Skip to main content

Viaplays westerndrama Billy the Kid vender tilbage i 2024 med ny sæson

27 juni 2023

billy-the-kid-23_6493f8274fc5f.jpg

Viaplay kan nu bekræfte, at den anden sæson af hit-serien Billy the Kid, får premiere på streamingtjenesten i 2024. Seerne vil igen kunne se Tom Blyth i hovedrollen som det vilde vestens legendariske bandit Billy the Kid. Sæson to er lige som sin forgænger skrevet af Michael Hirst.

Den episke og romantiske eventyrserie, baseret på den sande historie om den berygtede bandit Billy the Kid, fortsætter med sin anden sæson, når den får premiere på Viaplay i 2024.

I den anden sæson af hit-serien skal Billy (Tom Blyth) og hans allierede op imod hans ældste ven, Jesse Evans (Daniel Webber) og den berygtede Santa Fe Ring. Mens skuddene hagler omkring dem, eskalerer konflikten til den blodige Lincoln County-krig. Midt i kampen vil Billy kæmpe for at bevare sin sjæl – og sin elskede Dulcinea (Nuria Vega).

Skaberen, forfatteren og executive producer Michael Hirst (Vikings, The Tudors, Elizabeth) står bag anden sæson sammen med executive producers Donald De Line (De Line Pictures), Darryl Frank og Justin Falvey (Amblin Television).

- Jeg er meget begejstret for at kunne fortsætte historien om den legendariske bandit Billy the Kid i denne anden sæson. Jeg er især spændt på, at den nye sæson vil fokusere på de berygtede og blodige begivenheder under Lincoln County-krigen. Billys bedrifter og hans ekstraordinære frækhed under krigen gjorde ham berømt – først i Amerika og siden i hele den vestlige verden. Det er en historie, der er værd at fortælle: Dramatisk, uforglemmelig, gribende og ikonisk. Og det vil bestemt være værd at se, siger Michael Hirst.

Anden sæson kommer til at bestå af otte afsnit, og serien får premiere på Viaplay i 2024.

- Vi ser meget frem til at give Viaplay-seerne en anden sæson af dette episke westerndrama. Det er en utrolig historie, der virkelig fanger dig, og ingen fortæller den bedre end Michael Hirst, siger Camilla Rydbacken, SVP Scripted Content Viaplay Group.

Serien er produceret af MGM+ Studios og Amazon Studios: Pan-English Scripted TV i samarbejde med Viaplay Group og MBC. Billy the Kid distribueres internationalt af Amazon & MGM Studios Distribution. Executive producers hos Viaplay Group er Isabelle Hultén og Tomas Axelsson.

Kontakter

Klara Hauberg Hansen

PR Project Manager, Viaplay Danmark

Seneste nyheder

30/9/2026

Syv opsigtsvækkende særafsnit af South Park får premiere på Viaplay i dag

I dag, den 30. september, udvides South Park-universet på Viaplay med syv særafsnit, som kommer ind på alt fra pandemien og streamingkrigen til AI og vægttabsmidler. På Viaplay er der i forvejen 28 sæsoner af den flerfoldigt Emmy-vindende serie, som for nylig vandt sin første Emmy i 13 år.

28/9/2026

Viaplay tilbyder al NHL i ny sportspakke

En ny NHL-pakke med samtlige kampe, udvidede højdepunkter og daglige magasinprogrammer fra verdens bedste ishockeyliga er nu tilgængelig på Viaplay.

25/9/2026

MasterChef Jul på Viaplay: Dak Wichangoen og Thomas Castberg er tilbage

Det kimer snart til jul i MasterChef-køkkenet – og når det gør dét, er det med to velkendte ansigter i front: Dak Wichangoen og Thomas Castberg står nemlig klar til at smage, bedømme og guide de kendte deltagere gennem sæsonens hyggeligste madkonkurrence, der igen i år samarbejder med Børnecancerfonden for at samle ind og støtte det store og vigtige arbejde for børn med en kræftsygdom

23/9/2026

Hyldes stort i udlandet: 7. november får dramady-serien ’KAOS’ endelig premiere på Viaplay

Katrine Greis-Rosenthal spiller TV-vært i Viaplays store dramady-serie ’KAOS’ instrueret af Lars Kaalund. Serien har høstet fine anmeldelser i udlandet, og snart kan de danske Viaplay-seere også se med, når karrieren og kærligheden for alvor er på spil og fører til et større trekantsdrama mellem Lise (Katrine Greis-Rosenthal), hendes mand Martin (Hadi Ka-Koush) og den spændende enspænder Johannes (Jacob Lohmann). Serien har premiere på Viaplay lørdag den 7. november. 

