Skip to main content

Viaplays første dansksprogede film CAMINO får premiere den 5. april. Se teaseren her.

17 marts 2023

Viaplays første dansksprogede film CAMINO får premiere den 5. april. Se teaseren her.

I det humoristiske drama CAMINO skildres et kompliceret forhold mellem far og datter, som for alvor bliver sat på prøve, da de efter morens død skal opfylde hendes sidste ønske, nemlig at gå Caminoen sammen i Spaniens bagende sol.

CAMINO er en ærlig og til tider barsk fortælling om Regitze (Danica Curcic), som er i begyndelsen af 30’erne. Hun er arbejdsløs, har ingen kæreste og ingen børn. Hun er ordblind og opvokset i et akademisk hjem, men har aldrig følt sig helt accepteret, som den hun er. Da hendes mor dør, befinder Regitze sig et helt nyt sted i sit liv. Hun er nemlig blevet gravid, hvilket åbner op for nogle helt nye og ukendte tanker om fremtiden. Samtidig kæmper hun med forholdet til sin far (Lars Brygmann), som hun ikke har talt med i en længere periode.

 

- CAMINO afspejler så mange sider af et familiemønster, som jeg tror, vi alle kan genkende. Alt bliver forstærket og forstørret i familierelationer. Alt antændes meget hurtigere - og det kan der både være meget humor forbundet med, men også en dyb tragedie - at dem vi er tættest på, kan være de sværeste at udtrykke sig overfor, siger Danica Curcic.

Se teaseren her. 

Forholdet mellem far og datter bliver nemlig for alvor sat på spidsen, da de opdager, at morens sidste ønske indebærer, at Regitze og hendes far Jan skal gå Caminoen sammen - en fælles pilgrimsvandring i Spanien, som måske kan forbinde parterne på ny. For at ære morens sidste ønske, beslutter de sig for at snøre skoene, men de 260 kilometer fra Astorga til Compostela kommer nu mere til at handle om de levende end de døde.

 

- At en far og hans datter, der har det virkelig dårligt med hinanden, bliver tvunget til at bruge 11 dage sammen på Caminoen, er et fantastisk udgangspunkt for en film. En stor ulidelig prøvelse for de to familiemedlemmer og selvfølgelig en udfordring, der ikke kan undgå at ende ufrivilligt komisk, siger Lars Brygmann.

 

CAMINO får premiere på Viaplay den 5. april.

Rollelisten til ’Camino’ byder på etablerede navne. I de centrale roller ses Danica Curcic (’Stille Hjerte’, ’Kastanjemanden’), Lars Brygmann (’Retfærdighedens Ryttere’, ’Rembrandt’), Kristian Halken (’Lykkelige omstændigheder’, ’Borgen’), Katrine Greis- Rosenthal (’Lykke-Per’, ’Sygeplejeskolen’), Christian Rubeck (’Then You Run’, ’Mellem os’) og spanske Iñaki Ardanaz (’Paraíso’, ’Cómo conocí a tu padre’).

CAMINO er Viaplay Groups første dansksprogede spillefilm, instrueret af Birgitte Stærmose, som er kendt for flere danske produktioner og som de sidste fem år har oparbejdet en stor international karriere (’Industry’/HBO, ’The English Game/Netflix). Filmen er skrevet af Birgitte Stærmose og Kim Fupz Aakeson (’Den Eneste Ene’, ’Utmak/HBO). Filmen er produceret af Jesper Morthorst og Theis Nørgaard fra produktionsselskabet MOTOR. Filmens Executive Producere er Jesper Morthorst, Birgitte Stærmose og Christian Torpe og Anne Borggaard Sørensen fra Viaplay Group. 

CAMINO er produceret af MOTOR i samarbejde med MP Film Production med støtte fra Croatian Audio Visual Centre Cash Incentive Scheme og udviklingsstøtte fra Det Danske Filminstitut. 


CAMINO_Teaser_DK.m...

