Se traileren til ’Partisan’ sæson 2 med premiere på Viaplay 1. maj
En politimand er forsvundet, og sporene peger mod det mystiske landbrugssamfund Jordnära. Her er den officielle trailer for sæson 2 af Viaplay Originalen ’Partisan’, den internationalt anerkendte krimi, der har premiere 1. maj. I hovedrollerne ser vi Anna Björk som Jornäras leder og Nanna Blondell som kriminalbetjent. I andre roller ses blandt andre Mad Men-stjernen Aaron Staton, Kim Sulocki, Julia Heveus og Jens Hultén. Sæson 1 af ’Partisan’, skabt og instrueret af Amir Chamdin, blev kåret til årets bedste serie ved Canneseries 2020.
- Jeg tror, vi har skabt noget, man vil huske i lang tid fremover, siger Kim Sulocki.
Det sidste afsnit i første sæson af ’Partisan’ sluttede med en kamp på liv og død mellem undercover politibetjenten Johnny (Fares Fares) og Jordnäras autoritære leder Kent (Johan Rheborg). Når ’Partisan’ vender tilbage med anden sæson, er det med en række svenske og udenlandske stjerner på rollelisten. Udover Anna Björk (’Broen’), Nanna Blondell (’Back Widow’) og Aaron Staton (‘Mad Men’) medvirker også Kim Sulocki (’Systrar 1968’), Julia Hevéus (‘Vår tid är nu’) og Jens Hultén (’Skyfall’, 'Mission Impossible - Rogue Nation'). Fra første sæson vender Sofia Karemyr, Linus Wahlgren, Ylvali Rurling, Emelie Garbers og Thomas Holmin tilbage.
- Jeg har længe beundret Amir Chamdins karakteristiske fortællesprog, og sammen med et perfekt cast synes jeg, vi har skabt noget, man vil huske i lang tid fremover, siger Kim Sulocki.
I den nye sæson begynder handlingen kort efter det dramatiske finaleopgør mellem Kent og Johnny. Da politiet efterforsker en dødelig bilulykke, viser det sig, at ulykkesbilen har forbindelser til det lukkede landbrugssamfund Jordnära. Politiets interesse bliver en ny trussel for Maud, der kæmper for at redde sin fars livsværk.
Ligesom med sæson et er sæson to skabt og instrueret af Amir Chamdin, der tidligere har lavet Viaplay-originalen ’Hassel’, og som også står bag Viaplays kommende dramaserie om den tidligere svenske professionelle ishockeyspiller Börje Salming. Den første sæson af ’Partisan vandt prisen bedste serie ved Canneseries 2020. Prisen blev modtaget af Amir Chamdin, Anna Björk, Sofia Karemyr og producent Johanna Wennerberg.
’Partisan’ er produceret af Warner Bros., som også producerede ’Love Me’, ’Orca’ og ’Harmonica for Viaplay. Producent er Johanna Wennerberg og executive producer hos NENT Group er Sara Askelöf.
Serien er i fem afsnit og har premiere 1. maj på Viaplay.
Se den officielle trailer her.
Nordic Entertainment Group AB (publ) (NENT Group)'s Viaplay streamingtjeneste er tilgængelig i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Lithauen, Polen, USA og Holland. Viaplay lanceres i Storbritannien i 2022, efterfulgt af Canada, Tyskland, Østrig og Schweiz inden udgangen af 2023. NENT Group driver streamingtjenester, TV-kanaler, radiostationer og produktionsselskaber og har til formål at fortælle historier, røre liv og udvide verdener. NENT Group har hovedkontor i Stockholm, men et globalt perspektiv og er noteret på Nasdaq Stockholm (`NENT B').