Skip to main content

Masser af drama venter på Viaplay

25 november 2021

Masser af drama venter på Viaplay

Den 5. december har den længe ventede svenske dokumentarserie ’The Prize of Silence’ premiere på Viaplay. Dokumentaren dykker ned i skandalen omkring kulturprofilen Jean-Claude Arnaults overgreb på en lang række kvinder, der satte en stopper for uddelingen af den anerkendte Nobelpris i litteratur i Stockholm i 2018. Omkring hjørnet i det nye år venter yderligere dramatik, når tv-serierne ’Who Shot Otto Mueller’ og ’Billy The Kid’ får premiere, og så er traileren her til Viaplays psykologiske krimi ’The Box’, der har premiere 28. november.

Nu kommer ‘The Prize of Silence’ – her er premieredatoen

Det Svenske Akademi er blandt andet kendt for sin rolle som jury for Nobelprisen i litteratur, men i 2017 blev akademiet rystet i sin grundvold, da det kom frem, at den respekterede kulturprofil Jean-Claude Arnault stod bag en lang række seksuelle overgreb mod kvinder. Linket til Det Svenske Akademi var hans ægteskab med et af akademiets medlemmer, digteren Katarina Frostenson.

Viaplay-originalen ’The Prize of Silence’ skildrer de hændelser, som nærmest bragte Det Svenske Akademi i knæ, og ser nærmere på den tavshedskultur i akademiet, som kan have muliggjort de systematiske overgreb gennem mange år. Dokumentaren går tæt på Arnaults baggrund, og hvordan han skabte sin magtfulde position i den svenske kulturelite, som gav ham adgang til de kvinder, han forgreb sig på. Vi bliver også præsenteret for en række vidnesmål fra personer, som står både Arnault og akademiet nært, fra eksperter og fra de kvinder, som er blevet udsat for hans overgreb.

’The Prize of Silence’ er i fire afsnit og har premiere på Viaplay 5. december

 

Se den officielle trailer til Viaplay-dramaet ’The Box’, der har premiere 28. november

Viaplays ’The Box’ er et psykologisk krimidrama med overnaturlige elementer, der følger Kansas City politibetjent Sharon Pici (Anna Friel), som bliver draget ind i en politiefterforskning, der hurtigt udvikler sig til et mareridt, hvor man ikke ved, hvad der er sandhed eller drøm. Alexander Karim spiller hendes partner Lovell, og Peter Stormare spiller politichefen Jed. ’The Box’ er en engelsksproget produktion med en international rollebesætning.

I traileren ser vi skræmmende billeder af, hvordan en kriminel mistænkt dør i afhøringslokalet, da kriminalinspektør Sharon Pici henter kaffe. Hendes mandlige kollega Lovell giver hende skylden, men noget er galt. Uforklarlige ting ser ud til at ske på politistationen og i centrum for det hele står Pici, som anklages af sine kollegaer for at have tabt kontakten til virkeligheden.

Dramaserien er i syv afsnit og har premiere på Viaplay 28. oktober.

Du kan downloade trailen her eller bruge YouTube-linket:

https://youtu.be/uNC_txF3FW4

 

Britiske Tom Blyth spiller hovedrollen i Viaplays ’Billy the Kid‘

Viaplays nye originalserie ‘Billy the Kid’ skildrer historien om Billy the Kid – også kendt som William H. Bonney. Serien fortæller, hvordan han, som mange ellers tror, langt fra var en koldblodig morder eller røver, men i stedet en karismatisk revolvermand, som havnede i en fejde mellem to gangstergrupper. Billy the Kid havde irlandske rødder, men voksede op i en lovløs og voldsom verden. Modsat mange andre revolvermænd, var han dog en venlig og respektfuld ung mand, som både kunne læse og regne.

Britiske Tom Blyth, som tidligere har medvirket i ’Robin Hood’, ’Benediction’ og ’The Gilded Age’ har hovedrollen som Billy the Kid.

- Billy er en drømmerolle for mig. Som barn elskede jeg at læse om ham og hans ligemænd i Det Vilde Vesten. De inspirerede til en følelse af oprør og frygtløshed. De havde ikke altid ret, men de stod for noget. Historien om Billy lever stadig i dag. Han troede på at bekæmpe tyranni og korruption, også selvom det indebærer at gå imod status quo og blive udstødt og kriminel, siger Tom Blyth.