Kontakter

Jeanet Bay Rosenkjær

PR Project Manager, Viaplay Danmark

Seneste nyheder

30/9/2026

Syv opsigtsvækkende særafsnit af South Park får premiere på Viaplay i dag

I dag, den 30. september, udvides South Park-universet på Viaplay med syv særafsnit, som kommer ind på alt fra pandemien og streamingkrigen til AI og vægttabsmidler. På Viaplay er der i forvejen 28 sæsoner af den flerfoldigt Emmy-vindende serie, som for nylig vandt sin første Emmy i 13 år.

28/9/2026

Viaplay tilbyder al NHL i ny sportspakke

En ny NHL-pakke med samtlige kampe, udvidede højdepunkter og daglige magasinprogrammer fra verdens bedste ishockeyliga er nu tilgængelig på Viaplay.

25/9/2026

MasterChef Jul på Viaplay: Dak Wichangoen og Thomas Castberg er tilbage

Det kimer snart til jul i MasterChef-køkkenet – og når det gør dét, er det med to velkendte ansigter i front: Dak Wichangoen og Thomas Castberg står nemlig klar til at smage, bedømme og guide de kendte deltagere gennem sæsonens hyggeligste madkonkurrence, der igen i år samarbejder med Børnecancerfonden for at samle ind og støtte det store og vigtige arbejde for børn med en kræftsygdom

23/9/2026

Hyldes stort i udlandet: 7. november får dramady-serien ’KAOS’ endelig premiere på Viaplay

Katrine Greis-Rosenthal spiller TV-vært i Viaplays store dramady-serie ’KAOS’ instrueret af Lars Kaalund. Serien har høstet fine anmeldelser i udlandet, og snart kan de danske Viaplay-seere også se med, når karrieren og kærligheden for alvor er på spil og fører til et større trekantsdrama mellem Lise (Katrine Greis-Rosenthal), hendes mand Martin (Hadi Ka-Koush) og den spændende enspænder Johannes (Jacob Lohmann). Serien har premiere på Viaplay lørdag den 7. november. 

22/9/2026

Jesper Koch og Jakob Mielcke vender tilbage i nyt mad-eventyr på Viaplay

Fra den 20. oktober kan seerne komme helt tæt på de to velkendte kokke i 'Bali på Menuen', når de sammen tager på en gastronomisk rejse til Bali, hvor både venskabet og smagsløgene sættes på prøve.

18/9/2026

Gastronomiske giganter: Her er de nye MasterChef-dommere

Når MasterChef er tilbage på Viaplay og TV3 i 2027 bliver det med både et nyt format og nye kokke ved dommerbordet. Det bliver nemlig Eric Kragh Vildgaard og Bo Bech, der skal guide, udfordre og bedømme årets håbefulde madaspiranter. 

11/9/2026

Allente lancerer ny TV-boks: samler TV og streaming ét sted

Allentes nye TV-box Streamer, er en moderne TV-boks, der samler TV-kanaler og streaming på ét og samme sted. Med lanceringen får danske kunder nu mulighed for selv at vælge startvisning, samt en ny fjernbetjening med programmerbare genvejsknapper der øger fleksibiliteten og gør det markant enklere end nogensinde at tilpasse TV-oplevelsen.

10/9/2026

Danskerne greb bolden på rekordtid: Alle bolde afsat efter blot tre uger

Årets Grib Bolden-kampagne har overgået alle forventninger. På blot tre uger blev samtlige fodbolde afsat mod normalt op til syv uger. Den rekordstore opbakning sikrer vigtig støtte til børn med kræft og deres familier.

09/9/2026

Viaplay Group indgår partnerskab med Apple

Viaplay Group, Nordens førende underholdningsudbyder, offentliggør i dag et nyt partnerskab med Apple, som fra den 9. september 2026 gør Apple TV tilgængelig gennem Viaplays streamingtjeneste på de nordiske markeder. Partnerskabet kombinerer Viaplays premium-livesport, lokalt relevante fortællinger og indkøbte film og serier med Apple TV’s originalserier og film. Dermed tilfører partnerskabet øget værdi til Viaplays streamingtjeneste, og kunderne får adgang til et endnu større udvalg af premiumunderholdning.

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.