Skip to main content

Viaplay frigiver hele ’Den som Dræber – fanget af mørket’ 2 på søndag

9 april 2021

Den som Dræber

Seerne har taget mere end godt imod 2. sæson af originalserien 'Den som Dræber - fanget af mørket', som efter en uge, er den mest sete danske originalserie på Viaplay nogensinde. Nu kvitterer Viaplay med fra på søndag at gøre alle afsnit tilgængelige, så danskerne kan glemme det triste forårsvejr og i stedet begive sig dybt ind i seriens mørke, spændingsmættede krimiunivers.

2. sæson af 'Den som Dræber - fanget af mørket' havde premiere på Viaplay den 28. marts, og modtagelsen har siden premieren været så overvældende, at Viaplay nu har valgt at give de krimi-glade seere adgang til de sidste fem afsnit på én gang.

"Vi er meget glade og ganske overvældede over den respons, vi har fået på 'Den som Dræber – fanget af mørket' 2, ikke bare i Danmark men i hele Norden. Serien er den 3. mest sete ud af alle Viaplays originalproduktioner, kun overgået af de to svenske succeser Lykkebugten 2 og Elsk Mig 2, og dette er blandt alle vores seere. Nu kvitterer vi for den store interesse ved at slippe alle afsnit fra på søndag, så vores seere kan nyde spændingen for fuld skrue," siger Filippa Wallestam, EVP & Chief Content Officer, NENT Group.

Allerede første sæson af ’Den som Dræber – fanget af mørket’ satte seer-rekord, da den havde premiere på Viaplay i marts 2019. Indtil videre er 2. sæson af den nervepirrende serie, hvor vi kommer med ind i morderens mørke tankespind, blevet set af flere mennesker end sæson 1, og nu kan seerne altså se frem til at kunne binge alle afsnit.

I den anmelderroste 2. sæson følger vi igen profileren Louise Bergstein, spillet af Natalie Madueño, som denne gang bliver personligt involveret i en frygtelig mordsag. Handlingen tager udgangspunkt i tre uopklarede mord på unge mænd på Fyn. På trods af, at de blev dræbt med få måneders mellemrum under lignende omstændigheder, lykkedes det ikke politiet at opklare mordene, og fem år senere er politiet stadig på bar bund.

Da endnu en ung mand findes myrdet under lignende omstændigheder, bliver Louise involveret i opklaringen af sagen – en opklaring, hvor hun overser, at hun kan have en personlig forbindelse til morderen, der viser sig langt mere intelligent og kynisk, end hun tør forestille sig.

Hovedrollerne spilles, ud over Natalie Madueño, af Helle Fagralid og den norske skuespiller Tobias Santelmann, der bl.a. kendes fra den norske successerie ’Exit’. Desuden ses flere kendte ansigter i serien så som Solbjerg Højfeldt og Josephine Park.

’Den som Dræber - fanget af mørket’ 2 produceres af Miso Film og er skrevet af hovedforfatter Ina Bruhn med Per Daumiller, Tine Krull Petersen og Bo Hr. Hansen som episodeforfattere. Konceptuerende instruktør er Jonas Alexander Arnby.

Serien består af otte afsnit á 45 minutter, som fra på søndag den 11. april alle kan ses på Viaplay.

Kontakter

Emilie Selin

PR Project Manager, Nordic Entertainment Group Denmark

Seneste nyheder

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.

18/8/2026

Topper Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen: Temptation Island stormer frem på Viaplay

Viaplay-seerne har kastet sig over den ultimative parforholdsprøve, og Temptation Island er i premiereugen strøget direkte ind blandt de allerstørste reality-premierer på Viaplay nogensinde. 

07/8/2026

Viaplay åbner dørene for danske Premier League-fans

Der er to store arrangementer i vente i august for danske Premier League-fans. Viaplay inviterer både til Premier League-fandag i tv-studierne og til liveshow i Bremen Teater med Per Frimann, Jan Mølby og flere andre på plakaten.

05/8/2026

Robinson Ekspeditionen er tilbage på Viaplay og TV3 den 24. august: Her er de 20 deltagere

Snart ruller den 27. sæson af Robinson Ekspeditionen over skærmen, hvor mange overraskelser venter. Ingen kan føle sig sikker - hverken deltagere på øen eller seerne bag skærmen.

04/8/2026

Nye sæsoner af South Park kan ses eksklusivt på Viaplay

Sæson 27 og 28 får dansk streamingpremiere eksklusivt på Viaplay, og dermed får danske seere for første gang adgang til alle 28 sæsoner af South Park.

31/7/2026

Viaplay sikrer sig alle AGF’s resterende kampe på vejen mod Champions League

Viaplay har sikret sig AGF’s udekamp mod Sabah FK i 3. kvalifikationsrunde til Champions League. Dermed ligger hele AGF's rejse mod det forjættede Champions League-gruppespil nu samlet ét sted.

26/6/2026

Viaplay viser FCN’s europæiske skæbnestund mod svensk traditionsklub

Viaplay har sikret sig rettighederne til FC Nordsjællands afgørende kamp mod svenske GAIS i Conference League-kvalifikationen.

25/6/2026

Premiere 11. august på Viaplay: Her er de 24 singler i Temptation Island

Det er ikke kun de fem par, der har noget på spil, når Temptation Island rammer Viaplay den 11. august. For når parrene skilles ad på dag ét, flytter de hver især ind i en villa sammen med 8 singler af modsatte køn. 

18/6/2026

Viaplay viser AGF's vej mod Champions League

For første gang i historien skal AGF forsøge at kvalificere sig til Champions League – og du kan følge med på Viaplay og TV3+.