønden, Hamilton). 

-     Forhøret har tiltrukket nogle af de største skuespillere i Norden, og jeg er stolt af at spille over for så mange dygtige kolleger. Det vidner om seriens kvalitet og spændvidde. Christoffer Boe har med Forhøret skabt en moderne krimiserie, der udspiller sig med ét forhør i én scene, og det er som skuespiller en enormt spændende og udfordrende præmis. Og så er det et fantastisk hold af spillere, som alle går ind og får rundet Forhørets sidste sæson af på bedste – og mest dramatiske – vis, siger Evin Ahmad.

Christoffer Boe (Smagen af sult, Journal 64, Kriger) er, ligesom ved de to foregående sæsoner, seriens skaber og instruktør. Han er kendt for sin stringente stil og stramme struktur, som inviterer seeren til at opleve intensiteten og dialogens kraft, som var de selv til stede i rummet. Forhøret er skrevet af Christoffer Boe og Lasse Kyed Rasmussen (Dag og nat, The Rain, Gidseltagningen), der med overbevisende autentisitet bruger ordet og samtalens psykologiske spil som bærende virkemiddel og fremdrift.

-     Det er skønt at kunne sætte endegyldigt punktum for mysteriet om Christina med en finale sæson, der har skuespillere med så meget saft og kraft, at alle bør kunne gå mætte og tilfredse fra serien, siger instruktør Christoffer Boe. 

Forhøret er produceret af Jonas Allen og Peter Bose for Miso Film, der med kontorer i København, Stockholm og Oslo står bag flere succesfulde film og tv-serier i Norden, som DEN SOM DRÆBER, EFTERFORSKNINGEN og SKYGGEN I MIT ØJE. Marlene Billie Andreasen er executive producer for Viaplay Group. Fremantle distribuerer showet internationalt. De første to sæsoner af Forhøret er tilgængelige på Viaplay.

Viaplay Group AB (publ) er den internationale underholdningsudbyder. Vores streamingtjeneste Viaplay er tilgængelig direct-to-consumer i alle nordiske og baltiske lande, Polen, Holland og Storbritannien, og vi ekspanderer hurtigt ved at lancere i USA og Canada i 2023. Hver dag nyder millioner af kunder vores unikke underholdningstilbud, inklusive anmelderroste Viaplay Originals og et uovertruffent udvalg af premium live-sportsgrene. Derudover gør vores innovative indholdskoncept, Viaplay Select, en overbevisende historiefortælling tilgængelig for partnere over hele verden. Fra streaming til tv-kanaler, radiostationer og produktionsselskaber er vores formål at fortælle historier, røre mennesker og udvide perspektiver. Viaplay Group er noteret på Nasdaq Stockholm (‘VPLAY B’). 


Kontakter

Karoline Graugaard Boisen

PR Project Manager, Viaplay Group Denmark Viaplay Originals

Seneste nyheder

30/9/2026

Syv opsigtsvækkende særafsnit af South Park får premiere på Viaplay i dag

I dag, den 30. september, udvides South Park-universet på Viaplay med syv særafsnit, som kommer ind på alt fra pandemien og streamingkrigen til AI og vægttabsmidler. På Viaplay er der i forvejen 28 sæsoner af den flerfoldigt Emmy-vindende serie, som for nylig vandt sin første Emmy i 13 år.

28/9/2026

Viaplay tilbyder al NHL i ny sportspakke

En ny NHL-pakke med samtlige kampe, udvidede højdepunkter og daglige magasinprogrammer fra verdens bedste ishockeyliga er nu tilgængelig på Viaplay.

25/9/2026

MasterChef Jul på Viaplay: Dak Wichangoen og Thomas Castberg er tilbage

Det kimer snart til jul i MasterChef-køkkenet – og når det gør dét, er det med to velkendte ansigter i front: Dak Wichangoen og Thomas Castberg står nemlig klar til at smage, bedømme og guide de kendte deltagere gennem sæsonens hyggeligste madkonkurrence, der igen i år samarbejder med Børnecancerfonden for at samle ind og støtte det store og vigtige arbejde for børn med en kræftsygdom

23/9/2026

Hyldes stort i udlandet: 7. november får dramady-serien ’KAOS’ endelig premiere på Viaplay

Katrine Greis-Rosenthal spiller TV-vært i Viaplays store dramady-serie ’KAOS’ instrueret af Lars Kaalund. Serien har høstet fine anmeldelser i udlandet, og snart kan de danske Viaplay-seere også se med, når karrieren og kærligheden for alvor er på spil og fører til et større trekantsdrama mellem Lise (Katrine Greis-Rosenthal), hendes mand Martin (Hadi Ka-Koush) og den spændende enspænder Johannes (Jacob Lohmann). Serien har premiere på Viaplay lørdag den 7. november. 

22/9/2026

Jesper Koch og Jakob Mielcke vender tilbage i nyt mad-eventyr på Viaplay

Fra den 20. oktober kan seerne komme helt tæt på de to velkendte kokke i 'Bali på Menuen', når de sammen tager på en gastronomisk rejse til Bali, hvor både venskabet og smagsløgene sættes på prøve.

18/9/2026

Gastronomiske giganter: Her er de nye MasterChef-dommere

Når MasterChef er tilbage på Viaplay og TV3 i 2027 bliver det med både et nyt format og nye kokke ved dommerbordet. Det bliver nemlig Eric Kragh Vildgaard og Bo Bech, der skal guide, udfordre og bedømme årets håbefulde madaspiranter. 

11/9/2026

Allente lancerer ny TV-boks: samler TV og streaming ét sted

Allentes nye TV-box Streamer, er en moderne TV-boks, der samler TV-kanaler og streaming på ét og samme sted. Med lanceringen får danske kunder nu mulighed for selv at vælge startvisning, samt en ny fjernbetjening med programmerbare genvejsknapper der øger fleksibiliteten og gør det markant enklere end nogensinde at tilpasse TV-oplevelsen.

10/9/2026

Danskerne greb bolden på rekordtid: Alle bolde afsat efter blot tre uger

Årets Grib Bolden-kampagne har overgået alle forventninger. På blot tre uger blev samtlige fodbolde afsat mod normalt op til syv uger. Den rekordstore opbakning sikrer vigtig støtte til børn med kræft og deres familier.

09/9/2026

Viaplay Group indgår partnerskab med Apple

Viaplay Group, Nordens førende underholdningsudbyder, offentliggør i dag et nyt partnerskab med Apple, som fra den 9. september 2026 gør Apple TV tilgængelig gennem Viaplays streamingtjeneste på de nordiske markeder. Partnerskabet kombinerer Viaplays premium-livesport, lokalt relevante fortællinger og indkøbte film og serier med Apple TV’s originalserier og film. Dermed tilfører partnerskabet øget værdi til Viaplays streamingtjeneste, og kunderne får adgang til et endnu større udvalg af premiumunderholdning.

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.