Skip to main content

Signe Vadgaard og Peter Grønborg danner værtsteamet på dækningen af EURO 2020 på Viaplay

7 maj 2021

Viaplay bliver hjemsted for samtlige 51 kampe fra sommerens længe ventede EM-slutrunde. Viaplay sender nemlig som det eneste sted alle kampene med fuld studiedækning og kommentering live. Signe Vadgaard og Peter Grønborg kommer til at stå i spidsen, når NENT Group byder seerne indenfor til den totale EM-oplevelse. 

Med alle 51 kampe på Viaplay afgøres seernes EM-eufori ikke af, hvor seerne skal tilbringe sommeren. Viaplay er med hele vejen, og slutrunden dækkes massivt fra a-å.

TV3 Sports Signe Vadgaard, der normalt står i spidsen for Premier League-dækningen på Xee, dækker sammen med Champions League-værten, Peter Grønborg, EURO 2020 fra et topmoderne og helt nybygget EM-studie på NENT Groups adresse på Amager. 

”Om det er, fordi vi rent faktisk kan kigge tilbage på en fuldstændig magisk slutrunde i ‘92 skal jeg lade være usagt, men for mig er EM og vores allesammens landshold det største. Og selvom jeg bare er en lille brik i det store EM-puslespil, er det mig en kæmpestor ære at lede vores studie sammen med Peter Grønborg og alle vores dygtige eksperter. Vi glæder os alle til at bringe kampene, følelserne og stemningen hjem i stuerne, ud på stranden, med i haven - ja, hvor end man vil se det, så er det jo lige ved hånden på Viaplay. 

Jeg håber, vi om mange år vil kigge tilbage på EM 2020 som noget helt særligt; slutrunden hvor fansene kom tilbage på stadion, hvor vi alle levede lidt mere, så snart bolden rullede,” lyder det fra Signe Vadgaard.

EM-studiet sender alle dage – også når spillerne holder pause. Og det hele begynder allerede den 10. juni, aftenen før EM-åbningskampen, hvor EM-studiet sender første gang.

Mens Signe Vadgaard og Peter Grønborg dirigerer værtsstokken, tager resten af TV3 Sports velkendte fodboldansigter seerne hele EM-paletten rundt; reporterne dækker slutrundens største historier rundt om i Europa, mens kommentatorerne og eksperterne rejser rundt mellem værtsbyerne for at kommentere kampene. Og hjemme i Danmark dækkes landsholdet med et fast studiehold fra Helsingør, der bl.a. sender live fra det danske landsholds presseseancer.

Den europæiske fodboldfest dækkes således tæt af profiler som Michael Laudrup, Jan Mølby, Per Frimann, Jesper Grønkjær, Martin Jørgensen, Camilla Martin, Stig Tøfting, Preben Elkjær, Mads Laudrup, Peter Kjær, Luna Christofi og mange flere, så seernes EM-eventyr er uden tvivl garanteret.

”På grund af Corona har vi nu på det nærmeste forberedt os på EM i halvandet år. Så vi er 100% klar i startblokken og glæder os til at give seerne på Viaplay og TV3-kanalerne historiens bedste slutrunde-dækning. Vi har et drømmehold på værts- og ekspertsiden, så vi glæder os, og det kan seerne også godt gøre,” siger NENT Groups sportschef Kim Mikkelsen.

Foruden den totale EM-dækning på Viaplay sender TV3 Sports kanaler 19 kampe eksklusivt fra slutrunden, mens hver dag afrundes med et eksklusivt goalshow på Viaplay og TV3+, der samler op på dagens mest imponerende detaljer, mål og største historier. 

Viaplay har ikke tidligere i historien blændet op for så massiv en dækning af en fodboldturnering, så med EURO 2020 cementerer streamingtjenesten en historisk milepæl.

Der venter mere end 170 timers live EM-fodbold på Viaplay, hvor der er studieoptakter og nedtakter på samtlige kampe. Og når man ikke det hele fra kampstart eller studiestart, kan man som altid på Viaplay starte forfra og se og spole i indholdet senere. Derudover vil man på Viaplay også kunne finde en stribe ekstra EM-indhold – bl.a. Niels Christian Frederiksen og Per Frimann, der i koncentrerede nedklip genoplever 15 af historiens bedste EM-kampe.

Alt sammen på www.viaplay.dk/em2020 til 119kr.

NENT Groups EURO 2020 holdkort:

Værter: Peter Grønborg, Signe Vadgaard, Camilla Martin og Mads Laudrup.

Kommentatorer: Niels Christian Frederiksen, Jonas Schwartz og Jesper Simo.