’Billy the Kid’ er i otte afsnit og får premiere på Viaplay i 2022.

 

Mørke familiehemmeligheder i ‘Who shot Otto Mueller‘ – se de første billeder

Da den legendariske businessmand Otto Mueller bliver fundet skudt på sin 65 års fødselsdag, får politiet mere end travlt i Viaplays første estlandske originalserie ’Who Shot Otto Mueller’.

Otto bliver fundet myrdet i sit hjem omgivet af sin nærmeste familie, og det bliver en svær opgave for de to politifolk Agnes Maramaa (Doris Tslar) og Gabriel Vanem (Tambet Tuisk) at løse mordmysteriet. Da de først dykker ned i de komplicerede familiekonstellationer, bliver de opmærksomme på de otte mistænkte personers historier, som alle bunder i konflikter, magt, penge og misbrug. Og efterhånden som sandhederne afsløres, bliver politiets forhold til hinanden også sat på spidsen.

Serien består af otte afsnit, der får premiere på Viaplay i 2022. De første billeder er vedhæftet.

Nordic Entertainment Group AB (publ) (NENT Group)'s Viaplay streamingtjeneste er tilgængelig i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Lithauen og Polen. Viaplay lanceres i USA i 2021 og Holland og Storbritannien i 2022, efterfulgt af Canada, Tyskland, Østrig og Schweiz inden udgangen af 2023. NENT Group driver streamingtjenester, TV-kanaler, radiostationer og produktionsselskaber og har til formål at fortælle historier, røre liv og udvide verdener. NENT Group har hovedkontor i Stockholm, men et globalt perspektiv og er noteret på Nasdaq Stockholm (`NENT B').

 

Baggrundsinfo

’The prize of Silence’

’The Prize of Silence’ er en svensk og engelsksproget international storsatsning i fire afsnit, som produceres af Meter Film & Television i samarbejde med Bunim Murray, Kreativ Inc, Creative Society og NENT Group. Executive producer er Joel Karsberg (Surviving R. Kelly) sammen med Kristoffer Graci. Producent er Martina Lacobaeus (Pray, Obey, Kill). Sara Newihl er redaktør og efterbearbejdningsproducent. Executive producer for NENT Group er Magnus Coinberg.

’The Box’

’The Box’ er skabt af hovedforfatteren og showrunneren Adi Hasak, der står bag hits som ’Shades of Blue’ og ’Eyewitness’, og den er instrueret af Steve Shill (Dexter, The Wire, Sopranos). ’The Box’ er produceret af Viaplay Studios med støtte fra Night Train Studios. Producer er Cecilia Normann Mardell fra Viaplay Studios. ’The Box’ er den seneste i rækken af internationale originalproduktioner fra Viaplay, herunder store satsninger som ’Hilma’, ’Litvinenko’, ’Billy The Kid’, ’The Swarm’ og ’The Holiday’. 

’Billy the Kid’

Foruden Tom Blyth medvirker også Daniel Webber (The Punisher, Borrasca) og Eileen O’Higgins (Dead Still, My Mother og Other strangers) i fremtrædende roller. Executive producers på ’Billy the Kid’ er Michael Hirst, Donald de Line (De Line Pictures), Justin Falvey og Darryl Frank (Amblin Television) og Otto Bathurst og Toby Leslie (One Big Picture). Serien er en samproduktion mellem EPIX Studios og MGM International Television Productions i samarbejde med NENT Group. International distributør er MGM. Executive producer for NENT Group er Isabelle Hultén.  

’Who shot Otto Mueller’

Hovedrollen som Otto Mueller spilles af den estlandske stjerneskuespiller Jaan Rekkor. Herudover medvirker Tambet Tuisk og Doris Tslar i fremtrædende roller, samt flere velkendte lokale skuespillere som Märt Avandi, Evelin Võigemast, Tiina Tauraite, Hilje Murel og Mait Malmsten. ’Who Shot Otto Mueller’ er produceret af Cuba Films og skrevet af forfatteren Birk Rohelend. Regissør er René Vilbre og Executive producer for NENT Group er Isabelle Hultén.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


The_Box_OT_DK.mp4

Kontakter

Kristine Holm

Head of PR, Denmark & Norway, Viaplay Group (på barsel)

Seneste nyheder

30/9/2026

Syv opsigtsvækkende særafsnit af South Park får premiere på Viaplay i dag

I dag, den 30. september, udvides South Park-universet på Viaplay med syv særafsnit, som kommer ind på alt fra pandemien og streamingkrigen til AI og vægttabsmidler. På Viaplay er der i forvejen 28 sæsoner af den flerfoldigt Emmy-vindende serie, som for nylig vandt sin første Emmy i 13 år.

