Her er traileren til den nye sæson af hitserien Outlander
Den roste serie Outlander, baseret på Diana Gabaldons bestseller bøger, er tilbage med en syvende sæson på Viaplay. Officielt bliver det den næstsidste sæson. Her er den officielle trailer for Outlander sæson 7, der har premiere eksklusivt på Viaplay 17. juni.
Blandt fansene hedder det "Droughtlander", det vil sige ventetiden til næste sæson. Nu er ventetiden næsten ovre. Den 17. juni kommer syvende sæson af Outlander eksklusivt på Viaplay i Danmark, Sverige og Norge.
Den syvende sæson er opdelt i to dele, hvor den første del består af otte afsnit. Premieren 17. juni betyder, at de danske fans kan se Outlander allerede dagen efter USA. Det er også bekræftet, at den kommende ottende sæson også bliver den sidste.
Outlander tog verden med storm, da den havde premiere i 2014. Den roste serie kredser om den tidsrejsende sygeplejerske Claire, der møder sit livs kærlighed i en tidligere tidsalder. Sam Heugan og Caitríona Balfe er tilbage i rollerne, som parret Jamie og Claire Fraser. I rollen som deres datter Brianna Mackenzie, ses Sophie Skelton, og hendes mand Roger, spilles af Richard Rankin, som også er aktuel i Viaplay-serien Rebus, der i øjeblikket optages i Skotland.
Den syvende sæson af hit-serien Outlander er præget af den amerikanske revolutions fremskridt i landet og Frasers' kamp for, at beskytte deres hjem, og alt hvad de elsker. Da konflikten tvinger dem ud af North Carolina og ind i stormens øje for kampen for uafhængighed, står de over for svære beslutninger, der risikerer at splitte familien fra hinanden.
- Outlander har virkelig et loyalt publikum og noget af en kultstatus blandt fans over hele verden. Nu kan vi glæde denne utrolige fanbase med den syvende sæson, der kommer 17. juni på Viaplay. Vi har eksklusive rettigheder for denne sæson på Viaplay i Danmark, Sverige og Norge. Og hvis du tilfældigvis gik glip af de tidligere sæsoner af denne roste serie, er de selvfølgelig tilgængelige og kan streames på Viaplay, siger Filippa Wallestam, EVP & Chief Commercial Officer Nordic hos Viaplay.
Outlander har eksklusiv premiere på Viaplay 17. juni, selve dagen efter premieren i USA. Alle seks sæsoner er allerede tilgængelige på Viaplay.
Traileren og pressebilleder kan ses herunder: