Se den første teaser fra gyserserien ’Dystopia’ med premiere 13. juni på Viaplay
Her er den første teaser fra Viaplay Originalen ’Dystopia’, en gyserserie fra holdet bag ’Forbandet’. I serien, hvor danske Jonathan Harboe spiller en fremtrædende rolle, begiver en gruppe venner sig ud til en forladt fabrik i de svenske skove for at arrangere et postapokalyptisk rollespil. Det er den perfekte setting, men er alt nu også som det skal være? ’Dystopia’ består af otte episoder og har eksklusiv premiere på Viaplay den 13. juni.
En nedslidt fabriksruin, en smuk og gådefuld skovsø og en gruppe unge med mod på at prøve grænser af er den perfekte setting for et vaskeægte nordisk gys. Se med her, hvor man kan få den første smagsprøve på Viaplays nye gyserserie ’Dystopia’, hvor et eller andet lurer bag den smukke overflade: https://youtu.be/3J47FgPV97c
”Det føles spændende at være en del af et projekt, der er så unikt og outside the box som ’Dystopia’. Jeg kan ikke huske at have set noget fra Sverige, der bare minder om denne serie. Det er en spændende historie, der udspiller sig i magiske omgivelser, i en fabriksruin midt i ingenting. Ud over mine medskuespillere, som er fantastiske, er det visuelle en af de store kvaliteter ved serien. Kostumerne, rekvisitterne, billederne, lyset! ’Dystopia’ er sit eget lille univers, som jeg er glad for, at jeg fik lov at være en del af under optagelserne sidste sommer,” siger Happy Jankell.
I ’Dystopia’ samles en gruppe unge for at arrangere et stort postapokalyptisk rollespil, hvor ligesindede fra hele Europa er inviteret med. Fælles for deltagerne er, at de elsker at presse sig selv både mentalt og fysisk. Nu har de fundet en fabrik langt ude i de svenske skove, som, af ukendte årsager, blev forladt i 1980'erne under den kolde krig. Da vennerne ankommer til det isolerede sted, begynder der snart at ske uventede ting - ting der udløser mørke kræfter både indenfor og udenfor gruppen.
”’Dystopia’ var meget udfordrende at optage, fordi der er flere lag i skuespillet, hvor seerne ikke ved, om vi er inde i rollespillets karakterer, eller om de dramatiske ting virkelig finder sted. Jeg tror, at seerne vil kunne lide serien både på grund af de forskellige farverige karakterer, som alle efterlader et stort indtryk, men også fordi serien er så visuelt fantastisk med omgivelser, der skaber en helt egen verden, man suges ind i”, siger Johan Hafezi.
Ud over Jonathan Harboe (Sjit Happens, For enden af regnbuen) medvirker Madeleine Martin (Breaking Surface, Udødelige), Happy Jankell (Jordskott, Ambassadøren), Johan Hedenberg (Quick, Cryptid), Johan Hafezi (Jægerne), Maja Rung (Honour), Lola Zackow (Conspiracy of Silence), Erik Bolin (Alex, Tynd is), Sofia Pekkari (Cold Courage), Erika Cardenas Hedenberg (Partisan, Familien Löwander), Einar Bredefeldt (White Wall) og Christian Svensson (Gåsmamman, The Hundred Code).
’Dystopia’ er produceret af Jarowskij og er baseret på en original idé af instruktør Richard Jarnhed (Forbandet, Åreakuten) og producent Lotta Westberg (Forbandet, My Perfect Family), der også har taget indspilningsteamet fra Forbandets første sæson med sig til Lindesbergs skove.
Se teaseren her: https://youtu.be/3J47FgPV97
’Dystopia’ har premiere 13. juni på Viaplay. Alle episoder frigives på premieredagen.