Matthew Fox og Felix Sandman i Viaplays nye serie ’Last Light’
Hvad ville der ske, hvis alt verdens olie pludselig var i fare? Det får vi svaret på i Viaplays nye originalserie ’Last Light’, hvor Matthew Fox gør comeback efter sin store tv-rolle i ’Lost’. Derudover har den svenske stjerne Felix Sandman en af de bærende roller. ’Last Light’ har premiere på Viaplay næste år.
- Det føles rigtig fedt og stort at være med i den her produktion, siger Felix Sandman.
Da verdens førende oliekemiker Andy Yeats (Matthew Fox) bliver kaldt til Mellemøsten for at undersøge et problem med nationens oliereserver, er han uvidende om, at han flyver ind i, hvad der vil vise sig at blive en total verdenskatastrofe. Hvad der i første omgang ser ud til at være en lille fejl i olie, udvikler sig hurtigt til et kæmpe problem, og han indser, at verden står overfor en omfattende oliekrise. Som følge heraf er ikke kun verdensøkonomien ved at kollapse, men adgangen til vitale fornødenheder som elektricitet, energi, transport, mad og medicin forsvinder brat.
Mens Andy kæmper for at finde årsagen, står hans familie overfor deres egne store udfordringer. Strandet i Mellemøsten og adskilt fra sin familie, er han tvunget til at bruge alle midler til at løse mysteriet bag angrebet og finde en vej hjem igen. Den svenske kunstner og skuespiller Felix Sandman spiller Ashly Wiles, en af de miljøaktivister, der er involveret i angrebet.
- Det føles rigtig fedt og stort at være en del af denne produktion. Min første engelsktalende rolle, som føles utrolig sjov, og jeg er så spændt, siger Felix Sandman.
Udover Felix Sandman (Greatest of All) og Matthew Fow (Lost) ses Joanne Froggatt (Downtown Abbey, Liar), Tom Wlaschiha (Game of Thrones), Alyth Ross, Taylor Fay (Judge Rinder), Victor Alli (Belfast), Amber Rose Revah (The Punisher), Hakeem Jomah (Rashash) og Abdulaziz Gharbawi i fremtrædende roller.
- ’Last Light’ viser, hvor afhængig vores verden er af naturens ressourcer, og hvor skrøbeligt det er, hvis sådan noget skulle ske. Serien er baseret på en unik historie, der blander kendte skuespillere og nye stjerneskud. ’Last Light’ er en meget flot tilføjelse til vores internationale Viaplay-originaler, siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer hos Nordic Entertainment Group (NENT Group).
Viaplay originalen ’Last Light’ er indspillet i Prag og Abu Dhabi og er produceret af MGM International Television Productions i samarbejde med Peacock, STAN og MBC. Serien er baseret på Alex Scarrows internationale bestsellerroman ’Last Light’. Instrueret af Dennie Gordon (The Hunt), som også er executive producer. Patrick Massett og John Zinman (Friday Night Lights, The Blacklist) er showrunners og executive producers. Executive producers er også Matthew Fox og William Choi, Entertainment 360, Sydney Gallonde, Rikke Ennis, Patrick Renault, Peter Settman og Isabelle Hultén. Producer er Veronika Lencova, Patrick Murguia er ansvarlig for fotografering, og Elaine Grainger er ansvarlig for casting.
Nordic Entertainment Group AB (publ) (NENT Group)'s Viaplay streamingtjeneste er tilgængelig i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Lithauen og Polen. Viaplay lanceres i USA i 2021 og Holland og Storbritannien i 2022, efterfulgt af Canada, Tyskland, Østrig og Schweiz inden udgangen af 2023. NENT Group driver streamingtjenester, TV-kanaler, radiostationer og produktionsselskaber og har til formål at fortælle historier, røre liv og udvide verdener. NENT Group har hovedkontor i Stockholm, men et globalt perspektiv og er noteret på Nasdaq Stockholm (`NENT B').