28/9/2026

Viaplay tilbyder al NHL i ny sportspakke

En ny NHL-pakke med samtlige kampe, udvidede højdepunkter og daglige magasinprogrammer fra verdens bedste ishockeyliga er nu tilgængelig på Viaplay.

25/9/2026

MasterChef Jul på Viaplay: Dak Wichangoen og Thomas Castberg er tilbage

Det kimer snart til jul i MasterChef-køkkenet – og når det gør dét, er det med to velkendte ansigter i front: Dak Wichangoen og Thomas Castberg står nemlig klar til at smage, bedømme og guide de kendte deltagere gennem sæsonens hyggeligste madkonkurrence, der igen i år samarbejder med Børnecancerfonden for at samle ind og støtte det store og vigtige arbejde for børn med en kræftsygdom

23/9/2026

Hyldes stort i udlandet: 7. november får dramady-serien ’KAOS’ endelig premiere på Viaplay

Katrine Greis-Rosenthal spiller TV-vært i Viaplays store dramady-serie ’KAOS’ instrueret af Lars Kaalund. Serien har høstet fine anmeldelser i udlandet, og snart kan de danske Viaplay-seere også se med, når karrieren og kærligheden for alvor er på spil og fører til et større trekantsdrama mellem Lise (Katrine Greis-Rosenthal), hendes mand Martin (Hadi Ka-Koush) og den spændende enspænder Johannes (Jacob Lohmann). Serien har premiere på Viaplay lørdag den 7. november. 

22/9/2026

Jesper Koch og Jakob Mielcke vender tilbage i nyt mad-eventyr på Viaplay

Fra den 20. oktober kan seerne komme helt tæt på de to velkendte kokke i 'Bali på Menuen', når de sammen tager på en gastronomisk rejse til Bali, hvor både venskabet og smagsløgene sættes på prøve.

18/9/2026

Gastronomiske giganter: Her er de nye MasterChef-dommere

Når MasterChef er tilbage på Viaplay og TV3 i 2027 bliver det med både et nyt format og nye kokke ved dommerbordet. Det bliver nemlig Eric Kragh Vildgaard og Bo Bech, der skal guide, udfordre og bedømme årets håbefulde madaspiranter. 

11/9/2026

Allente lancerer ny TV-boks: samler TV og streaming ét sted

Allentes nye TV-box Streamer, er en moderne TV-boks, der samler TV-kanaler og streaming på ét og samme sted. Med lanceringen får danske kunder nu mulighed for selv at vælge startvisning, samt en ny fjernbetjening med programmerbare genvejsknapper der øger fleksibiliteten og gør det markant enklere end nogensinde at tilpasse TV-oplevelsen.

10/9/2026

Danskerne greb bolden på rekordtid: Alle bolde afsat efter blot tre uger

Årets Grib Bolden-kampagne har overgået alle forventninger. På blot tre uger blev samtlige fodbolde afsat mod normalt op til syv uger. Den rekordstore opbakning sikrer vigtig støtte til børn med kræft og deres familier.

09/9/2026

Viaplay Group indgår partnerskab med Apple

Viaplay Group, Nordens førende underholdningsudbyder, offentliggør i dag et nyt partnerskab med Apple, som fra den 9. september 2026 gør Apple TV tilgængelig gennem Viaplays streamingtjeneste på de nordiske markeder. Partnerskabet kombinerer Viaplays premium-livesport, lokalt relevante fortællinger og indkøbte film og serier med Apple TV’s originalserier og film. Dermed tilfører partnerskabet øget værdi til Viaplays streamingtjeneste, og kunderne får adgang til et endnu større udvalg af premiumunderholdning.

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.