Skip to main content

Se traileren til Viaplays dansk-færøske krimidrama ’TROM’

9 februar 2022

TROM.jpg

Krimidramaet ’TROM’ med Ulrich Thomsen, Maria Rich og Olaf Johannessen i hovedrollerne har premiere 13. februar på Viaplay. Den længe ventede Originalserie er den første tv-serie nogensinde indspillet på Færøerne.

- Som den første serie fra Færøerne kan man sige, at ’TROM’ allerede er lidt af en historisk præstation, siger manuskriptforfatter Torfinnur Jákupsson.

Da journalist Hannis Martinsson (Ulrich Thomsen) modtager en videobesked fra den kvindelige aktivist og dyrerettighedsforkæmper Sonja á Heyggi, som påstår, at hun er hans datter, og at hun samtidig frygter for sit liv, tager han til sin hjemstavn Færøerne for at undersøge sagen nærmere. Det bliver hurtigt klart for ham, at Sonja er forsvundet under mystiske omstændigheder, hvorefter han bliver hvirvlet ind i en eftersøgning, der trækker tråde ind i det lokale fiskersamfund, til en markant aktivistgruppe og ikke mindst til øens fremtrædende forretningsmand Ragna í Rong (Olaf Johannessen). Hannis’ tilstedeværelse på øen bringer ham i konflikt med det lokale politi, og flere gange tørner han sammen med efterforskningsleder Karla Mohr (Maria Rich). Hans søgen efter svar optrevler et spind af løgne og hemmeligheder i lokalsamfundet.  

- ’TROM’ er en krimi med temaer omkring miljømæssige forhold, som forhåbentlig føles meget relevant, og jeg glæder mig til modtagelsen. Som den første serie fra Færøerne kan man sige, at ’TROM’ allerede er lidt af en historisk præstation. Det har været spændende og sjovt, men også hårdt og udfordrende arbejde at løfte den fra den første idé til produktion og nu til lærredet, men også det hele værd, siger manuskriptforfatter Torfinnur Jákupsson.

Optagelserne til ’TROM’ fandt sted i foråret og sommeren 2021, og det smukke, men barske landskab på Færøerne danner en bjertagende kulisse, der på dramatisk vis er med til at bære handlingen frem. ’TROM’ er  baseret på bestsellerne skrevet af den prisvindende færøske forfatter Jógvan Isaksen.

- Mine forhåbninger er, at ’TROM’ beviser, at Færøerne rummer store muligheder for filmproduktion med landets utrolige natur som kulisse. Det er min første serie, så personligt føles det stadig lidt uvirkeligt. At Viaplay på den her måde satser og giver rum til flere nye stemmer i Norden, har utrolig stor betydning for mig som færøsk manuskriptforfatter. Færøerne og det færøske sprog har aldrig før fået så stor eksponering, siger Torfinnur Jákupsson.

'TROM' er i seks afsnit, der alle frigives den 13. februar på Viaplay.

Ud over Ulrich Thomsen, Maria Rich og Olaf Johannessen i hovedrollerne består castet af både danske og færøske skuespillere, blandt andre Helena Heðinsdóttir, Mariann Hansen, Sissal Drews Hjaltalin, Hans Tórgarð, Gunnvá Zachariasen og Búi Dam.

’TROM’ er skabt af Torfinnur Jákupsson og co-skrevet af Donna Sharpe (’West of Liberty’) og instrueret af Davíd Óskar Ólafsson (The Valhalla Murders) og Kasper Barfoed (Dicte). Serien er produceret af REinvent Studios med Executive Producer Rikke Ennis i co-produktion med Kyk Pictures med Executive Producer Jón Hammer, True North og ZDF/ARTE. Executive Producer fra NENT er Marlene Billie Andreasen. ’TROM’ er skabt med støtte fra Nordisk Film og TV Fond, Færøsk Filminstitut og Creative Europe Media Programme of the European Union. Internationalt salg håndteres af REinvent International Sales.

Download den officielle trailer eller se den her

Nordic Entertainment Group AB (publ) (NENT Group)'s Viaplay streamingtjeneste er tilgængelig i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Lithauen, Polen og USA. Viaplay lanceres i Holland og Storbritannien i 2022, efterfulgt af Canada, Tyskland, Østrig og Schweiz inden udgangen af 2023. NENT Group driver streamingtjenester, TV-kanaler, radiostationer og produktionsselskaber og har til formål at fortælle historier, røre liv og udvide verdener. NENT Group har hovedkontor i Stockholm, men et globalt perspektiv og er noteret på Nasdaq Stockholm (`NENT B'). 

Kontakter

Charlotte Wendt Jensen

PR Project Manager, Viaplay Danmark (på barsel)

Seneste nyheder

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.

18/8/2026

Topper Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen: Temptation Island stormer frem på Viaplay

Viaplay-seerne har kastet sig over den ultimative parforholdsprøve, og Temptation Island er i premiereugen strøget direkte ind blandt de allerstørste reality-premierer på Viaplay nogensinde. 

07/8/2026

Viaplay åbner dørene for danske Premier League-fans

Der er to store arrangementer i vente i august for danske Premier League-fans. Viaplay inviterer både til Premier League-fandag i tv-studierne og til liveshow i Bremen Teater med Per Frimann, Jan Mølby og flere andre på plakaten.

05/8/2026

Robinson Ekspeditionen er tilbage på Viaplay og TV3 den 24. august: Her er de 20 deltagere

Snart ruller den 27. sæson af Robinson Ekspeditionen over skærmen, hvor mange overraskelser venter. Ingen kan føle sig sikker - hverken deltagere på øen eller seerne bag skærmen.

04/8/2026

Nye sæsoner af South Park kan ses eksklusivt på Viaplay

Sæson 27 og 28 får dansk streamingpremiere eksklusivt på Viaplay, og dermed får danske seere for første gang adgang til alle 28 sæsoner af South Park.

31/7/2026

Viaplay sikrer sig alle AGF’s resterende kampe på vejen mod Champions League

Viaplay har sikret sig AGF’s udekamp mod Sabah FK i 3. kvalifikationsrunde til Champions League. Dermed ligger hele AGF's rejse mod det forjættede Champions League-gruppespil nu samlet ét sted.

26/6/2026

Viaplay viser FCN’s europæiske skæbnestund mod svensk traditionsklub

Viaplay har sikret sig rettighederne til FC Nordsjællands afgørende kamp mod svenske GAIS i Conference League-kvalifikationen.

25/6/2026

Premiere 11. august på Viaplay: Her er de 24 singler i Temptation Island

Det er ikke kun de fem par, der har noget på spil, når Temptation Island rammer Viaplay den 11. august. For når parrene skilles ad på dag ét, flytter de hver især ind i en villa sammen med 8 singler af modsatte køn. 

18/6/2026

Viaplay viser AGF's vej mod Champions League

For første gang i historien skal AGF forsøge at kvalificere sig til Champions League – og du kan følge med på Viaplay og TV3+.