Skip to main content

Viaplay bekræfter: Successerien Pørni vender tilbage med to helt nye sæsoner

27 april 2023

Viaplay bekræfter: Successerien Pørni vender tilbage med to helt nye sæsoner

Henriette Steenstrups prisvindende norske dramaserie Pørni vender næste år tilbage på Viaplay med hele to nye sæsoner. Optagelserne finder sted i Oslo og starter i slutningen af april, og handlingen i den første nye sæson tager sin start lige efter slutningen af den tredje sæson.

Fire måneder efter, at tredje sæson af hitserien Pørni fik premiere på Viaplay, bekræfter streamingtjenesten nu, at der er mere på vej. To nye sæsoner optages hen over foråret og sommeren, og sæson fire forventes at få premiere næste år.

- Pørni har været et glædesmaraton fra første øjeblik, og det bliver super sjovt at få lov til at spille med i hele to nye sæsoner sammen med min filmfamilie, som jeg elsker så højt, siger Henriette ’Pørni’ Steenstrup.

Sæson fire tager sin start to år efter, vi sidst mødte familien Middelthon. Pørni (Henriette Steenstrup) møder sin gamle flamme Bjørnar på et fly fra Trondheim, da han igen er på farten og på vej tilbage til hovedstaden. Mødet vækker dog imidlertid ingen gamle, romantiske følelser hos Pernille, der har fået sig en ny kæreste – og et bonusbarn.

Hannah (Vivild Falk Berg) har formået at komme ind på medicinstudiet, og hun klarer sig godt i skolen, selvom hun er ret besværet både fysisk og psykisk. I klassisk Hannah-stil stiller hun sig selv spørgsmålet: Hvorfor betale dyre domme for et klamt kollektiv, når man kan få rent tøj og mad serveret derhjemme?

Lillesøsteren Sigrid (Ebba Jacobsen Öberg) skal til at starte i 10. klasse og har haft en kæreste i to år. Samtidig er hun ved at markere sig som et stort målmandstalent.

- Det er det bedste og mest skræmmende i verden at få lov til at fortsætte historien om familien Middelthon, og et ansvar jeg på ingen måde tager let på. Men nu, hvor der heldigvis er flere end mig, der er blevet glade for den her lille bande, glæder jeg mig til at følge Hanna, Sigrid og Leos rejse ind i voksenlivet, og ikke mindst Ole Johan og Pørnis sædvanlige stræben efter det, der er deres eget liv, siger Henriette Steenstrup.

En række kendte ansigter fra de foregående sæsoner vender også tilbage i de nye sæsoner. Herunder: Nils Ole Oftebro, Henrik Mestad, Ulrikke Døvigen, Agnes Kittelsen, Jan Gunnar Røise, Gunnar Eriksson, Deniz Kaya og Jon Ranes. Derudover møder vi helt nye karakterer spillet af Mees Borgman, Ada Othilie Eide, Ole Stavrum og Jake Simmance.

Pørni er en af​​Viaplays største succeser, og serien har domineret de norske tv-priser de seneste par år.

Henriette Steenstrup vandt i 2022 Gullruten for  både "Bedste Drama" samt "Bedste skuespiller", mens hun også løb med Gullrutens pris for "Bedste manuskript". I år er Henriette Steenstrup igen nomineret i alle disse kategorier, mens både Vivild Falk Berg og Ebba Jacobsen Östberg er nomineret i kategorien ”Bedste birolle”. Vivild Falk Berg var også nomineret under sidste års Gullruten i samme kategori.

Viaplay-serien fik desuden prisen for "Bedste komedie" under Seriekritikerprisen, hvor Henriette Steenstrup også vandt prisen for "Bedste skuespiller".

- Det er to år siden, vi mødte den uperfekte, empatiske og dybt menneskelige karakter Pernille Middlethon og hendes familie for første gang. Jeg er både rørt og stolt over at kunne se tilbage på det, som er blevet en af fanebærene hos Viaplay, men også i den norske dramabranche. Det, som Henriette har skabt, er så unikt og godt, og vi glæder os over, at eventyret fortsætter med to nye sæsoner på Viaplay. Der er lidt Pørni i os alle sammen, og til næste år får vi alle lidt mere Pørni. Heldigvis, siger instruktør Tanya Nanette Yildiz Badendyck.

