’Mias magiske verden 2’ får premiere på Viaplay den 22. august
Den 22. august er børnenes favorit Mia tilbage på Viaplay med en ny sæson. I 12 nye afsnit af ’Mias magiske verden’ følger vi endnu engang Mia og vennerne Oskar og Tilde på endnu flere spændende eventyr i deres magiske verden. ’Mias magiske verden’ fik stor succes på Viaplay tidligere i år og er internationalt solgt til Sky. Den officielle trailer for den nye sæson er netop frigivet.
Nu er der ikke længe til, at Mia og hendes venner Oscar og Tilde igen kan følges på nye eventyr. ’Mias magiske verden 2’ har nemlig premiere på Viaplay den 22. august. Kan man ikke vente så længe, er den officielle trailer netop frigivet, så man kan få et lille indblik ind i den magiske verden, som Mia og hendes venner går på opdagelse i.
’Mias magiske verden’ havde premiere på Viaplay tidligere i år og var en stor succes blandt de mindste seere. Serien er udviklet af Moonbug til Viaplay og er et spin-off af YouTube-fænomenet Little Baby Bum, der har mere end 47 millioner abonnenter på kanalen.
I 12 nye episoder følger vi atter Mia og hendes venner Tilde og Oskar, når de sammen begiver sig ud på nye, spændende eventyr. I den magiske verden møder de både nye og gamle venner, og sammen bliver de stillet over for en række udfordringer, som de skal løse sammen med de mindste seere.
’Mias Magiske verden 2’ får premiere på Viaplay d. 22 august og består af 12 afsnit á 7 minutter.
Se den officielle trailer her: https://youtu.be/7n6YMlr9eR8