’Zebrarummet’: Nyt svensk spændingsdrama fra Viaplay
Hvor langt er du villig til at gå for at høre til i en klike? I Viaplay Originalen ’Zebrarummet’ sættes der fokus på magtspillet på en elite-kostskole, og hvilke konsekvenser ønsket om at høre til kan have for en gruppe unge mennesker. ’Zebrarummet’ er baseret på en idé af Henrik Schyffert og Gustaf Skördeman og får premiere på Viaplay.
En ung elev findes død på en af Sveriges top-kostskoler. Dødsfaldet er omgivet af mystik og stilhed fra både skolens ledelse og blandt eleverne. Den kommunale skole i nabolaget bliver hurtigt udnævnt til syndebuk og kommer i omverdenens søgelys – men da en video fra kostskolens nedværdigende indvielsesritual lækkes på de sociale medier, sættes en række uforudsete mekanismer i gang.
’Zebrarummet’ er en historie om forskellige magtforhold i livet, og om hvordan strukturer i samfundet går igen mellem generationer. Det er en serie om kulturelle sammenstød og unges drømme i livet. Serien er baseret på en original idé af Henrik Schyffert og Gustaf Skördeman.
”Vi stræber altid efter at skildre samfundet fra forskellige perspektiver, og vi er stolte af, at Henrik Schyffert gav os tilliden til at arbejdere videre med hans ide. ’Zebrarummet’ er en fantastisk spændende historie, hvor vi kommer indenfor i en af den vestlige verdens mest mytiske verdener; nemlig elite-kostskolerne. ’Zebrarummet’ er en historie om de store forskelle, der findes i vores samfund – og om drømmen om at opnå succes for hver en pris”, siger Filippa Wallestam, EVP & Chief Content Officer hos NENT Group.
Viaplay Originalen ’Zebrarummet’ er et samarbejde mellem Jarowski og Brommamamma og Film Væst. Serien er produceret af Heidi Rydbeck, instrueret af Erik Eger, Andrea Östman og David Berron og er skrevet af Michaela Hamilton, Gustaf Skördeman, Erik Eger, Anna Platt og Fredrik Agetoft. ’Zebrarummet’ distribueres internationalt af Banijay Rights.
’Zebrarummet’ består af otte episoder og får premiere på Viaplay.