Se den officielle trailer fra Viaplay Originalen ’Partisan’ med Fares Fares
Få det første sneek peak ind i thrillerserien ’Partisan’ med Fares Fares. Serien udspiller sig i Jordnära – et tilsyneladende idyllisk landbrugsfællesskab i Sverige, hvor det hurtigt går op for hovedpersonen Johnny, spillet af Fares Fares, at alt er langt fra, som det skal være. ’Partisan’ får premiere på Viaplay d. 16. august. Se den officielle trailer nu.
Den svenske thriller ’Partisan’ med Fares Fares i hovedrollen får snart premiere på Viaplay. Kan du ikke vente længere, er den officielle trailer netop frigivet, så du kan få et lille indblik i det dystre univers, som serien udspiller sig i.
I ’Partisan’ spiller Fares Fares sammen med den svenske skuespiller Johan Rheborg. Fares Fares er bl.a. kendt fra filmatiseringerne af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-romaner og har derudover medvirket i Hollywood-produktionerne ’Rogue One: A Star Wars Story’ og ’Westworld’ samt serien ’Chernobyl’, der er nomineret til 19 Emmy-priser.
’Partisan’ er instrueret af Amir Chamdin og produceres af Warner Bros., som blandt andet også har produceret serien ’Elsk mig’ til Viaplay. Johanna Wennerberg er producent i samarbejde med Fares Fares, der er kreativ producent.
’Partisan’ får premiere på Viaplay i hele Norden d. 16. august og består af fem episoder. De to første episoder frigives på premieredagen.
Se den officielle trailer her: https://youtu.be/_xMq9VvXVcs