22/9/2026

Jesper Koch og Jakob Mielcke vender tilbage i nyt mad-eventyr på Viaplay

Fra den 20. oktober kan seerne komme helt tæt på de to velkendte kokke i 'Bali på Menuen', når de sammen tager på en gastronomisk rejse til Bali, hvor både venskabet og smagsløgene sættes på prøve.

18/9/2026

Gastronomiske giganter: Her er de nye MasterChef-dommere

Når MasterChef er tilbage på Viaplay og TV3 i 2027 bliver det med både et nyt format og nye kokke ved dommerbordet. Det bliver nemlig Eric Kragh Vildgaard og Bo Bech, der skal guide, udfordre og bedømme årets håbefulde madaspiranter. 

11/9/2026

Allente lancerer ny TV-boks: samler TV og streaming ét sted

Allentes nye TV-box Streamer, er en moderne TV-boks, der samler TV-kanaler og streaming på ét og samme sted. Med lanceringen får danske kunder nu mulighed for selv at vælge startvisning, samt en ny fjernbetjening med programmerbare genvejsknapper der øger fleksibiliteten og gør det markant enklere end nogensinde at tilpasse TV-oplevelsen.

10/9/2026

Danskerne greb bolden på rekordtid: Alle bolde afsat efter blot tre uger

Årets Grib Bolden-kampagne har overgået alle forventninger. På blot tre uger blev samtlige fodbolde afsat mod normalt op til syv uger. Den rekordstore opbakning sikrer vigtig støtte til børn med kræft og deres familier.

09/9/2026

Viaplay Group indgår partnerskab med Apple

Viaplay Group, Nordens førende underholdningsudbyder, offentliggør i dag et nyt partnerskab med Apple, som fra den 9. september 2026 gør Apple TV tilgængelig gennem Viaplays streamingtjeneste på de nordiske markeder. Partnerskabet kombinerer Viaplays premium-livesport, lokalt relevante fortællinger og indkøbte film og serier med Apple TV’s originalserier og film. Dermed tilfører partnerskabet øget værdi til Viaplays streamingtjeneste, og kunderne får adgang til et endnu større udvalg af premiumunderholdning.

07/9/2026

To visioner – én vinder: Nyt Viaplay-program med Carla Mickelborg rykker ind i IKEA

Kan boligindretning sætte et forhold på prøve? Det bliver for alvor sat på spidsen i det nye Viaplay-program 'Hvem vinder hjem', når IKEA-varehuse i Gentofte, København, Odense, Taastrup, Aalborg og Aarhus forvandles til kulisse for en intens indretningsduel mellem lokale par. Undervejs er det IKEA-kunderne, der afgør, hvem fra parrene, der har den bedste vision for hjemmet. 

04/9/2026

Nicklas Bendtner bliver ny ekspert på Viaplay

En af de største spillere i den danske fodboldhistorie slutter sig til Viaplays hold af fodboldeksperter med omgående virkning. 

04/9/2026

Outlander-universet lever videre: Blood of My Blood vender tilbage med ny sæson på Viaplay 19. september

Kærligheden trodser krig, klanfejder og tidens gang, når Outlander-universet vender tilbage med en ny sæson af Blood of My Blood, som har eksklusiv premiere på Viaplay den 19. september. Serien fortsætter fortællingen om de kærlighedshistorier, der lagde fundamentet for et af tv-historiens mest elskede universer, som i øvrigt er blandt de absolut mest sete udenlandske serier på Viaplay. 

02/9/2026

Lars Christiansen bliver ny håndboldekspert i europæisk satsning på TV3 og Viaplay

Det er en af dansk håndbolds største stjerner gennem tiden, der bliver ny ekspert på Viaplay. Lars Christiansen bliver en del af det hold, der skal dække EHF Champions League, som fra denne sæson kan ses eksklusivt på Viaplay. 

27/8/2026

Chatten FC er Viaplays nye stream for fodboldfolket på YouTube og TikTok

Manuskriptet er smidt væk, og tv-studiet er skiftet ud med sofahygge og banter, når Chatten FC går live for første gang mandag den 31. august – og derefter hver mandag fra kl. 21 til 22.

21/8/2026

Premier League er tilbage i aften: Se med på en helt ny måde!

Viaplay styrker sin position som Danmarks førende sportsstreamingtjeneste og tager endnu et skridt i udviklingen af fremtidens sportsoplevelser. I et tæt og innovativt samarbejde med Premier League lancerer Viaplay nu Premier League Xtra, der er et interaktivt overlay, som bringer seerne tættere på spillet end nogensinde før.