Skip to main content

NENT Group sikrer sig de eksklusive rettigheder til VM i kvindefodbold i 2023

18 november 2020

NENT Group sikrer sig de eksklusive rettigheder til VM i kvindefodbold i 2023

NENT Group udvider sin premium fodboldportefølje med de eksklusive rettigheder til FIFA Women’s World Cup i 2023, som er den største sportsbegivenhed dén sommer. Og selvom kvalifikationen endnu ikke er startet, forventes det, at det danske kvindelandshold skal i aktion, når VM i kvindefodbold fløjtes i gang på Viaplay og TV3-kanalerne i 2023.


Der er godt nyt til de danske fodboldfans. Når kvindernes VM sparkes i gang i juli 2023 i Australien og New Zealand, bliver det på Viaplay og TV3-kanalerne. Selvom kvalifikationen endnu ikke er startet, forventes det, at det danske kvindelandshold, som netop har kvalificeret sig til EM i England i 2022, kvalificerer sig. Og det betyder, at vi kan glæde os til at se nogle af verdens dygtigste kvindelige fodboldspillere som bl.a. Pernille Harder og Nadia Nadim i aktion for Danmark på Viaplay og TV3-kanalerne i 2023.

I sommeren 2017 var det danske kvindelandshold på alles læber, og for første gang nogensinde var hele den danske nation samlet for at se kvinderne spille fodbold. Holland og Danmark mødtes i en EM-finale, der blev set af godt halvanden million danskere – og selvom det ikke blev til guld, fik bedriften kæmpe betydning for kvindefodbolden i Danmark. Og alting tyder på, at det bliver endnu større, når det danske kvindelandshold forhåbentligt skal på grønsværen til VM i 2023 – et VM i kvindefodbold som i øvrigt tiltrak noget nær 1 milliard seere på verdensplan, da turneringen blev spillet i Frankrig i 2019.

”Det er dejligt at se NENT Groups engagement i kvindefodbold. Ud over fransk, tysk og engelsk klubfodbold viser de nu også verdensmesterskabet i 2023, der ser ud til at blive den største begivenhed i kvindefodboldens historie. Jeg glæder mig til at deltage i mesterskabet, som jeg virkelig håber og tror på, at Danmark vil kvalificere sig til. Sommeren 2023 bliver et fantastisk udstillingsvindue for kvindefodbolden”, siger Pernille Harder, anfører for det danske kvindelandshold og UEFA Women’s Player of the Year i 2020.

Konkurrencen holdene i mellem er intensiveret, når kvindernes VM spilles over fem uger i juli og august i 2023. Til VM i Frankrig i 2019 kæmpede 24 hold over 52 kampe om titlen som verdensmestre, mens hele 32 af verdens bedste kvindelandshold over 64 kampe skal kæmpe om den prestigefyldte titel i 2023 - en titel USA lige nu kan pryde sig med, efter de i 2019 for anden gang i træk tog VM-trofæet med hjem.

”Vi har en af verdens absolut bedste sportsrettighedsporteføljer, men 80% af vores udsendelser dækker mandlig sport. Det skal ændres! Jeg er derfor ekstra glad for, at vi nu har sikret os de eksklusive rettigheder til FIFA Women’s World Cup i 2023. Vi viser hvert år over 100 live-kampe fra de største kvindelige fodboldligaer på Viaplay – og de nye rettigheder til VM i 2023 viser vores langsigtede engagement i at løfte og udvikle sporten. FIFA Women’s World Cup i 2023 bliver det største event i kvindefodboldens historie, og vores omfattende dækning vil skubbe grænser; nå nye seere og inspirere den næste generation af lokale superstjerner”, siger Anders Jensen, NENT Group President og CEO.

NENT Group er det ubestridte hjemsted for verdens bedste kvindefodbold og har – ud over de nyerhvervede rettigheder til FIFA Women’s World Cup i 2023 – rettighederne til at vise den engelske FA Womens Super League, tyske Frauen Bundesliga og franske Division 1 Féminin, som rangeres som Europas tre bedste fodboldligaer af UEFA.

