Skip to main content

Viaplay løfter sløret: Mere sport på See

14 november 2025

Viaplay løfter sløret: Mere sport på See

Viaplay skruer markant op for sportsdækningen på den populære kanal See, der allerede er hjemsted for Premier League, Bundesliga og store vintersportsbegivenheder. See udvider nu sit programunivers med både UFC og dart – to discipliner med et passioneret og voksende publikum.

”Vi kan tydeligt mærke, at interessen for sport på tværs af genrer og målgrupper er større end nogensinde før. Med UFC og dart på See tager vi næste skridt i at gøre kanalen til et naturligt samlingspunkt for seere, der elsker sport, humor, drama, intensitet og store øjeblikke – uanset om det er i arenaer, på grønsværen eller foran dartskiven,” siger Morten Mogensen, SVP Content/Programming Director, Viaplay Danmark.

UFC på See – med dansk deltagelse

Som noget helt nyt vil See sende følgende UFC-events live og første event er allerede i weekenden:

  • UFC 322 – Della Maddalena vs. Makhachev, Madison Square Garden, natten til søndag 16. november kl. 04.00 (hvor den regerende lightweight-mester jagter weltervægt-bæltet og dermed dobbelt mesterskab)
  • UFC Fight Night – Tsarukyan vs. Hooker, Qatar, lørdag 22. november kl. 16.00 (med dansk deltagelse i form af Nicolas Dalby)
  • UFC 323 – Dvalishvili vs. Yan 2, Las Vegas, natten til søndag 7. december kl. 04.00
  • UFC Fight Night – Royval vs. Kape, Las Vegas, natten til søndag 14. december kl. 04.00

Tidligere har UFC-rettighederne været forbeholdt Viaplay, men nu bliver sporten for første gang bredt ud på flow-tv, hvor endnu flere danske seere får adgang til live-kampe på See.

Rune Knudsen, Sportschef for Viaplay i Danmark udtaler: ”UFC er blandt de mest spektakulære og hurtigt voksende sportsbrands globalt, og vi er derfor glade for at kunne bringe sporten endnu tættere på de danske seere. Samtidig styrker vi Sees position som kanal for store sportsoplevelser – med både Premier League, Bundesliga, vintersport og nu også UFC og dart.”

VM i Dart på See – præcision, passion stemning i topklasse

Fra den 15. december til 3. januar sender See desuden VM i Dart – et af årets mest festlige sportsbegivenheder, hvor verdens bedste spillere kæmper om titlen foran tusindvis af fans i Alexandra Palace i London.

”Dart er ikke bare sport – det er en kulturoplevelse i sig selv. Udover at være en vanvittig præcisions sport er det show, intensitet, humor og fællesskab på samme tid.” Siger Rune Knudsen og tilføjer “Vi oplever at VM i dart år for år bliver en begivenhed mange mennesker bare skal se, og det tror vi på, at See kan gøre endnu bredere. Vi glæder os til at invitere seerne ind i den helt særlige og festlige stemning, som sporten er kendt for.”

En endnu stærkere kanalprofil

Med den nye sportssatsning styrker See både sine sportsrettigheder og sin kanalidentitet. Kombinationen af stor international sport og populær underholdning gør See til et centralt omdrejningspunkt i Viaplays kanalportefølje. Med tilføjelsen af UFC, mere sport og masser af action, appellerer See nu også til et yngre publikum end tidligere. 

”See skal være stedet, hvor man kan tænde for tv’et og altid finde noget, der fænger – uanset om det er verdensklassefodbold, hårdtslående UFC, intens dart, tidløse komedieserier eller stærke danske produktioner. Vi vil kombinere det bedste fra vores internationale rettigheder med indhold, der har lokal relevans og genklang hos danske seere. Det er hele ideen bag vores nye satsning,” siger Morten Mogensen, SVP Content/Programming Director, Viaplay Danmark.

Ud over sport fortsætter See med at tilbyde kvalitetsunderholdning for alle der elsker komedieserier, drama og spænding, herunder populære serier som The Big Bang Theory, Two and a Half Men, King of Queens, Outlander og Yellowstone.

Om See

See er en del af Viaplay Groups kanalportefølje og tilbyder en stærk kombination af komedie, drama og krimiserier samt udvalgt top-sport – herunder Premier League og Bundesliga. Kanalen når ud til hundredtusindvis af danske husstande og er tilgængelig via de største tv-distributører.