Studieeksperter og kommentatorer: Michael Laudrup, Preben Elkjær, Per Frimann, Jan Mølby, Martin Jørgensen, Jesper Grønkjær, Stig Tøfting, Peter Kjær, Allan Kuhn, Kenneth Emil Petersen, Bo Henriksen, Poul Hansen og Jesper Thygesen.

Reportere rundt i Europa: Luna Christofi, Helle Smidstrup og Jon Pagh. 


EURO 2020 på Viapl...

Kontakter

Camilla Henriksen

Sports PR Project Manager, Viaplay Danmark

Seneste nyheder

30/9/2026

Syv opsigtsvækkende særafsnit af South Park får premiere på Viaplay i dag

I dag, den 30. september, udvides South Park-universet på Viaplay med syv særafsnit, som kommer ind på alt fra pandemien og streamingkrigen til AI og vægttabsmidler. På Viaplay er der i forvejen 28 sæsoner af den flerfoldigt Emmy-vindende serie, som for nylig vandt sin første Emmy i 13 år.

28/9/2026

Viaplay tilbyder al NHL i ny sportspakke

En ny NHL-pakke med samtlige kampe, udvidede højdepunkter og daglige magasinprogrammer fra verdens bedste ishockeyliga er nu tilgængelig på Viaplay.

25/9/2026

MasterChef Jul på Viaplay: Dak Wichangoen og Thomas Castberg er tilbage

Det kimer snart til jul i MasterChef-køkkenet – og når det gør dét, er det med to velkendte ansigter i front: Dak Wichangoen og Thomas Castberg står nemlig klar til at smage, bedømme og guide de kendte deltagere gennem sæsonens hyggeligste madkonkurrence, der igen i år samarbejder med Børnecancerfonden for at samle ind og støtte det store og vigtige arbejde for børn med en kræftsygdom

23/9/2026

Hyldes stort i udlandet: 7. november får dramady-serien ’KAOS’ endelig premiere på Viaplay

Katrine Greis-Rosenthal spiller TV-vært i Viaplays store dramady-serie ’KAOS’ instrueret af Lars Kaalund. Serien har høstet fine anmeldelser i udlandet, og snart kan de danske Viaplay-seere også se med, når karrieren og kærligheden for alvor er på spil og fører til et større trekantsdrama mellem Lise (Katrine Greis-Rosenthal), hendes mand Martin (Hadi Ka-Koush) og den spændende enspænder Johannes (Jacob Lohmann). Serien har premiere på Viaplay lørdag den 7. november. 

22/9/2026

Jesper Koch og Jakob Mielcke vender tilbage i nyt mad-eventyr på Viaplay

Fra den 20. oktober kan seerne komme helt tæt på de to velkendte kokke i 'Bali på Menuen', når de sammen tager på en gastronomisk rejse til Bali, hvor både venskabet og smagsløgene sættes på prøve.

18/9/2026

Gastronomiske giganter: Her er de nye MasterChef-dommere

Når MasterChef er tilbage på Viaplay og TV3 i 2027 bliver det med både et nyt format og nye kokke ved dommerbordet. Det bliver nemlig Eric Kragh Vildgaard og Bo Bech, der skal guide, udfordre og bedømme årets håbefulde madaspiranter. 

11/9/2026

Allente lancerer ny TV-boks: samler TV og streaming ét sted

Allentes nye TV-box Streamer, er en moderne TV-boks, der samler TV-kanaler og streaming på ét og samme sted. Med lanceringen får danske kunder nu mulighed for selv at vælge startvisning, samt en ny fjernbetjening med programmerbare genvejsknapper der øger fleksibiliteten og gør det markant enklere end nogensinde at tilpasse TV-oplevelsen.

10/9/2026

Danskerne greb bolden på rekordtid: Alle bolde afsat efter blot tre uger

Årets Grib Bolden-kampagne har overgået alle forventninger. På blot tre uger blev samtlige fodbolde afsat mod normalt op til syv uger. Den rekordstore opbakning sikrer vigtig støtte til børn med kræft og deres familier.

09/9/2026

Viaplay Group indgår partnerskab med Apple

Viaplay Group, Nordens førende underholdningsudbyder, offentliggør i dag et nyt partnerskab med Apple, som fra den 9. september 2026 gør Apple TV tilgængelig gennem Viaplays streamingtjeneste på de nordiske markeder. Partnerskabet kombinerer Viaplays premium-livesport, lokalt relevante fortællinger og indkøbte film og serier med Apple TV’s originalserier og film. Dermed tilfører partnerskabet øget værdi til Viaplays streamingtjeneste, og kunderne får adgang til et endnu større udvalg af premiumunderholdning.

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.