Skip to main content

Lars von Triers RIGET sæson I & II er efter mange år tilbage og kan nu opleves i en restaureret version - i dag offentliggøres premieredatoen

1 august 2022

riget_2 kred Zentropa & DR.jpg

Den 9. august er Lars von Triers ikoniske RIGET I og II endelig tilbage i en restaureret version, som får premiere på Viaplay i samarbejde med Zentropa og DR. Den originale og uhyggelige serie, som er skabt af DR og Zentropa tilbage i 90erne, har gennemgået en omfattende restaurering, men har samtidig bevaret det ikoniske look, der kendetegner begge sæsoner. Den tredje og sidste sæson, RIGET EXODUS, får desuden premiere senere i år.

Publikum kan nu se eller gense de prisvindende første sæsoner af Lars von Triers legendariske tv-serie RIGET om de mystiske, morsomme og uhyggelige hændelser på Rigshospitalet i København. I dag kan Zentropa og DR, i samarbejde med Viaplay, offentliggøre premieredatoen på RIGET I og II, i en restaureret version, der vises første gang på Viaplay den 9. august og senere på DR. Serien udkommer i en udgave, der har undergået en gennemgribende restaurering, således at gamle og nye fans kan opleve det originale univers i helt ny høj kvalitet, men stadig i det samme ikoniske gule og kornede look, som de originale afsnit huskes for. RIGET I og II er blevet restaureret i forbindelse med produktionen af og som optakt til tredje og sidste sæson af Riget, RIGET EXODUS, som produceres af Zentropa Entertainments, mens Viaplay og DR er co-producenter. RIGET EXODUS får verdenspremiere på den prominente Venedig International Film Festival, der løber af stablen den 31. august – 10. september. Den danske premieredato offentliggøres på et senere tidspunkt.

I anledning af offentliggørelsen af premieredatoen, frigives nu fire ikoniske klip fra RIGET I og II, i nye restaurerede versioner:

Første klip er fra 1. Del – Den hvide flok: Rigets opvaskere (Vita Jensen, Morten Rotne Leffers) varsler om fremtiden på Riget…

Se klippet her

Andet klip er fra 3. Del – Et fremmed legeme: Fru Drusse (Kirsten Rolffes) taler med Rigets ånder.

Se klippet her

Tredje klip er fra 3. Del – Et fremmed legeme: Gensyn med en noget alternativ lægekonference og de faste medarbejdere (medvirkende: Holger Juul Hansen, Søren Pilmark, Ghita Nørby, Birgitte Raaberg, Ernst-Hugo Järegård m.fl.).

Se klippet her

Fjerde klip er fra 5. Del – Mors in Tabula:  Helmer (Ernst-Hugo Järegård) sender svenske eder til toiletkummen… 

Se klippet her

RIGET I og II i en restaureret version vises efterfølgende på DR (datoen meldes ud senere på efteråret), hvor sæsonerne første gang blev vist i 1994 og 1997. Dengang tog serien Danmark med storm og vandt hele seks Bodilpriser, seks Robertpriser og blev en kæmpe international succes på udenlandske filmfestivaler.

RIGET I & II er instrueret af Lars von Trier, og manuskriptet er skrevet sammen med Niels Vørsel.

RIGET I er produceret af Danmarks Radio, TV-Drama i samarbejde med Zentropa Entertainments ApS samt Sveriges TV-2, Malmø. Filmen er støtte af Nordisk TV-samarbejds Fond, Nordisk Film- og TV Fond, WDR, ARTE, NOS & The Coproduction Office og GRECO gennem EU's MEDIA Program.

RIGET II er produceret af Danmarks Radio, TV-Drama og Zentropa Entertainments ApS i samarbejde med Liberator Productions S.a.r.l. Filmen er støttet af Norsk Rikskringkasting, Sveriges TV, Malmø, LaSept ARTE Unité de Programmes Fictions v. Pierre Chevalier, RAI Cinema Fiction og the Media Programme of the European Union.

 

Viaplay Group (publ) er den internationale streaming udfordrer. Vores streamingtjeneste Viaplay er tilgængelig i alle nordiske og baltiske lande, Polen, USA og Holland. Vi ekspanderer hurtigt, og Viaplay lanceres i Storbritannien i 2022 fulgt af Canada, Tyskland, Østrig og Schweiz i 2023. Viaplay vil have et markedstilstedeværelse i mindst 21 lande ved udgangen af ​​2023, herunder mindst fem partnermarkeder for Viaplay Select branded indholdskoncept. Hver dag underholder vi millioner af kunder med vores unikke underholdningsudbud, der omfatter roste Viaplay Originals og et premium udvalg af live-sport. Fra streaming til TV-kanaler, radiostationer og produktionsselskaber er vores formål at formidle historier, røre mennesker og udvide perspektiver. Viaplay Group er noteret på Nasdaq i Stockholm ('VPLAY B')

Kontakter

Kristine Holm

Head of PR, Denmark & Norway, Viaplay Group (på barsel)

Seneste nyheder

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.

18/8/2026

Topper Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen: Temptation Island stormer frem på Viaplay

Viaplay-seerne har kastet sig over den ultimative parforholdsprøve, og Temptation Island er i premiereugen strøget direkte ind blandt de allerstørste reality-premierer på Viaplay nogensinde. 

07/8/2026

Viaplay åbner dørene for danske Premier League-fans

Der er to store arrangementer i vente i august for danske Premier League-fans. Viaplay inviterer både til Premier League-fandag i tv-studierne og til liveshow i Bremen Teater med Per Frimann, Jan Mølby og flere andre på plakaten.

05/8/2026

Robinson Ekspeditionen er tilbage på Viaplay og TV3 den 24. august: Her er de 20 deltagere

Snart ruller den 27. sæson af Robinson Ekspeditionen over skærmen, hvor mange overraskelser venter. Ingen kan føle sig sikker - hverken deltagere på øen eller seerne bag skærmen.

04/8/2026

Nye sæsoner af South Park kan ses eksklusivt på Viaplay

Sæson 27 og 28 får dansk streamingpremiere eksklusivt på Viaplay, og dermed får danske seere for første gang adgang til alle 28 sæsoner af South Park.

31/7/2026

Viaplay sikrer sig alle AGF’s resterende kampe på vejen mod Champions League

Viaplay har sikret sig AGF’s udekamp mod Sabah FK i 3. kvalifikationsrunde til Champions League. Dermed ligger hele AGF's rejse mod det forjættede Champions League-gruppespil nu samlet ét sted.

26/6/2026

Viaplay viser FCN’s europæiske skæbnestund mod svensk traditionsklub

Viaplay har sikret sig rettighederne til FC Nordsjællands afgørende kamp mod svenske GAIS i Conference League-kvalifikationen.

25/6/2026

Premiere 11. august på Viaplay: Her er de 24 singler i Temptation Island

Det er ikke kun de fem par, der har noget på spil, når Temptation Island rammer Viaplay den 11. august. For når parrene skilles ad på dag ét, flytter de hver især ind i en villa sammen med 8 singler af modsatte køn. 

18/6/2026

Viaplay viser AGF's vej mod Champions League

For første gang i historien skal AGF forsøge at kvalificere sig til Champions League – og du kan følge med på Viaplay og TV3+.