Skip to main content

Her er det danske hold ved Viaplays velgørenhedsshow ’Beat Diabetes – kampen for livet’ den 14. november

8 november 2021

DSC09825.jpg

Den 14. november sætter Viaplay fokus på diabetes ved et stort velgørenhedsshow ’Beat Diabetes – kampen for livet’, som sendes på Viaplay, Viafree og TV3. I showet vil tre hold kendte danskere, svenskere og nordmænd kæmpe for at samle flest penge ind til at beat diabetes, og vi kan nu løfte sløret for, at det kampklare hold, som repræsenterer Danmark, består af Carla Mickelborg, Jeanette Ottesen, Joel Hyrland og Dan Andersen.

Den 14. november er ’Verdens Diabetes Dag’, og NENT Group sætter i den anledning fokus på kampen mod diabetes med et stort velgørenhedsshow. Rikke Gøransson, Peter Jihde og Iman Meskini er i front for showet, som byder på underholdning for hele familien. Og så skal tre hold af kendte danskere, svenskere og nordmænd, sammen med seerne, igennem spændende og sjove konkurrencer, hvor formålet dels er at samle mest muligt ind, dels at lære endnu mere om diabetes type 1 og type 2, som 280.000 danskere lider af*.

De fire, som kommer til at kæmpe for, at Danmark samler flest penge ind i kampen mod diabetes, er den 33-årige influencer og iværksætter Carla Mickelborg, den 33-årige tidligere elitesvømmer Jeanette Ottesen, komiker Dan Andersen, 42 år, og skuespiller Joel Hyrland, 36 år, kendt fra komiker-duoen ’Adam & Noah’. De har alle fire valgt at stille op for den vigtige sag, som ligger dem alle på sinde, og knokle for at samle så mange penge som muligt ind til kampen mod diabetes.

”Jeg er utrolig glad for at kunne være med til at støtte op om kampen mod diabetes, som er en sygdom der berører så mange mennesker. Det føles godt at kunne være med til at gøre en forskel, og samtidig er nogle af fokusområderne indenfor behandlingen af diabetes nogen af mine egne hjertesager – vigtigheden af at bevæge sig, sund kost og i det hele taget at tage bedre vare på sig selv ved at tage nogle sunde beslutninger,” siger Carla Mickelborg, der lover, at det danske hold vil kæmpe med næb og kløer for at give svenskerne og nordmændene kamp til stregen.

Ud over de sjove og engagerende konkurrencer, vil ’Beat Diabetes – kampen for livet’ showet også byde på rørende historier fra det virkelige liv samt musikalske indslag fra nogen af tidens varmeste navne.

Over 400 millioner mennesker i verden lever med type 1 eller type 2 diabetes i dag. Norden er hjemsted for det højeste antal mennesker med type 1-diabetes pr. indbygger i verden, og NENT Group har siden 2017 forpligtet sig til kampen mod diabetes, da den første Diabetes Gala i Sverige blev lanceret med formålet at samle penge ind, men også at øge bevidstheden omkring sygdommen. På under 3 år har man formået at samle mere end 20 millioner SEK ind til formålet, og i begyndelsen af 2020 grundlagde NENT Group ’Beat Diabetes Foundation’, en fond som har til formål at BEAT diabetes. Du kan læse meget mere om Beat Diabetes på www.beatdiabetes.se eller @beatdiabetesfoundation på Instagram og Facebook.

’Beat Diabetes – kampen for livet’ kan ses på Viaplay, Viafree og TV3 den 14. november kl. 19:00.

* https://diabetes.dk/forskning/viden-om-diabetes/diabetes-i-danmark

Nordic Entertainment Group AB (publ) (NENT Group)'s Viaplay streamingtjeneste er tilgængelig i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Lithauen og Polen. Viaplay lanceres i USA i 2021 og Holland og Storbritannien i 2022, efterfulgt af Canada, Tyskland, Østrig og Schweiz inden udgangen af 2023. NENT Group driver streamingtjenester, TV-kanaler, radiostationer og produktionsselskaber og har til formål at fortælle historier, røre liv og udvide verdener. NENT Group har hovedkontor i Stockholm, men et globalt perspektiv og er noteret på Nasdaq Stockholm (`NENT B').

Kontakter

Kristine Holm

Head of PR, Denmark & Norway, Viaplay Group (på barsel)

Seneste nyheder

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.

18/8/2026

Topper Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen: Temptation Island stormer frem på Viaplay

Viaplay-seerne har kastet sig over den ultimative parforholdsprøve, og Temptation Island er i premiereugen strøget direkte ind blandt de allerstørste reality-premierer på Viaplay nogensinde. 

07/8/2026

Viaplay åbner dørene for danske Premier League-fans

Der er to store arrangementer i vente i august for danske Premier League-fans. Viaplay inviterer både til Premier League-fandag i tv-studierne og til liveshow i Bremen Teater med Per Frimann, Jan Mølby og flere andre på plakaten.

05/8/2026

Robinson Ekspeditionen er tilbage på Viaplay og TV3 den 24. august: Her er de 20 deltagere

Snart ruller den 27. sæson af Robinson Ekspeditionen over skærmen, hvor mange overraskelser venter. Ingen kan føle sig sikker - hverken deltagere på øen eller seerne bag skærmen.

04/8/2026

Nye sæsoner af South Park kan ses eksklusivt på Viaplay

Sæson 27 og 28 får dansk streamingpremiere eksklusivt på Viaplay, og dermed får danske seere for første gang adgang til alle 28 sæsoner af South Park.

31/7/2026

Viaplay sikrer sig alle AGF’s resterende kampe på vejen mod Champions League

Viaplay har sikret sig AGF’s udekamp mod Sabah FK i 3. kvalifikationsrunde til Champions League. Dermed ligger hele AGF's rejse mod det forjættede Champions League-gruppespil nu samlet ét sted.

26/6/2026

Viaplay viser FCN’s europæiske skæbnestund mod svensk traditionsklub

Viaplay har sikret sig rettighederne til FC Nordsjællands afgørende kamp mod svenske GAIS i Conference League-kvalifikationen.

25/6/2026

Premiere 11. august på Viaplay: Her er de 24 singler i Temptation Island

Det er ikke kun de fem par, der har noget på spil, når Temptation Island rammer Viaplay den 11. august. For når parrene skilles ad på dag ét, flytter de hver især ind i en villa sammen med 8 singler af modsatte køn. 

18/6/2026

Viaplay viser AGF's vej mod Champions League

For første gang i historien skal AGF forsøge at kvalificere sig til Champions League – og du kan følge med på Viaplay og TV3+.