Kontakter

Louise Andersen

PR & Communications Manager

Seneste nyheder

30/9/2026

Syv opsigtsvækkende særafsnit af South Park får premiere på Viaplay i dag

I dag, den 30. september, udvides South Park-universet på Viaplay med syv særafsnit, som kommer ind på alt fra pandemien og streamingkrigen til AI og vægttabsmidler. På Viaplay er der i forvejen 28 sæsoner af den flerfoldigt Emmy-vindende serie, som for nylig vandt sin første Emmy i 13 år.

28/9/2026

Viaplay tilbyder al NHL i ny sportspakke

En ny NHL-pakke med samtlige kampe, udvidede højdepunkter og daglige magasinprogrammer fra verdens bedste ishockeyliga er nu tilgængelig på Viaplay.

25/9/2026

MasterChef Jul på Viaplay: Dak Wichangoen og Thomas Castberg er tilbage

Det kimer snart til jul i MasterChef-køkkenet – og når det gør dét, er det med to velkendte ansigter i front: Dak Wichangoen og Thomas Castberg står nemlig klar til at smage, bedømme og guide de kendte deltagere gennem sæsonens hyggeligste madkonkurrence, der igen i år samarbejder med Børnecancerfonden for at samle ind og støtte det store og vigtige arbejde for børn med en kræftsygdom

23/9/2026

Hyldes stort i udlandet: 7. november får dramady-serien ’KAOS’ endelig premiere på Viaplay

Katrine Greis-Rosenthal spiller TV-vært i Viaplays store dramady-serie ’KAOS’ instrueret af Lars Kaalund. Serien har høstet fine anmeldelser i udlandet, og snart kan de danske Viaplay-seere også se med, når karrieren og kærligheden for alvor er på spil og fører til et større trekantsdrama mellem Lise (Katrine Greis-Rosenthal), hendes mand Martin (Hadi Ka-Koush) og den spændende enspænder Johannes (Jacob Lohmann). Serien har premiere på Viaplay lørdag den 7. november. 

22/9/2026

Jesper Koch og Jakob Mielcke vender tilbage i nyt mad-eventyr på Viaplay

Fra den 20. oktober kan seerne komme helt tæt på de to velkendte kokke i 'Bali på Menuen', når de sammen tager på en gastronomisk rejse til Bali, hvor både venskabet og smagsløgene sættes på prøve.

18/9/2026

Gastronomiske giganter: Her er de nye MasterChef-dommere

Når MasterChef er tilbage på Viaplay og TV3 i 2027 bliver det med både et nyt format og nye kokke ved dommerbordet. Det bliver nemlig Eric Kragh Vildgaard og Bo Bech, der skal guide, udfordre og bedømme årets håbefulde madaspiranter. 

11/9/2026

Allente lancerer ny TV-boks: samler TV og streaming ét sted

Allentes nye TV-box Streamer, er en moderne TV-boks, der samler TV-kanaler og streaming på ét og samme sted. Med lanceringen får danske kunder nu mulighed for selv at vælge startvisning, samt en ny fjernbetjening med programmerbare genvejsknapper der øger fleksibiliteten og gør det markant enklere end nogensinde at tilpasse TV-oplevelsen.

10/9/2026

Danskerne greb bolden på rekordtid: Alle bolde afsat efter blot tre uger

Årets Grib Bolden-kampagne har overgået alle forventninger. På blot tre uger blev samtlige fodbolde afsat mod normalt op til syv uger. Den rekordstore opbakning sikrer vigtig støtte til børn med kræft og deres familier.

09/9/2026

Viaplay Group indgår partnerskab med Apple

Viaplay Group, Nordens førende underholdningsudbyder, offentliggør i dag et nyt partnerskab med Apple, som fra den 9. september 2026 gør Apple TV tilgængelig gennem Viaplays streamingtjeneste på de nordiske markeder. Partnerskabet kombinerer Viaplays premium-livesport, lokalt relevante fortællinger og indkøbte film og serier med Apple TV’s originalserier og film. Dermed tilfører partnerskabet øget værdi til Viaplays streamingtjeneste, og kunderne får adgang til et endnu større udvalg af premiumunderholdning.

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.