Skip to main content

Kom helt tæt på Nicklas Bendtner i ny Viaplay-dokumentarserie

30 januar 2024 - Sidst opdateret 5 februar 2024

Nicklas Bendtner

Nicklas Bendtner er en af Danmarks største og mest omtalte, men også mest udskældte fodboldspillere i nyere tid. I ny Viaplay-dokumentarserie instrueret af Andreas Koefoed gives et unikt og ærligt indblik i Nicklas Bendtners liv – både uden-og indenfor fodboldbanen.

Mange kender navnet Nicklas Bendtner, men ikke alle kender hele historien om den velkendte og kontroversielle fodboldspiller. I den nye dokumentarserie i tre afsnit - lavet i tæt samarbejde mellem instruktøren og forfatter Rune Skyum-Nielsen - fortælles historien om den talentfulde amagerdreng, der stryger mod stjernerne og har verden for sine fødder, men farer vild i fodboldverdenens glamourøse overhalingsbane og føler sig svigtet af sine nærmeste.

I kraft af en hidtil uset adgang til hovedpersonen selv samt familiemedlemmer, trænere og medspillere kommer vi helt tæt på de definerende episoder i hans liv. Historien krydsklipper mellem et nutidsspor, hvor vi følger Nicklas Bendtners svære afsked med fodboldkarrieren (2019-2022) og et fortidsspor med flashbacks til afgørende scener fra hans liv (1988-2018). Nutid og fortid væves sammen på en måde, så de to lag beriger hinanden og giver en dybere forståelse af mennesket Nicklas Bendtner. 

- Jeg er rigtig stolt af serien, og det har været en hård men givende proces. Jeg blev meget berørt, da jeg så resultatet, fortæller Nicklas Bendtner.

Medvirkende i dokumentarserien er også Morten Olsen, Ståle Solbakken, Daniel Agger, tidligere Arsenal-manager Arsène Wenger samt Nicklas’ mor Joan Bendtner.

Når drømmen brister

Den prisvindende instruktør Andreas Koefoed har instrueret serien. Han har senest stået bag ’The Lost Leonardo’ og ’Music For Black Pigeons’. Begge film har opnået stor international anerkendelse og er herhjemme blevet nomineret til både Robert-og Bodil-priser i 2023 og 2024. 

- Jeg har været fascineret af Nicklas Bendtner, siden han kom frem som 16-årig, og jeg selv var i midt 20’erne. Han ramte noget i mig, og jeg elskede at følge ham. Hans direkte og flabede facon, hans kæmpe talent og hans åbenlyse brister. Jeg har tit tænkt, at han rummer alle de sider, som mange unge mænd har, bare i en ekstra høj potens, lyder det fra Andreas Koefoed, der fortsætter.

- Jeg ser filmen som en specifik fortælling om et ungt menneske med et kæmpe talent i en hård og kynisk fodboldverden, hvor man kan blive svigtet af selv sine nærmeste. Samtidig er det en universel fortælling om at miste sin identitet og bevæge sig ud i et tomrum, uden at vide om man nogensinde lander igen.

En vigtig historie fortælles

Dokumentarserien er skabt i tæt samarbejde med journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen, der i 2019 skrev biografien ’Nicklas Bendtner – Begge Sider’. Bogen vandt indtil flere priser og blev en bestseller med mere end 60.000 solgte eksemplarer i Danmark samt udgivet til store anmelderroser i England, hvor ’Both Sides’ blev nomineret til årets internationale sportsbiografi og blev kaldt en af de bedste fodboldbøger i årevis. Senest er den udkommet i Sverige.

- Da min bog skulle i trykken, vidste jeg, at der stadig var en vigtig historie at fortælle om Nicklas. Det var Andreas heldigvis enig i, og jeg tænker, at serien demonstrerer, at Nicklas’ historie og skæbne er større end ham selv. At den blandt andet fortæller noget om en sportsindustri, der holder øjnene på pengene frem for bolden, forklarer Rune Skyum-Nielsen. 

United ITV Studios Danmark med Executive Producer Louise Ellerbæk i spidsen står bag produktionen:

- Jeg er så stolt over, at det er os, der har fået muligheden for at fortælle den fantastiske historie om et af Danmarks største og mest farverige fodboldtalenter. Nicklas er gået all in med en imponerende hudløs ærlighed og lyst til at fortælle, som er så fint fanget af Andreas Koefoed og Rune Skyum-Nielsen, fortæller Louise Ellerbæk.

Viaplays dokumentarserie om Nicklas Bendtner får premiere på både TV3 og Viaplay 12. februar og kommer i tre afsnit.

Dokumentaren om Nicklas Bendtner er endnu et eksempel på et format, hvor Viaplay går helt tæt på og er med i skelsættende øjeblikke. Andre eksempler er Viaplay-dokumentarerne om Nadia Nadim, Helle Thorning-Schmidt og den snart kommende med Don Ø.