Pørni er produceret af Monster med producenterne Ida Håndlykken Kvernstrøm og Paal Wilhelm Nesset. Hallvar Witzø instruerer, mens Henriette Steenstrup skriver manuskript. Ansvarlig producer hos Viaplay Group er Kari Moen Kristiansen, mens Kaja Bjelke er juniorproducer for de to nye sæsoner.

Kontakter

Klara Hauberg Hansen

PR Project Manager, Viaplay Danmark

Seneste nyheder

30/9/2026

Syv opsigtsvækkende særafsnit af South Park får premiere på Viaplay i dag

I dag, den 30. september, udvides South Park-universet på Viaplay med syv særafsnit, som kommer ind på alt fra pandemien og streamingkrigen til AI og vægttabsmidler. På Viaplay er der i forvejen 28 sæsoner af den flerfoldigt Emmy-vindende serie, som for nylig vandt sin første Emmy i 13 år.

28/9/2026

Viaplay tilbyder al NHL i ny sportspakke

En ny NHL-pakke med samtlige kampe, udvidede højdepunkter og daglige magasinprogrammer fra verdens bedste ishockeyliga er nu tilgængelig på Viaplay.

25/9/2026

MasterChef Jul på Viaplay: Dak Wichangoen og Thomas Castberg er tilbage

Det kimer snart til jul i MasterChef-køkkenet – og når det gør dét, er det med to velkendte ansigter i front: Dak Wichangoen og Thomas Castberg står nemlig klar til at smage, bedømme og guide de kendte deltagere gennem sæsonens hyggeligste madkonkurrence, der igen i år samarbejder med Børnecancerfonden for at samle ind og støtte det store og vigtige arbejde for børn med en kræftsygdom

23/9/2026

Hyldes stort i udlandet: 7. november får dramady-serien ’KAOS’ endelig premiere på Viaplay

Katrine Greis-Rosenthal spiller TV-vært i Viaplays store dramady-serie ’KAOS’ instrueret af Lars Kaalund. Serien har høstet fine anmeldelser i udlandet, og snart kan de danske Viaplay-seere også se med, når karrieren og kærligheden for alvor er på spil og fører til et større trekantsdrama mellem Lise (Katrine Greis-Rosenthal), hendes mand Martin (Hadi Ka-Koush) og den spændende enspænder Johannes (Jacob Lohmann). Serien har premiere på Viaplay lørdag den 7. november. 

22/9/2026

Jesper Koch og Jakob Mielcke vender tilbage i nyt mad-eventyr på Viaplay

Fra den 20. oktober kan seerne komme helt tæt på de to velkendte kokke i 'Bali på Menuen', når de sammen tager på en gastronomisk rejse til Bali, hvor både venskabet og smagsløgene sættes på prøve.

18/9/2026

Gastronomiske giganter: Her er de nye MasterChef-dommere

Når MasterChef er tilbage på Viaplay og TV3 i 2027 bliver det med både et nyt format og nye kokke ved dommerbordet. Det bliver nemlig Eric Kragh Vildgaard og Bo Bech, der skal guide, udfordre og bedømme årets håbefulde madaspiranter. 

11/9/2026

Allente lancerer ny TV-boks: samler TV og streaming ét sted

Allentes nye TV-box Streamer, er en moderne TV-boks, der samler TV-kanaler og streaming på ét og samme sted. Med lanceringen får danske kunder nu mulighed for selv at vælge startvisning, samt en ny fjernbetjening med programmerbare genvejsknapper der øger fleksibiliteten og gør det markant enklere end nogensinde at tilpasse TV-oplevelsen.

10/9/2026

Danskerne greb bolden på rekordtid: Alle bolde afsat efter blot tre uger

Årets Grib Bolden-kampagne har overgået alle forventninger. På blot tre uger blev samtlige fodbolde afsat mod normalt op til syv uger. Den rekordstore opbakning sikrer vigtig støtte til børn med kræft og deres familier.

09/9/2026

Viaplay Group indgår partnerskab med Apple

Viaplay Group, Nordens førende underholdningsudbyder, offentliggør i dag et nyt partnerskab med Apple, som fra den 9. september 2026 gør Apple TV tilgængelig gennem Viaplays streamingtjeneste på de nordiske markeder. Partnerskabet kombinerer Viaplays premium-livesport, lokalt relevante fortællinger og indkøbte film og serier med Apple TV’s originalserier og film. Dermed tilfører partnerskabet øget værdi til Viaplays streamingtjeneste, og kunderne får adgang til et endnu større udvalg af premiumunderholdning.

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.