Kontakter

Mads Jørgensen

Head of Business & Public Affairs, Viaplay

Seneste nyheder

30/9/2026

Syv opsigtsvækkende særafsnit af South Park får premiere på Viaplay i dag

I dag, den 30. september, udvides South Park-universet på Viaplay med syv særafsnit, som kommer ind på alt fra pandemien og streamingkrigen til AI og vægttabsmidler. På Viaplay er der i forvejen 28 sæsoner af den flerfoldigt Emmy-vindende serie, som for nylig vandt sin første Emmy i 13 år.

28/9/2026

Viaplay tilbyder al NHL i ny sportspakke

En ny NHL-pakke med samtlige kampe, udvidede højdepunkter og daglige magasinprogrammer fra verdens bedste ishockeyliga er nu tilgængelig på Viaplay.

25/9/2026

MasterChef Jul på Viaplay: Dak Wichangoen og Thomas Castberg er tilbage

Det kimer snart til jul i MasterChef-køkkenet – og når det gør dét, er det med to velkendte ansigter i front: Dak Wichangoen og Thomas Castberg står nemlig klar til at smage, bedømme og guide de kendte deltagere gennem sæsonens hyggeligste madkonkurrence, der igen i år samarbejder med Børnecancerfonden for at samle ind og støtte det store og vigtige arbejde for børn med en kræftsygdom

23/9/2026

Hyldes stort i udlandet: 7. november får dramady-serien ’KAOS’ endelig premiere på Viaplay

Katrine Greis-Rosenthal spiller TV-vært i Viaplays store dramady-serie ’KAOS’ instrueret af Lars Kaalund. Serien har høstet fine anmeldelser i udlandet, og snart kan de danske Viaplay-seere også se med, når karrieren og kærligheden for alvor er på spil og fører til et større trekantsdrama mellem Lise (Katrine Greis-Rosenthal), hendes mand Martin (Hadi Ka-Koush) og den spændende enspænder Johannes (Jacob Lohmann). Serien har premiere på Viaplay lørdag den 7. november. 

22/9/2026

Jesper Koch og Jakob Mielcke vender tilbage i nyt mad-eventyr på Viaplay

Fra den 20. oktober kan seerne komme helt tæt på de to velkendte kokke i 'Bali på Menuen', når de sammen tager på en gastronomisk rejse til Bali, hvor både venskabet og smagsløgene sættes på prøve.

18/9/2026

Gastronomiske giganter: Her er de nye MasterChef-dommere

Når MasterChef er tilbage på Viaplay og TV3 i 2027 bliver det med både et nyt format og nye kokke ved dommerbordet. Det bliver nemlig Eric Kragh Vildgaard og Bo Bech, der skal guide, udfordre og bedømme årets håbefulde madaspiranter. 

11/9/2026

Allente lancerer ny TV-boks: samler TV og streaming ét sted

Allentes nye TV-box Streamer, er en moderne TV-boks, der samler TV-kanaler og streaming på ét og samme sted. Med lanceringen får danske kunder nu mulighed for selv at vælge startvisning, samt en ny fjernbetjening med programmerbare genvejsknapper der øger fleksibiliteten og gør det markant enklere end nogensinde at tilpasse TV-oplevelsen.

10/9/2026

Danskerne greb bolden på rekordtid: Alle bolde afsat efter blot tre uger

Årets Grib Bolden-kampagne har overgået alle forventninger. På blot tre uger blev samtlige fodbolde afsat mod normalt op til syv uger. Den rekordstore opbakning sikrer vigtig støtte til børn med kræft og deres familier.

09/9/2026

Viaplay Group indgår partnerskab med Apple

Viaplay Group, Nordens førende underholdningsudbyder, offentliggør i dag et nyt partnerskab med Apple, som fra den 9. september 2026 gør Apple TV tilgængelig gennem Viaplays streamingtjeneste på de nordiske markeder. Partnerskabet kombinerer Viaplays premium-livesport, lokalt relevante fortællinger og indkøbte film og serier med Apple TV’s originalserier og film. Dermed tilfører partnerskabet øget værdi til Viaplays streamingtjeneste, og kunderne får adgang til et endnu større udvalg af premiumunderholdning.

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.