Skip to main content

Vinder for 13. år i træk: Vi er meget glade

20 januar 2026

Paradise Hotel

Ved lørdagens Reality Awards vandt Viaplay for 13. år i træk prisen for Årets Bedste Konkurrencedrevne Program. Derudover modtog Viaplay-profiler priser for Bedste Kvindelige Deltager, Bedste Mandlige Deltager og Årets Newcomer, samt Æresprisen, som blev tildelt den legendariske Robinson Ekspeditionen-vært Jakob Kjeldbjerg.

Priserne vækker stor begejstring hos Viaplays CEO i Danmark, Lars Bo Jeppesen, der ser anerkendelsen som en bekræftelse på ambitionen om at være førende inden for reality i Danmark.

- Vores mål er at være nummer ét på reality og sport, og det står meget klart, når vi vinder så vigtige kategorier ved Reality Awards. At vi samtidig har vundet prisen for bedste konkurrencedrevne program i 13. år i træk, er naturligvis helt ekstraordinært. Det er vi enormt stolte af, udtaler Lars Bo Jeppesen.

Priser til både formater og profiler

Christel Trubka, kendt fra Paradise Hotel, Paradisebussen og Christels Paradis, vandt prisen for Årets Bedste Kvindelige Deltager, mens Lenny Pihl modtog prisen for Årets Bedste Mandlige Deltager for sin medvirken i Sommer i Magaluf og Christels Paradis. Årets Newcomer gik til Alberte Buhl fra seneste sæson af Paradise Hotel og Æresprisen tilfaldt Jakob Kjeldbjerg.

Lars Bo Jeppesen glæder sig over, at både deltagere og formater rammer publikum:

- Vi er meget glade for at vinde de vigtigste kategorier i et superstærkt felt af formater og personligheder. Vores ambition er at give kunderne præcis det indhold, de efterspørger, og de flotte priser er en klar bekræftelse på, at vi lykkes. At Jakob Kjeldbjerg fuldt fortjent modtager Æresprisen, som i mine øjne er aftenens fornemste, er kronen på værket i en branche med hård konkurrence.

Respekt for konkurrencen

Årets Reality Awards bød som altid på stærk konkurrence fra en række markante danske formater. Lars Bo Jeppesen understreger sin respekt for konkurrenterne:

- Konkurrencen gør os alle bedre og sikrer, at vi hele tiden udvikler os. Formater som Hotel Romantik, Forræder og mange andre har jeg stor respekt for. Det er positivt at se, at reality trives i Danmark, og det bekræfter os i, at vores målsætning om at være nummer ét på reality og sport er den helt rigtige.

Viaplay vandt følgende priser:

·       Årets Bedste Konkurrencedrevne Program: Paradise Hotel sæson 21

·       Årets Bedste Kvindelige Deltager: Christel Trubka

·       Årets Bedste Mandlige Deltager: Lenny Pihl

·       Årets Newcomer: Alberte Buhl

·       Æresprisen: Jakob Kjeldbjerg

Foto: Viaplays CEO, Lars Bo Jeppesen

Seneste nyheder

28/5/2026

TikTok, Talks og taktik – Viaplay går stort på Champions League-finalen

6 timers livestream på TikTok og YouTube, taktiknørderi for feinschmeckere og stjernespækkede studier. Viaplay har skruet helt op for dækningen af årets Champions League-finale, som spænder bredere end nogensinde før og udkommer på flere forskellige platforme.

19/5/2026

Nu skal Danmarks klogeste realitystjerne findes: 'Klågere end du tror' har premiere på Viaplay og TV3 i dag

I et spritnyt quizprogram udfordrer Philip May i værtsrollen en række realitydeltagere på paratviden i jagten på at finde Danmarks klogeste realitydeltager. 

12/5/2026

Kan Danmark gentage miraklet? Viaplay udvider dækningen af ishockey-VM

Sidste år kom Danmark for første gang nogensinde i en VM-semifinale og undervejs blev stormagten Canada besejret. På fredag starter det hele igen — og Viaplay har udvidet dækningen til Danmarks kampe.

30/4/2026

4 more years! Champions League fortsætter på Viaplay

Viaplay Group har forlænget rettighederne til Europas fornemmeste fodboldturnering – UEFA Champions League – med yderligere fire år. Det betyder, at Viaplay i Danmark har rettighederne helt frem til og med finalen i 2031.

28/4/2026

Viaplay lancerer nyt live-koncept: Inviterer seerne helt tæt på

Viaplay inviterer seerne helt tæt på med liveshows af Robinson, Tøffe vs Graver, Formel 1 og Premier League. Når Viaplay rammer de skrå brædder bliver det i selskab med store stjerner som Jakob Kjeldbjerg, Biker-Jens, Stig Tøfting, Thomas Gravesen, Nicolas Kiesa, Jason Watt, Luna Cristofi, Jan Mølby og mange flere.

09/4/2026

Paradise Hotel sæson 22 er den bedste nogensinde

Den 22. sæson af det populære reality-format sluttede med et brag af en finale i fredags og løber nu også med titlen som den mest sete sæson nogensinde på Viaplay. 

07/4/2026

Viaplay lancerer nyt sportssite og styrker Viaplay Sport News-universet

Nordens eneste sportsnyhedskanal, Viaplay Sport News, udvider nu sit univers med endnu en platform - sportsnyhedssitet viaplaysportnews.dk. Det giver forbrugerne adgang til nyheder, highlights og holdninger fra Viaplays eksperter og sportsjournalister.

07/4/2026

Rikke Gøransson bliver vært på Temptation Island Danmark

Den garvede vært er nu klar til at stå i spidsen for nyt, stort realityformat på Viaplay.

06/4/2026

Festen fortsætter: Paradise Afterparty har premiere i dag

Nu kan du følge paradisoerne efter hjemkomsten fra hotellet i Mexico.

30/3/2026

Timm Vladimir tager kendte gæster med på Michelin-restaurant i et helt nyt Viaplay-program

Sammen med en række kendte danskere tager Timm Vladimir seerne med på en gastronomisk rejse af særlig karakter, når programserien ’Middag på Michelinrestauranterne’ premierer på Viaplay og TV3, mandag den 20. april.

27/3/2026

Gode grin, grisefest og Gran Canaria: 'Charterfeber' har premiere 30. april på Viaplay og TV3

Farverige personligheder og velkendte realitystjerner tager os med som passager, når vi kan følge dem som charterturister i spritnyt program på Viaplay og TV3.

25/3/2026

Få et unikt indblik i hovedstadens eksklusive boliger i spritnyt Viaplay-program 'Luksusmæglerne på Havnefronten'

Fire ejendomsmæglere ved havnefronten i København tager os med som fluen på væggen i deres travle arbejdsliv i spritnyt program på Viaplay og TV3 fra 16. april.

24/3/2026

Philip May er ny vært på Viaplay

Den garvede og humørspredende realitystjerne får nu lov at stå i spidsen for nyt program på Viaplay.

12/3/2026

Ryan Reynolds får kommentatordebut på Viaplay

Når det walisiske fodboldderby mellem Wrexham og Swansea løber af stablen fredag aften på Viaplay, bliver det med en helt særlig mulighed for seerne.

06/3/2026

Nyt valgprogram på Viaplay: Nikita og Marcus møder Borgen

I anledning af folketingsvalget sætter Viaplay nu fokus på de danske politikere i spritnyt valgprogram, hvor vi lærer mennesket bag politikeren at kende.