Skip to main content

Viaplays nye ungdomsserie EN AF DRENGENE har premiere 18. maj. Se traileren her

4 maj 2023 - Sidst opdateret 25 september 2023

OneOfTheBoys_Horizontal_DK.jpg

Den socialt akavede Lau skal bevise, at han er ’en rigtig mand’, mens han kæmper med sin tiltrækning til en anden dreng. EN AF DRENGENE er et følsomt, sjovt, hjerteskærende og poetisk glimt af en heteronormativ og hypermaskuliniseret kultur i en lille provinsby i Danmark, der er skabt ud fra et autentisk queer synspunkt. Viaplay-serien EN AF DRENGENE vandt Viaplay Original Talent Awards i Danmark i 2022, var udtaget til Series Mania i marts 2023 og har nu Viaplay-premiere den 18. maj. Se traileren her.

Viaplays nye ungdomsserie EN AF DRENGENE udspiller sig uden for en lille dansk provinsby. Her er en gruppe 9. klasse-drenge på vej mod byens traditionsrige manddomstur, som ifølge de entusiastiske voksne på turen ”skal gøre drengene til mænd,” inden deres videre færd mod voksenlivet. Selvom turen er forbundet med ære og prestige, er det ikke alle, der glæder sig. 16-årige Lau kan ikke spejle sig i de populære drenge, der taler om bryster og sniger sig ud for at drikke øl om aftenen. Han er kejtet og kender knap nok reglerne til fodbold, og han kæmper for at leve op til de maskuline idealer og forventninger, han møder fra de andre drenge og fra de voksne, som er med på turen.

Se traileren her.

Da Lau falder i snak med den charmerende Aksel, som netop er flyttet til byen fra København, ser han for første gang, at man kan være dreng og mand på mange måder. Aksel er fordomsfri, tro mod sig selv og er ikke bange for at skille sig ud eller sige fra over for de andre, og dét fascinerer Lau. Mødet med Aksel tvinger Lau til at håndtere sine følelser, for snart er det ikke længere muligt for Lau at lade som om, han er noget, han ikke er. Lau spilles af det unge talent Jonathan Tage Pedersen (Klassen, ZUSA).  

 - Det har været et enormt fedt projekt at være med i, og en interessant historie at få lov til at fortælle. Det har klart været en udfordrende rolle at spille, for Lau er som person lidt en enspænder, mens jeg selv er meget åben og imødekommende, så vi er lidt modsætninger. Men jeg synes, Teys har været god til at gøre det til en nemmere opgave. Han er en dygtig instruktør, som jeg ser frem til at arbejde sammen med i fremtiden, og så har jeg jo haft nogle søde spillere omkring mig, siger Jonathan Tage Pedersen.  

EN AF DRENGENE er en coming-of-age miniserie på fire afsnit a ca. 17 minutter. Serien behandler kærligt temaer som seksualitet, maskulinitet, mobning og ikke mindst at føle sig anderledes. Det er et følsomt, sjovt, hjerteskærende og poetisk glimt af en kultur i en lille provinsby i Danmark. Selvom Laus fortælling er helt sin egen, beskriver EN AF DRENGENE en almengyldig følelse af at ville finde sig selv, selvom man måske føler, at man skiller sig ud.  

Jonathan Tage Pedersen får selskab af Jacob Spang Olsen (SALSA), Oliver Tikotzki (Klassen, GRÆNSER, Carmen Curlers), Mingus Hassing Hellemann (Akavet, Far til fire) med flere. Herudover er etablerede skuespillere som Morten Burian (Speak No Evil, Kærlighed for voksne) og Rasmus Botoft (Rytteriet, Badehotellet) på rollelisten. 

I april 2022 annoncerede Viaplay tre vindere af Viaplay Original Talent Awards, og i Danmark gik sejren til Teys Schucany med projektet EN AF DRENGENE, der er blevet skabt på baggrund af Teys’ egen fortælling. Viaplay Original Talent Awards er et pan-skandinavisk initiativ, som giver nordiske filmskoleuddannede mulighed for at nå globale seere med lokal nordisk historiefortælling.  

- Med En af drengene ville jeg gerne lave en serie, som, jeg føler, manglede dengang, jeg var teenager. Jeg er selv opvokset i provinsen, og er blevet mobbet gennem hele min skoletid, fordi jeg ikke passede ind i idéen om, hvordan man skulle være, eller hvad man skulle sige og gøre. Når man er den “forkerte”, har man brug for at blive spejlet et eller andet sted. Et eller andet sted, der fortæller en, at man er god nok som man er. Jeg håber, at En af drengene gør det for nogle unge mennesker derude i dag, siger Teys Schucany. 

EN AF DRENGENE er instrueret af Teys Schucany og skrevet i fællesskab med forfatter Frederik Rye Nielsen. Serien er produceret af Apple Tree Productions af producere Mathias Bruunshøj Jakobsen og Rikke Rolver Elk og executive producer Piv Bernth. Executive producer ved Viaplay Group er Anne Borggaard Sørensen. EN AF DRENGENE var udtaget til den internationale festival Series Mania i marts 2023 og har premiere på Viaplay 18. maj 2023.

Se den officielle trailer her.

Seneste nyheder

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.

18/8/2026

Topper Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen: Temptation Island stormer frem på Viaplay

Viaplay-seerne har kastet sig over den ultimative parforholdsprøve, og Temptation Island er i premiereugen strøget direkte ind blandt de allerstørste reality-premierer på Viaplay nogensinde. 

07/8/2026

Viaplay åbner dørene for danske Premier League-fans

Der er to store arrangementer i vente i august for danske Premier League-fans. Viaplay inviterer både til Premier League-fandag i tv-studierne og til liveshow i Bremen Teater med Per Frimann, Jan Mølby og flere andre på plakaten.

05/8/2026

Robinson Ekspeditionen er tilbage på Viaplay og TV3 den 24. august: Her er de 20 deltagere

Snart ruller den 27. sæson af Robinson Ekspeditionen over skærmen, hvor mange overraskelser venter. Ingen kan føle sig sikker - hverken deltagere på øen eller seerne bag skærmen.

04/8/2026

Nye sæsoner af South Park kan ses eksklusivt på Viaplay

Sæson 27 og 28 får dansk streamingpremiere eksklusivt på Viaplay, og dermed får danske seere for første gang adgang til alle 28 sæsoner af South Park.

31/7/2026

Viaplay sikrer sig alle AGF’s resterende kampe på vejen mod Champions League

Viaplay har sikret sig AGF’s udekamp mod Sabah FK i 3. kvalifikationsrunde til Champions League. Dermed ligger hele AGF's rejse mod det forjættede Champions League-gruppespil nu samlet ét sted.

26/6/2026

Viaplay viser FCN’s europæiske skæbnestund mod svensk traditionsklub

Viaplay har sikret sig rettighederne til FC Nordsjællands afgørende kamp mod svenske GAIS i Conference League-kvalifikationen.

25/6/2026

Premiere 11. august på Viaplay: Her er de 24 singler i Temptation Island

Det er ikke kun de fem par, der har noget på spil, når Temptation Island rammer Viaplay den 11. august. For når parrene skilles ad på dag ét, flytter de hver især ind i en villa sammen med 8 singler af modsatte køn. 

18/6/2026

Viaplay viser AGF's vej mod Champions League

For første gang i historien skal AGF forsøge at kvalificere sig til Champions League – og du kan følge med på Viaplay og TV3+.