Kontakter

Emilie Holm Egebro

PR Project Manager, Viaplay Danmark

Seneste nyheder

07/4/2026

Viaplay lancerer nyt sportssite og styrker Viaplay Sport News-universet

Nordens eneste sportsnyhedskanal, Viaplay Sport News, udvider nu sit univers med endnu en platform - sportsnyhedssitet viaplaysportnews.dk. Det giver forbrugerne adgang til nyheder, highlights og holdninger fra Viaplays eksperter og sportsjournalister.

07/4/2026

Rikke Gøransson bliver vært på Temptation Island Danmark

Den garvede vært er nu klar til at stå i spidsen for nyt, stort realityformat på Viaplay.

06/4/2026

Festen fortsætter: Paradise Afterparty har premiere i dag

Nu kan du følge paradisoerne efter hjemkomsten fra hotellet i Mexico.

30/3/2026

Timm Vladimir tager kendte gæster med på Michelin-restaurant i et helt nyt Viaplay-program

Sammen med en række kendte danskere tager Timm Vladimir seerne med på en gastronomisk rejse af særlig karakter, når programserien ’Middag på Michelinrestauranterne’ premierer på Viaplay og TV3, mandag den 20. april.

27/3/2026

Gode grin, grisefest og Gran Canaria: 'Charterfeber' har premiere 30. april på Viaplay og TV3

Farverige personligheder og velkendte realitystjerner tager os med som passager, når vi kan følge dem som charterturister i spritnyt program på Viaplay og TV3.

25/3/2026

Få et unikt indblik i hovedstadens eksklusive boliger i spritnyt Viaplay-program 'Luksusmæglerne på Havnefronten'

Fire ejendomsmæglere ved havnefronten i København tager os med som fluen på væggen i deres travle arbejdsliv i spritnyt program på Viaplay og TV3 fra 16. april.

24/3/2026

Philip May er ny vært på Viaplay

Den garvede og humørspredende realitystjerne får nu lov at stå i spidsen for nyt program på Viaplay.

12/3/2026

Ryan Reynolds får kommentatordebut på Viaplay

Når det walisiske fodboldderby mellem Wrexham og Swansea løber af stablen fredag aften på Viaplay, bliver det med en helt særlig mulighed for seerne.

06/3/2026

Nyt valgprogram på Viaplay: Nikita og Marcus møder Borgen

I anledning af folketingsvalget sætter Viaplay nu fokus på de danske politikere i spritnyt valgprogram, hvor vi lærer mennesket bag politikeren at kende.

20/2/2026

Stor aftale: Se ALLE kampe fra EFL Championship på Viaplay

Viaplay styrker sin position som engelsk fodbolds ubestridte hjemmebane. Fra den kommende weekend kan danskerne følge Mathias Kvistgaarden, Jannik Vestergaard og alle de øvrige danske profiler i EFL Championship live på Viaplay, når samtlige 552 kampe om året streames direkte.

10/2/2026

Max Verstappen går nye veje i spritny Viaplay-dokumentar

På tærsklen til en af de mest imødesete F1-sæsoner i nyere tid tager Viaplay dig helt tæt på den firedobbelte verdensmesters nye eventyr i serien MAX VERSTAPPEN – NEW GROUND. 

29/1/2026

MasterChef Jul samlede over 600.000 kr. ind til børn med kræft

Et populært underholdningsprogram kan være mere end god tv-underholdning. Det viste MasterChef Jul på Viaplay, som i samarbejde med Børnecancerfonden formåede både at engagere seerne, skabe bred opmærksomhed om børnecancer - og samtidig samle mere end 600.000 kroner ind til børn ramt af kræft og deres familier.

20/1/2026

Vinder for 13. år i træk: Vi er meget glade

Ved lørdagens Reality Awards vandt Viaplay for 13. år i træk prisen for Årets Bedste Konkurrencedrevne Program. Derudover modtog Viaplay-profiler priser for Bedste Kvindelige Deltager, Bedste Mandlige Deltager og Årets Newcomer, samt Æresprisen, som blev tildelt den legendariske Robinson Ekspeditionen-vært Jakob Kjeldbjerg.

15/1/2026

Viaplay forbliver dart-hjemmebane til og med VM 2032

Den absolutte verdenselite i dart vil også i de kommende år kunne ses på Viaplay. Rettighederne til alle de store tv-turneringer er sikret frem til begyndelsen af januar 2032, hvilket betyder, at blandt andet World Series of Darts, Premier League, World Masters og verdensmesterskaberne i Ally Pally kan ses på Viaplay. Derudover omfatter aftalen også andre turneringer som World Matchplay Darts, Grand Slam, Masters og de europæiske mesterskaber.

13/1/2026

Danskernes overforbrug fortsætter - Luksusfælden er tilbage på Viaplay og TV3

I Luksusfældens 35. sæson er det fortsat helt almindelige danskere, der står på randen af den økonomiske afgrund og har svært ved at få pengene til at slå til. I denne sæson, med premiere tirsdag den 3. februar, består det stærke eksperthold af de erfarne økonomiske rådgivere Kenneth Hansen, Mette Reissmann, Jan Swyrtz, Louise Frost og Ilyas Dogru, som skal forsøge at få deltagerne på økonomisk fode igen.